Søgeresultater: 33

Et personligt portræt af generationen, som er født fra midt i halvtredserne til sidst i tresserne. Peter Øvig Knudsen har opsøgt sine klassekammerater for at undersøge, hvordan det siden er gået dem og deres drømme. Desuden taler han med jævnaldrende venner om venskabets værdier, og han interviewer en række offentlige personer, født i 1962 som han selv, om de tidligere generationer, om magt, karriere og lykke. "Min generation parrer personlig journalistik med analyse og autenticitet, skarpt syn med ærlig nødvendighed tilsat en knivspids generationstypisk (?) midt-trediver magelighed. Der er intimitet, perspektiv, overblik, gode historier, erfaringer og levet liv. Check den ud!" - Gordon Inc., Weekendavisen.

Som det første land i verden indførte vi her i Danmark i 1989 det registrerede partnerskab og gav bøsser og lesbiske mulighed for at få papir på hinanden. Det blev ikke kun et gennembrud i forhold til, at LGBT+ personer blev accepteret og fik flere rettigheder her i Danmark. Det registrerede partnerskab blev nemlig samtidig startskuddet til, at mange andre lande har forbedret forholdene for LGBT+ personer. Men hvad betyder de juridiske og politiske fremskridt, der er sket, så - for LGBT+ personer? Har det gjort det lettere for dem i hverdagen, på arbejdspladsen, i fritiden osv. at leve det liv, de vil og elske den, de gerne vil?

Det er det, "Ret til kærlighed" handler om. De medvirkende er i alderen fra 19 år til 76 år. De fortæller om, at kampen har flyttet sig til ikke længere kun at handle om ligestilling i forhold til seksualitet, men til at være en kamp om at have lige muligheder, uanset kønsudtryk og kønsidentitet. Unge taler i dag om flydende køn og flydende seksualitet. Det handler om frisættelse fra kønnet, så man selv kan definere sine normer og værdier.

"Ret til kærlighed" udkom første gang i 2019.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns er en bog om livsløb. Den består af 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91, der beretter om deres egne oplevelser af livets løb igennem forskellige aldre.

Individuelt kæmper vi med fastlagte rammer for, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge, livet skal leves. Børn forsøger at holde op med at være "barnlige", unge skal forholde sig til visse forventninger om seksualdebut, de skal vælge sig en uddannelse i tide, kvinder skal have børn før de bliver 30, mens både mænd og kvinder helst skal være på toppen af karrieren inden de er 35. Aktiv skal man helst være hele livet igennem, og på den måde holde alderdommen fra døren. Det hele skal gå stærkt, men vi skal helst nå afslutningen så sent som muligt. Måske går det så stærkt, at vi ikke når at tænke over, hvordan hver enkelt livsalder egentlig opleves? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tider i livet?

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os. Hvis vi tør og giver hinanden lov. Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter:

• Den demokratiske samtale
• Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri
• Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68
• Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed
• Menneskerettighederne og demokratiet
• Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder
• Danmark i Europa og Europa i verden
• Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogen Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor. Om forfatterne Marianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Homoseksuelle mænd er lige så forskellige fra hinanden som alle andre mennesker, men gennem tiden har der floreret et væld af fordomme om dem. I interviewbogen "Mellem mænd" fra 1989 har sociolog Henning Bech samlet 20 livshistorier om homoseksuelle mænd i alderen 14 til 81 år. I bogen berettes både om livet som homoseksuel, da det endnu var strafbart, da det blev opfattet som en psykisk sygdom, og i tiden hvor holdningen lige så stille begyndte at ændre sig. Bogen er med til at aflive fordomme om homoseksuelle mænd og i stedet male et nuanceret billede af, hvor forskellige folk er, uanset hvilken betegnelse man nu engang har givet dem. Henning Bech (1946-2019) var dansk forfatter og professor i sociologi. Han var uddannet cand.mag. i dansk og idéhistorie og skrev senere ph.d. i kultursociologi. Henning Bech er internationalt anerkendt for sin forskning i køn, kultur, byliv samt homoseksuelles position i kulturhistorien og i samfundet. Henning Bech udarbejdede sammen med Karin Lützen – for den af Folketinget nedsatte "Kommission til belysning af homoseksuelles situation i samfundet" – redegørelsen "Lyst eller nød? Om kvinders og mænds homoseksualitet" (1986).

FN befinder sig i en imagekrise. Den organisation, Kennedy kaldte ’vores sidste, bedste håb’, bliver påhæftet ord som papirtiger og bureaukratijungle. Ingen er imidlertid uenig i, at FN fortsat er en vigtig global spiller. Ligesom politikere rundt om i medlemslandene taler om behovet for et stærkt og handlekraftigt FN. Så meget desto større er paradokset i, at det netop er medlemslandene selv, der forhindrer, at FN får den styrke, organisationen i sin tid var tiltænkt. I denne bog fortæller en række af verdens førende FN-kilder historierne om de afgørende begivenheder og problemstillinger, der har formet FN de første 70 år. Det er historien om den ide, alle fortsat er enige om er god og nødvendig. Men samtidig også historien om paradokset i at ønske et stærkt FN, men være tøvende i forhold til at give FN den fornødne styrke. Samtaler om FN gennem 70 år med Mogens Lykketoft Hans Blix Michael Møller Jack Matlock Lars R. Møller Nigel Hamilton Elisabeth Lindenmayer Roger Lipsey Stanley Meisler Niels Bjerre-Poulsen Stephane Dujarric Alastair Smith Scott Barrett Alan Doss Dirk Salomons

"Sammen" er en bog om parforhold og kærlighed, der lykkes.

