Søgeresultater: 43

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.

Flygtningene kommer! Billeder af mennesker, der vandrer langs de danske motorveje eller desperat forsøger at krydse Middelhavet har sat ” flygtningekrisen” på den politiske dagsorden. Men hvor kommer flygtningene fra? Hvorfor vokser presset på Europa? Hvad kan vi gøre for at undgå det?

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Mobilitet og tilknytning belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

Fem kvinder fra forskellige dele af verden beretter deres barske livshistorier i denne bog. De har oplevet ting, som man end ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Historierne tager vejret fra én, men giver samtidig et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at flygte fra alt det, de kender og holder af. Kvinderne er nu kommet igennem det, har slået sig ned i Danmark og har endda overskud til at støtte andre kvinder. Bogen har desuden en kort information om den uddannelse, kvinderne har taget for at blive bydelsmødre.

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.” Sådan skriver Dansk Flygtningehjælps tidligere generalsekretær Andreas Kamm i sine erindringer fra knap 40 års arbejde med og for flygtningesagen.

Hvordan er det at være ung indvandrer i et land som Danmark? Gennem en række samtaler baseret på de unges egne foredrag og diskussioner med jævnaldrende, giver Iben Danielsen et grundigt indblik i nogle helt almindelige unge menneskers liv. En flok unge mennesker, som vel at mærke har rødder i en anden kultur end den danske, og som derfor har oplevet både racisme og fremmehad. Og som ofte må svare på spørgsmål om identitet, religion, holdninger og baggrund.

Iben Danielsen (f. 1956) er freelancejournalist og forfatter. Hun har hovedsageligt skrevet ungdomsbøger om journalistiske emner, for eksempel "Fremmed – og li‘som dig?" om indvandrere og indvandrerkultur i Danmark og "Pippis døtre. Girl power på dansk" om den generation af piger, der har været børn og unge i 1990‘erne.

En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration.

"De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949" er en afhandling om de tyske flygtninges forhold fra ankomsten i Danmark i 1945 og frem til de sidste hjemrejser i 1949. Bogen indeholder kapitler om blandt andet skibstransporter, flugtberetninger, opbygning af flygtningelejrene, debatten om deres ophold i Danmark og sundhedsforhold i lejrene. Bogen er baseret på mere end 100 personlige samtaler samt skriftlige beretninger fra perioden og kildemateriale fra havneprotokoller og arkiver.
Henrik Havrehed (1928-1995) var dansk historiker og translatør i tysk. Han blev dr.phil ved Odense Universitet i 1987 med doktordisputatsen "De tyske flygtninge i Danmark 1945-1949". Gennem store dele af sit arbejdsliv beskæftigede Havrehed sig med tysk sprog, tysk historie og besættelsen i Danmark og var i den forbindelse tilknyttet Undervisningsministeriet som fagkonsulent for tyskfaget på handelshøjskolerne. Ved sin død i 1995 arbejdede Henrik Havrehed på et stort tobindsværk om den tyske repræsentant i Danmark under 2. verdenskrig, Werner Best. Det ufærdige manuskript og hans noter, kildemateriale og research ligger til grund for den første danske biografi om Werner Best i Danmark, der blev udgivet i 2013 af Niels-Birger Danielsen.

Tredje bind i rækken af Carsten Jensens storsælgende debatbøger.
De færreste fødes som flygtninge. Ingen ønsker at dø som flygtning. Alligevel taler vi om flygtninge, som om det var en identitet på linje med dansk, svensk eller tysk. Flygtninge er mennesker, der er blevet tvunget til at bryde med alt, og alligevel har de en bagage med, håb og drømme, ideer om, hvem de er, og hvem de gerne vil være.
De er hovedspringere på timetervippen, der håber på vand i bassinet. Tyngdeloven kan man dø af. Derfor må faldet blive en kunstart.
Dette er ikke en bog om flygtninge, men om hovedspringere og mennesker på vej.

I november 2015 ruller en række busser med 300 enlige mænd ind i Thy. De er en del af det rekordstore antal flygtninge og migranter, som har trodset Europas grænser og søgt hertil. Med sig har de håbet om et nyt liv – og alle deres ejendele i sorte plastiksække.

Razan Haugaard blev som kun 13-årig gift med en kurdisk frihedskæmper. Hun måtte forlade sin hjemby i Irak og flytte til hans tilhørssted i bjergene. Her føder hun sit første barn. Men kort efter må den lille familie flygte, fordi Saddam Husseins tropper efterstræbte kurderne. De kommer først til fods til Iran, hvor deres andet barn bliver født, og senere ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.

For Razan var en stor lykke at komme til Danmark. Hun lærte hurtigt sproget, kom i skole og begyndte at uddanne sig. Det var sværere for hendes mand. Han trivedes ikke med den udadvendte kone, og deres ægteskab udviklede sig efterhånden til et mareridt.

Parret bliver skilt og Razan begynder for alvor udvikle sig som menneske. Hun bliver både gift, mor og skilt igen og ligner på den måde mange af de danske kvinder, hun omgiver sig med. Men hun bærer på en tungere bagage end de fleste. Bogen fortæller om flugt, kærlighed, svigt, sorg og familie samt om at stå delt mellem to kulturer.

Razan arbejder i dag selv med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund. At bruge sine egne erfaringer og sin stærke livskraft til at hjælpe andre kvinder er i dag Razans store glæde.