Søgeresultater: 13

Ulvetider og skiftespor er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Poul Smidt skriver om de politiske angreb på fagforeningernes liv og virke, men også om nogle af de interne kampe, der svækkede fagbevægelsen, mens de gode græd, de onde lo – og de gule fagforeninger fik flere medlemmer. Vi hører om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet, et af de skarpe hjørner i den nyere danmarkshistorie, men også en betingelse for det nye samarbejde mellem faglærte og ufaglærte fra LO og funktionærerne fra FTF. Det er en bog om Danmarks nyere faglige historie i en globaliseret verden, om lønkampe, kvindekampe, magtkampe, afskeden med eksklusivaftaler og arbejdsmiljøet som politisk kastebold. Og om LO, der nåede at blive 117 år, inden man fik Lizette Risgaard som sin første – og eneste – kvindelige formand. Undervejs kastes der lys på nyere dansk politik set fra den faglige kant med fokus på statsministrene Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Og det er ikke lige kønt alt sammen.

Poul og kærligheden er fortællingen om Poul Andræ (1843-1928). Han voksede op i det københavnske borgerskabs øverste lag som søn af statsminister C.G. Andræ, og allerede fra helt ung var han klar over, at han var homoseksuel. Med afsæt i hidtil ukendte dagbøger og breve beretter Karl Peder Pedersen om Pouls lange kamp mod, men især med sin ”ulykkelige kærlighed”, som han kaldte det – fra forelskelserne i skolen, de første seksuelle forhold i Italien og Dansk Vestindien og til forsøgene på gennem onani og dagbogsskriveri at afstå fra sex med mænd. Først da han var i slutningen af 30’erne, turde han for alvor udleve sin seksualitet herhjemme. I mange år kæmpede Poul med at komme til klarhed omkring sin seksualitet i en tæt dialog med datidens førende sexologer og psykiatere. Der var for ham ingen tvivl om, at hans homoseksualitet var medfødt, og i 1890’erne kastede han sig med fuld kraft ind i kampen for seksuel ligestilling. Det gør ham til en enestående dansk pioner, hvis historie nu endelig kan fortælles.

I foråret 2013 blev Danmark udråbt til en af verdens mest solide økonomier. Bare fem år tidligere var det finansielle Danmark på randen af et regulært sammenbrud. Med et samlet udlån på astronomiske 1.750 mia. kr. truede alene Danske Bank reelt landets stabilitet. Som svar spændte den danske stat et ubegrænset sikkerhedsnet ud under hele banksektoren og etablerede et nyt og epokegørende finansielt holdingselskab – Finansiel Stabilitet – som en sikker landingsplads for landets vildfarne pengeinstitutter.

Sidste udvej er historien om Finansiel Stabilitets udvikling fra efteråret 2008 til foråret 2013, hvor selskabet trods en nedarvet dansk modvilje mod statseje af banker kom til at overtage 12 pengeinstitutter, 459.000 enkeltkunder, udlån og garantier for 99 milliarder kr. samt 2.600 medarbejdere. Undervejs fortælles på baggrund af ubegrænset arkivadgang og samtaler med nøglepersoner om den danske version af den globale finanskrise – om aktørerne, bankpakkerne og de mange bankkrak.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

”Hvis man bliver skrækslagen den dag, man får tilbudt del i magten, så hører man til nederlagets mænd.” Sådan sagde Aksel Larsen, SF's stifter. Da det efter mere end 50 år lykkedes SF at komme i regering i 2011, blev det en dramatisk oplevelse og en lige så dramatisk afsked. I mellemtiden er to formænd skiftet ud, og en række ledende personer – herunder fire tidligere ministre – har forladt partiet. Hvad er det, der gør, at SF har det så vanskeligt med magten? Partiets historie tilbage fra 1958 rummer en del af svaret. "SF – Magtens pris" er en redigeret og opdateret version af "Den røde tråd – SF og vejen til magten", der udkom efter valget i 2011.

De to forfattere bag ”Håndbog for Statsministre”, Susanne Hegelund og Peter Mose, tegner et overraskende og tankevækkende portræt af magtens maskinrum, hvor departementscheferne diskret udøver deres indflydelse.

