Søgeresultater: 52

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.

Det kan kræve balancekunst at være etnisk mi­no­ritetspige i Danmark: At finde sig selv midt imellem flere verdener, der alle stiller forvent­ninger til, hvad man skal vælge - og hvor hurtigt, det skal gå. Pigerne er i færd med at gøre små oprør. At søge nye rum og roller. De har brug for reflek­sion, tålmodighed og støtte fra de voksne, de møder i deres dagligdag. Bogen her er en værk­tøjskasse til disse voksne. De små oprør tegner omrids af pigernes di­lemmaer, lytter til deres fortællinger af nutiden og visioner for fremtiden. Den handler også om kulturmøder, om hvilke forståelser og metoder vi som fagfolk stiller op med, og hvad de betyder for pigernes muligheder.De små oprør bygger på empiri fra en lang række projekter, fagfolk og etniske minoritets­piger. Den samler de bedste erfaringer fra virke­ligheden - der, hvor man ikke kun taler om pigerne, men med dem.Ofte søger vi at møde pigerne der, hvor vi tror, de er - eller hvor vi synes, de skal være. For at kunne møde pigerne der, hvor de faktisk er - eller ønsker at være - må vi vende blikket mod os selv.De små oprør er en rummelig vejledning til alle, der arbejder med integration. Den vil kunne bruges af både lærere, pædagoger, klub­med­arbej­dere og socialrådgivere.

I 1970’erne begyndte man for alvor at blive opmærksom på, at ikke alle minoriteter i Danmark trivedes i samfundet, og at flere var ofre for diskrimination, racisme og fremmedhad. "Minoritetsproblemer i Danmark" består af en lang række essays af forskellige førende fagpersoner, der har som mål at få så mange som muligt til at få øjnene for, hvordan det er at leve som minoritetsborger i Danmark, og hvad vi som samfund kan gøre for at hjælpe folk til at føle sig som en del af fællesskabet.

Bogen fortæller om jøder, polakker, grønlændere og andre minoriteter, der længe har været en del af det danske samfund, om nyere gæstearbejdere fra blandt andet Tyrkiet og Grækenland, der kom til Danmark i 1960’erne og 1970’erne, samt om de mennesker, der kom til Danmark som flygtninge. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.

Integration er som en glidebane. Selv om vi starter med at lovsynge antallet af danskpakistanere på medicinstudiet, ender vi umærkeligt med at skændes om kriminelle indvandrerdrenge, syrienskrigere og frikadeller i børnehaven. For enden af den glatte overflade er målet altid, at ’de’ skal blive som ’os’: Smid tørklædet, lad forhuden være, og slå katten af tønden. Derfor skaber i-ordet ifølge Mikkel Rytter, velintegreret halalhippie på Aarhus Universitet, faktisk mange af de problemer, vi sigter mod at løse. Måske er det på tide at give integration det glatte lag?

Mobilitet og tilknytning belyser de sociale, økonomiske og kulturelle årsager, der får mennesker på alle kontinenter til at forlade deres hjemland. Igennem ni etnografiske studier fokuserer forfatterne i særlig grad på, hvordan en række vidt forskellige migranter møder og opfatter Danmark. For nogle er Danmark blot et af mange stop på en længere migrationsrute, for andre er det et nyt hjemland, og for endnu andre bliver det deres andet hjemland ud over det, de forlod. Undervejs illustrerer forfatterne, at integration og mobilitet ikke nødvendigvis er hinandens modsætninger, og at migranterne på hver deres måde skaber og fastholder en tilknytning til både Danmark og verden udenfor.

Fem kvinder fra forskellige dele af verden beretter deres barske livshistorier i denne bog. De har oplevet ting, som man end ikke i sin vildeste fantasi kan forestille sig. Historierne tager vejret fra én, men giver samtidig et unikt indblik i, hvad der får mennesker til at flygte fra alt det, de kender og holder af. Kvinderne er nu kommet igennem det, har slået sig ned i Danmark og har endda overskud til at støtte andre kvinder. Bogen har desuden en kort information om den uddannelse, kvinderne har taget for at blive bydelsmødre.

Indvandring er en god forretning. Dansk industri har lavet beregninger, som viser, at 1000 højtuddannede udlændinge bidrager med 1,3 milliarder kroner om året til dansk økonomi. Tallene viser, at der skal 500 flere – altså 1500 – danske arbejdstagere til at skabe samme værdi.

”Danmark har et akut behov for at ændre holdning og adfærd over for indvandring, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at bruge de ressourcer, som udlændinge tilfører det danske samfund og landets økonomi. Danmark har mere brug for verden, end verden har brug for Danmark.

