Søgeresultater: 318

Arnold Fraenkel sætter fokus på middelklassens udvikling i den vestlige verden. Fortællingen om middelklassen starter helt tilbage ved det vestromerske riges forfald og fortsætter i det feudale samfund samt under korstogene og hundredårskrigen. Arnold Fraenkel fortæller endvidere om dens vilkår før den franske revolution og dens skæbne i årene umiddelbart efter, samt den marxistiske opfattelse af middelklassen og dens plads i samfundet.



"Mellemstanden" er skrevet i 1932 i datidens sprog. Eventuelle stødende formuleringer reflekterer ikke forlagets holdninger. Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

En meget kort introduktion til kapitalisme er en letlæst introduktion til kapitalismen. Bogen giver et indblik i, hvad kapitalismen er, dens historiske udvikling, samt hvordan den er blevet tilpasset hen over forskellige lande.

Ny udgave af forfatteren og filmkunstneren Jytte Rex' debutbog fra 1972, der i mellemtiden er blevet en klassiker.
"Kvindernes bog" er et udsnit af en lang række historier fortalt af kvinder om drømme, mænd, kjoler, orgasmer, skyer, fødsler, kærlighed, barndom, kærlighed, fødsler, frihed, æbleskiver, politi, breve og meget andet. En stor rig collage af kvindebilleder - modbilleder til de idealiserede og ofte forvrængede fremstillinger vi fyldes med gennem opdragelsen, presse og litteratur.

Naja Marie Aidt har skrevet efterord til bogen. Jytte Rex har revideret teksten og skrevet nyt forord.

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.

Birgitte Possing stiller skarpt på en ofte overset befolkningsgruppe, som trods sine hårde vilkår og lave status har spillet en stor rolle i danmarkshistorien. I slutningen af 1800-tallet var mange kvinder nødt til at komme ud på arbejdsmarkedet for at tjene til familien, men i modsætning til mændene blev de nødt til at justere arbejdet efter familiesituationen – at justere produktionen i forhold til reproduktionen, så at sige.

De kvinder, hvis rettigheder og vilkår Birgitte Possing undersøger, var tjenestepiger, prostituerede, hjemmearbejdersker, fabriksarbejdersker, vaske-, rengørings- og aviskoner, gadesælgersker og tøjrullersker. Birgitte Possing gør op med mange myter og fordomme omkring arbejderkvinderne og påpeger blandt andet, hvordan den socialdemokratiske arbejderbevægelse, der gjorde så meget godt for arbejderne, var indrettet efter de mandlige arbejderes liv og behov – ikke kvindernes.

Birgitte Possing (f. 1952) er cand.mag. i historie og etnografi og har i flere år arbejdet med kvindehistorie og -teori ved Historisk Institut i Århus. I 1980 udgav hun bogen "Arbejderkvinder og kvindearbejde i København ca. 1879-1906".

"På talerstolen" er et udvalg af Poul Schlüters bedste taler og artikler skrevet gennem mere end 50 år. Alt fra åbningstaler i Folketinget og på Det Konservative Folkepartis landsrådsmøder over debatindlæg i aviser og festtaler til Kongehusets medlemmer og udenlandske statsoverhoveder til alle elleve nytårstaler fra statsministertiden, også den fra 1983, som ikke blev holdt.

Poul Schlüter (f. 1929) var Danmarks statsminister fra 1982-93. Han er uddannet jurist i 1957 og blev efterfølgende advokat i 1960. Den politiske karriere begyndte i Konservativ Ungdom, hvor han var formand 1952-55. I 1964 blev han valgt ind i Folketinget for Det Konservative Folkeparti. Han overtog statsministerposten efter socialdemokraten Anker Jørgensen, der var trådt tilbage uden at udskrive folketingsvalg. Den sidste del af Schlüters regeringstid var præget af den langvarige tamilsag, der til sidst fik ham til at gå af og overlade regeringsmagten til Poul Nyrup Rasmussen.

Hvordan opnår man fred i verden? Hvilke forudsætninger kræver freden for at forblive, og hvordan kan den bedst opnås? Disse spørgsmål diskuterer Erling Bjøl i "Hvordan fred?", der kan læses som en fortsættelse til bogen "Hvorfor krig?". Bjøl kigger langt tilbage i historien for at besvare sine spørgsmål og ser både på Romerrigets Pax Romana, Kalmarunionen og den kolde krig, der trods sit navn blev Europas længste periode med fred.

I bogen gennemgår Erling Bjøl de forskellige midler, man kan anvende for at opnå fred. Med diplomati og fredsforhandling har man ofte afsluttet krige, men også ad folkeretlige, institutionelle og sikkerhedspolitiske veje kan man forsøge at skabe og bevare freden. Bjøl undersøger endvidere andre måder at sørge for fred på, heriblandt fredsbevarende operationer, krisestyring og holdningsændringer blandt befolkningen. Erling Bjøl (f. 1918) er dansk forfatter, historiker, politolog og journalist. Under besættelsen flygtede han til London, hvor han blev en del af den illegale presse, for hvilket han efterfølgende modtog Kong Christian X’s Erindringsmedalje. Erling Bjøl var udenrigspolitisk medarbejder ved Information og Politiken indtil 1963, hvor han blev professor i statskundskab ved Aarhus Universitet. I 1966 blev han dr.scient.pol., og i 1974 blev han optaget i Videnskabernes Selskab. Erling Bjøl har skrevet en lang række bøger om politisk historie.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Bogen ser på de motiver, drivkræfter og – ikke mindst – spor­skifter, der står bag den danske velfærds­model. Og den punkterer myten om, at vel­færdsgoderne skal ses som bestikkelse af middelklassen. Velfærdsstatens pionerer kæmpede for øget social, økonomisk og kønsmæssig lighed. De ville skabe en forebyggende velfærdsindsats, der kunne sikre sunde levevilkår, hindre sociale nedture og sikre samfundets evne til at genproducere sig selv, når nationens eksistens var truet på grund af krig og krise. I efterkrigstiden blev de sociale udgifter ofte anskuet som en rationel investering, der lønnede sig for hele samfundet, hvad enten det handlede om at aktivere samfundets intelligensreserve eller mobilisere kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet.

Poul Scheuer fortæller her historien om Tysklands vej fra at være ”Europas syge mand” til at blive ”Europas stærke kvinde”.

Da Tyskland i slutningen af 1990’erne befandt sig i massiv økonomisk krise, tog den daværende tyske kansler, Gerhard Schröder,
konsekvensen og gennemførte de mest omfattende reformer, efterkrigstidens Europa har set. Især de såkaldte Hartz-reformer
blev verdenskendte, og de er stadig genstand for hede diskussioner.

Et årti efter reformerne er Tysklands økonomiske image vendt på hovedet. Landet er kommet igennem den globale økonomiske krise stort set uden skrammer – endda med en stærkere økonomi end før.

Hvad er hemmeligheden? Skyldes det Hartz-reformerne? Indførelsen af euroen? Eller noget helt andet? Og skal vi se Tysklands
reformpolitik som et forbillede eller et skræmmeeksempel? Vi hører om det tyske politiske landskabs udvikling og ikke mindst om
de reformer, der kostede Schröder hans politiske karriere og banede vejen for Tysklands første kvindelige kansler.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.