Hvad tænker det moderne menneske om samlivet, som det leves i den virkelige verden? Hvordan indretter man sig bag facaden? Og hvordan får man den store kærlighed til at lykkes i det lange løb hen over arbejde, børnefødsler, erotiske træthedsperioder, sygdom og alderdom?

Hvordan ser hverdagslykken egentlig ud?

Sonja Sabinsky har interviewet elleve mænd og kvinder om deres erfaringer med at leve i et længerevarende eller livslangt parforhold, som de mener, er lykkedes. De fortæller om medgang og modgang. Om smerte, glæde, tvivl og ro – og om sorgen ved at miste. Ud over de personlige beretninger reflekterer de medvirkende også mere generelt over kærlighed og parforhold, som det folder sig ud blandt mennesker i Danmark i det nye årtusind.

Sonja Sabinsky (f. 1954) er en dansk forfatter, journalist og skuespiller. I 1981 blev hun færdiguddannet på Odense Teaters Skuespillerskole, og efterfølgende har hun arbejdet på forskellige teatre i Danmark. I 1994 blev Sonja Sabinsky endvidere uddannet journalist på Danmarks Journalisthøjskole og har sidenhen primært arbejdet som journalist.

Kan du huske den dag du blev mor for allerførste gang? Kan du huske den dag, dit barn sagde mor første gang – og tog de første skridt, fik den første tand, startede i vuggestue, børnehave og skole? Kan du huske, hvordan dit liv blev forandret for ALTID? – den dag, der kom MOR på dit visitkort! Hvad sker der i det øjeblik, man bliver mor? Hvad er det for nogle nye følelser, der aktiveres? Hvad betyder det at blive mor? Og udvikle sig som mor? Hvad er det for et ansvar, man får, når man bliver mor? Hvilken relation skal man forsøge at skabe til sit barn? Hvordan styrker og bygger man barnets selvtillid op? Hvordan udvikler moderskabet sig efterhånden, som børnene bliver ældre, og hvilke krav stilles der til én? Forskellen på drenge og piger. Angsten for at miste, bekymringen for at give slip. Frygten for at komme til at ligne sin egen mor. Der findes ikke ret mange mødre, der ikke har haft drømmen om at blive ”Verdens bedste mor”. Mødre som har læst mindst en million blade, bøger og manualer om vejen til det gode moderskab, og som er blevet proppet fuld af gode intentioner og dårlig samvittighed, når de læste om det rigtige babytøj, den rigtige madpakke, den bedste fødselsdagsfest og ikke mindst den politisk korrekte opdragelse. Vi orker det ikke… Bogen verdens bedste mor bygger på samtaler mellem 3 kendte, kloge, sjove danske kvinder, som i fællesskab vil hylde og inspirere alle mødre i en bog fuld af følelser, inspiration, anekdoter, holdninger, diskussion, selvironi og latter om alle de udfordringer, der er i at være mor.

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.

»En dag sad jeg alene på mit værelse og græd. På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg fik øje på et barberblad og skar nogle rifter i min arm. Det føltes, som om der var nogle ting, der fløj ud og forsvandt. Det var en stor lettelse«. Sådan fortæller en 16-årig pige. Hendes udtalelse er typisk. Selvskadende handlinger er noget, unge griber til, når livet gør ondt. I ‘Når livet gør ondt’ fortæller 11 unge om baggrunden for deres selvskadende adfærd og om hvad de har gjort for at finde mere hensigtsmæssige strategier til at løse deres problemer. Bogen indeholder også med interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med selvskadende adfærd. De sætter fokus på forskellige former for behandling, på definition og afgrænsning af problemet og på at sætte det ind i en samtidshistorisk sammenhæng. Bogen kan læses af alle, der har interesse for dette aktuelle fænomen. Bogen er også velegnet til undervisning og projektarbejde i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.

Det er sandelig et stort arbejde at være et meget gammelt menneske! Udtalelsen kommer lige fra hjertet i den første samtale med bogens ældste deltager, og ”Vores Liv – fra tidlig barndom til hverdag med hjemmehjælp” beskriver på mange måder, hvordan det er at blive gammel i dagens Danmark. Så gammel, at kræfterne svigter, og man er nødt til at modtage hjemmehjælp, for at hverdagen kan hænge sammen. I ”Vores Liv” følger vi det enkelte menneskes hele liv. Vi møder som læsere bogens personer, når de er børn i 1920’ernes og 30’ernes Danmark og får tydeligt beskrevet, hvordan tyskernes besættelse under 2. verdenskrig påvirker de unges liv og sind. Igennem 1950’ernes og 60’ernes velstandsstigning bliver bogens personer voksne med ansvar for egne børn, ægtefæller, hjem og arbejde, og vi møder dem igen i 1980’erne og 90’erne som efterlønsmodtagere eller pensionister fulde af mod på nye oplevelser i den tredje alder. I forbindelse med hver tidsperiode giver bogen en kort beskrivelse af, hvordan livet i Danmark former sig. Alderen og rammerne for livet har bogens personer til fælles, men levende og livsbekræftende træder hver enkelt frem og bliver til et unikt menneske. Hver især har levet i både medgang og modgang, men alle har de haft modet og viljen til at få det bedste ud af livet. Det er mennesker, man får lyst til at lære bedre at kende og måske også ønsker, man selv havde kendt både engang for længe siden og nu. Denne bog kan alle grupper fordybe sig i og blive både klogere og måske også gladere af. ”Vores liv” anbefales til enhver, som gerne vil vide noget om almindelige danskeres liv i 1900-tallet og op til i dag. Her er tale om en levende fortælling, vi alle kan spejle os i.