Sally Khallash har sine argumenter på plads, når hun ønsker sig flere indvandrere til Danmark. I sin nye bog Send flere indvandrere, tak! – Hvordan indvandring gavner den danske vækst og økonomi giver hun en lang række grunde til, at Danmark som samfund har brug for mere ude-frakommende arbejdskraft – og i den højt- og i den lavtuddannede ende.

Det er med solide tal og undersøgelser, Sally Khallash tager fat i de væsentligste argumenter for og imod indvandring. Hun forholder sig til en lang række samfundsmyter som fx ”Jobstjælerne”, ”De gider ikke studere” og ” Indvandrere kan ikke få arbejde som lønmodtagere – derfor bliver de iværksættere”. Undervejs inddrager hun viden fra arbejdsmarkedsforskning, økonomi, kulturstudier, psykologi, samfundsstudier og jura.

Khallash ønsker med bogen at give sit indspark til
• at vi i Danmark udvikler en ny og kvalificeret viden om indvandring.
• at vi udvikler bedre talentstrategier.
• at vi ændrer holdning og bliver mere åbne.
• at vi ændrer virksomhedspraksis, så danske virksomheder og organisationer kan få del i væksten.
• at vi ændrer arbejdsmarkedslovgivningen, uddannelsessystemet og iværksætterlovgivningen, så den øger bevægelsesfrihed og skaber muligheder frem for at begrænse.
 
 

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

Hvordan er det at være ung indvandrer i et land som Danmark? Gennem en række samtaler baseret på de unges egne foredrag og diskussioner med jævnaldrende, giver Iben Danielsen et grundigt indblik i nogle helt almindelige unge menneskers liv. En flok unge mennesker, som vel at mærke har rødder i en anden kultur end den danske, og som derfor har oplevet både racisme og fremmehad. Og som ofte må svare på spørgsmål om identitet, religion, holdninger og baggrund.

Iben Danielsen (f. 1956) er freelancejournalist og forfatter. Hun har hovedsageligt skrevet ungdomsbøger om journalistiske emner, for eksempel "Fremmed – og li‘som dig?" om indvandrere og indvandrerkultur i Danmark og "Pippis døtre. Girl power på dansk" om den generation af piger, der har været børn og unge i 1990‘erne.

En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration.

"Hvordan gik Danmark fra ukritisk at tage imod indvandrere til i dag at have en af verdens strammeste udlændingelove? Hvordan gik det til, at danske statsborgere ikke længere kan være garanteret et familieliv i deres eget fædreland med den, de elsker? Andreas Steenberg, politisk ordfører i Radikale Venstre, har gjort det til sin politiske mærkesag at ruske op i en dansk udlændingepolitik, der i løbet af de seneste årtier kun er blevet strammere med den tidligere integrationsminister Inger Støjbergs kagefejring af stramninger som det mest lysende eksempel på den hårde kurs. Foruden Andreas Steenbergs eget bud på fremtidens udlændingepolitik tager bogen dig tilbage til tilblivelsen af Danmarks første udlændingelov fra 1983, der fik vidtrækkende konsekvenser for hele samfundet. En naiv og yderst lempelig lov, der siden har hjemsøgt Radikale Venstre, selvom partiet slet ikke var med i den daværende politiske aftale. Fortællingen giver et unikt indblik i fire årtiers politisk kamp om den danske udlændingelov med et særligt fokus på, hvordan danske statsborgeres ret til kærlighed med ikke-EU-borgere er blevet indskrænket. Andreas Steenbergs gennemgår de politiske milepæle og krydrer det med interviews med danske statsborgere, der er kommet i klemme af loven. Det er historien om, hvordan danske statsborgere i deres eget fædreland bliver ramt af Forbudt Kærlighed."

Op igennem 1970’erne og 1980’erne voksede interessen for flygtninge og indvandrere i det danske samfund. Samtidig skete der en polarisering mellem dem, der forholdt sig kritisk til "de fremmede", og dem, der kaldte sig flygtningevenner.

Jacques Blums bog fra 1986 belyser en række aspekter af indvandringen og synet på den i 1980’ernes Danmark. Hensigten er at klarlægge, hvorfor nogle mennesker ser indvandringen som et problem, og hvad man kan gøre for at ændre dette syn. Jacques Blum (1945-2012) var en dansk kultursociolog. Efter sin kandidat i kultursociologi var han blandt andet ansat ved Københavns Universitet, RUC og Lunds Universitet. Blum var i en årrække talsmand for Det Mosaiske Trossamfund, ligesom han i mange år var en prominent debattør om Israel og jøder.