Søgeresultater: 102

I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!

Vælgerne i demokratiet er gode nok, som de er. Alle vælgerne. Vælgerne er superkompetente. Men deres kompetence er en anden end kompetencen hos en kommentator på TV 2 News. Eller hos en, der studerer statskundkab, økonomi, jura eller administration på et universitet. Vælgerne er eksperter i at vurdere politik som realityshow: Hvilken politiker er moralsk bedre eller teknisk dygtigere end andre? Hvilken politiker har den politik, som er bedst? Realityshowet Demokrati gør politik interessant og forståeligt, uden at det er nødvendigt at interessere sig for og i detaljer forstå de sager, som politik handler om. Realityshowet Demokrati gør demokratiet muligt. Og til en succes hos vælgerne. Derfor er realityshowet Demokrati demokratiets vigtigste institution. Fri, hemmelige valg, Folketing og en fri presse giver ikke i sig selv demokrati. Kun realityshowet Demo-krati giver det hele mening. Det gør samtidigt realityshowet Demokrati til demokratiets mest foragtede institution. Foragtet af den politiske elite, som styrer medier og politiske partier. En elite, som kæmper absurd-komisk for at gøre demokrati til noget finere og mere indviklet end et realityshow, som let forstås af e

Demokratiet er ved at forandre sig. Det forsvinder på mange måder ind i bureaukratiet eller overlades til det globale erhvervsliv. Og resultatet er, at afstanden mellem den politiske elite og landets borgere vokser og vokser. Med bogen "Det sidste menneske" argumenterer Kresten Schultz Jørgensen for, at politikerne er nødt til at generobre magten, mens borgerne er nødt til at indse, at demokratiets frihed kun kan bibeholdes, hvis vi alle tager ansvar for det. Kresten Schultz Jørgensen (f. 1964) har i mere end 25 år arbejdet med ledelse og strategisk kommunikation i både offentlige og private virksomheder. Han er uddannet cand.scient.pol. fra Københavns Universitet og har skrevet flere debatbøger om fællesskab, demokrati og kultur i en globaliseret verden.

Kunstig Intelligens, klimaforandringer og masseuddøen af arter er ved at ændre fundamentet for vores civilisation. Ikke blot er der nye vindere og tabere i den globale konkurrence, det er selve menneskets status, vores eksistens og forhold til naturen, der er under omkalfatring. Hvordan kan vi begribe det og håndtere det? Libertisme: Begrib det 21. århundrede præsenterer naturens og kulturens rammer og systemer, som vi er nødt til at forstå for at kunne overleve og trives. Den sætter friheden som det centrale omdrejningspunkt, og den giver os en begrebsramme og et sprog for at kunne forholde os til de problemer, vi står i. Bogen foregiver ikke at have alle løsningerne, men den gør det muligt at tænke og planlægge ud over den begrebsverden og samfunds­model, vi kender.

Bogens kapitler: Demokrati - som styreform og ideologi ; Demokratiets vugge : Athen ; På vej mod demokrati i Danmark ; Danmark får en grundlov ; Et land i bevægelse - om bonde-, arbejder- og kvindebevægelsen ; Skal folket styre eller styres - om Hal Koch og Alf Ross ; Dagens Danmark : velfærdsstat og demokrati folder sig ud ; Krigen, der aldrig blev helt varm, øst-vest og EU ; Demokrati i skolen ; Fremtidens demokrati : skal vi stemme mere? ; Demokratiske dilemmaer

Findes der en særlig dansk tradition i demokratiforståelsen, der tager udgangspunkt i Grundtvigs idéer om folkelighed og folkestyre? Hvilke værdier er de mest centrale i folkestyretanken? Og hvordan er disse værdier kommet til udtryk i den politiske debat op gennem tiden? Disse spørgsmål søger Tine Damsholt at give svar på i sin bog "Troen på folkeviljen". Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.

Håbets politik fører læseren gennem Europas stormfyldte historie og bogen viser, hvordan muterende megakriser i de sidste årtier skaber dybe rystelser i samfundet, der ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb i Europa: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder. EU kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen og nationalismens nye nostalgi. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede. "Et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, fhv. EU-ambassadør. "En kraftpræstation." Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær. "En fantastisk bog. Et sandt festfyrværkeri." Steen Gade, SF og Nyt Europa.

Asser Amdisen er historiker og giver en opsang til alle tilhængere af demokrati. For vi er ved at sætte flere hundrede års udvikling over styr. Bogen vil forandre dit syn på det samfund, du er en del af, og gør dig klogere på, hvordan vi er havnet, hvor vi er.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2018

Ugens kulturanbefaling: Asser Amdisen sætter fingeren på et ekstremt ømt punkt, nemlig om vi er ved at kaste folkestyret over bord og dermed gøre vold på den måde, vi dybest set taler sammen på og organiserer os sammen på. – Adam Holm, P1, 4. division

Det er en meget skarp, kritisk og vidende bog, der meget velunderbygget og velskrevet lægger op til en meget nødvendig debat. – DBC Medier

Asser Amdisens bog kan med fordel læses af alle med interesse for samfund – og for demokrati. For nok er den subjektiv, hvad han heller ikke lægger skjul på, men den giver også store mængder af viden. Og netop indsigt er en fordel for det levende demokrati, der – hvis det skal blive en velsignelse for alle – kræver borgere, som engagerer sig i samfundet, ikke kun ud fra egne interesser, men for at tjene hele samfundet.
****** (seks ud af seks stjerner) danmarksbloggen.dk Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, været i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og sidder i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole. Han har været højskoleforstander i Ryslinge og har holdt talrige foredrag om historiske emner rundt om i landet. Siden 2012 har han været direktør for stiftelsen bag skoleskibet Georg Stage.

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Og selvom civilsamfundet er stærkt i Danmark, har det mistet indflydelse over de seneste mange år. Civilsamfundet analyserer årsagerne til denne udvikling.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Vi befinder os i et valgår i Danmark. For mange er valg synonymt med demokrati. Men vores holdning til demokratiet er ambivalent. Alle synes at ønske det men kun få tror for alvor på det længere.

I denne bog søger David Van Reybrouck frem mod nye måder at revitalisere vores demokratier på ved at trække os mere aktivt ind i alt hvad der angår os som samfundsborgere.

Imod valg er et forsvarsskrift for demokratiet. Den er samtidig en insisterende opfordring til at foretage grundlæggende forandringer i den måde vi organiserer styringen af vores samfund på.

Vores vestlige demokratier synes at være angrebet af en svækkelse som for det meste er karakteriseret ved én fremherskende følelse: mistillid. Borgerne nærer mistillid til politikerne men politikerne nærer også mistillid til borgerne. Det synes faktisk at dreje sig om gensidig mistillid.

Skønt et stigende antal borgere er vrede på politikere partier og parlamenter er de næsten aldrig vrede på valgene. De foragter de valgte men dyrker valgene. Men hvad nu hvis valg er en del af problemet? Hvad hvis valg som en demokratisk procedure med henblik på at lade folk tale er blevet forældede? Hvad hvis valg ikke længere er synonymt med demokrati? Når det kommer til stykket har vi eksperimenteret med demokrati i næsten 3.000 år men kun i 200 år med valg.

David van Reybrouck (f. 1971) er belgisk kulturhistoriker arkæolog og prisbelønnet forfatter. På dansk udkom i 2012 hans store prisbelønnede og internationale bestseller Congo Historien om Afrikas hjerte. En milepæl i den politiske og historiske reportage som overalt blev modtaget med begejstring.