”Javel, hr. minister!” er en bog om magt, ledelse og politik. Den henvender sig til alle, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, embedsmænd, politisk aktive, studerende

I denne erindringsbog fortæller Nils Foss om sit karriereforløb, fra han bliver født ind i en familie af fremtrædende ingeniører, til han stifter familievirksomheden FOSS A/S og selv bliver adm. direktør for koncernen F.L. Smidth i 1969. Efter syv år i F.L. Smidth vender han tilbage som direktør for FOSS.

I fokus for erindringerne er, hvad Nils Foss selv har fået med fra tidligere generationer, og hvilke krav der stilles til en leder – ifølge Foss er det ikke nødvendigvis de mest intelligente mennesker, der er de bedste ledere; det er derimod dem, der er gode til at lytte, analysere og tage beslutninger – i god kontakt med deres medarbejdere. Endelig lægger han vægt på betydningen af de mange små og store familiedrevne virksomheder, hvis vækst og innovation Danmark skal leve af i fremtiden.

I bogen fortæller Nils Foss om de seks hovedregler, han selv har anvendt i sin tilgang til ledelsesarbejdet: Rettidig omhu, Et ord er et ord, Management by walking, Spørg og lyt til svaret, Arbejdsglæde samt Uddelegering.

"Kampen om socialdemokratiet" er Karl Hjortnæs' erindringer om livet som socialdemokrat gennem årene. Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget i 21 år og besad adskillige ministerposter under Anker Jørgensen i 70'erne og 80'erne. I sin erindringsbog fortæller han sin personlige historie, samtidig med at han giver læseren et fascinerende indblik i hans elskede partis nyere historie, der i høj grad er præget af interne magtkampe og hårdtprøvede formænd. "Kampen om socialdemokratiet" viser Socialdemokratiet indefra og fortæller om partiets nyere politiske og personlige kampe.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

"Hvilken retning skal Danmark tage efter valget? Den nationalkonservative, hvor Dansk Folkeparti svinger taktstokken, eller en åben og frisindet, som er rodfæstet i det oprindelige Venstre, Danmarks liberale parti. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl. Han har været liberal, siden han var 14 år, synes, at de konservative er kommet til at fylde for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da partifællen Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfDs fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab og fandt det ufølsomt, da Inger Støjberg fejrede 50 udlændingestramninger med en kage. Smykkeloven betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt for terror, som er blæst ud af proportioner. Juristen Jan E. Jørgensen går ind for fri hash, en afskaffelse af værnepligten, korsang og meget mere, som han argumenterer nøgternt for i interviewbogen, der også beskriver en københavner og rådmand på Frederiksberg, der elsker sin by. Han satte stor pris på den retning, som Uffe Ellemann-Jensen og Peter Brixtofte trak partiet i – væk fra halmballerne og ind på stenbroen, hvor der er frihed til at være den, man er. Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis mener, han er Superman. Selv beundrer han den franske præsident Macron, men håber ikke, det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark."

Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en centralrolle i dansk politik. Han giver i Det var det værd et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF’sdeltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt SF magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. Det var det værd er også en historie om SF’s udvikling siden starten af 1970’erne,om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere.

Carl Holst var hårdt ramt. I mange måneder var han en fast del af alle danske mediers politiske dækning. Den ene kritiske anklage mod den nye forsvarsminister og tidligere formand for Region Syddanmark afløste den anden. Efter 93 dage måtte han gå af som minister og kort efter tage orlov fra Folketinget. Det var i efteråret 2015. Carl Holst blev efterforsket af politiet, undersøgt af Statsforvaltningen, kulegravet af medierne, og en advokatundersøgelse var sat til at vende hver en sten. Først næsten to år senere blev han renset - frifundet for alle anklager. CARL er Carl Holsts egen beretning om, hvad der skete, da han blev kastet ud i sit livs nedtur, mistede en del af troen på retssamfundet, det politiske system og ikke mindst den frie presse. CARL er også en detaljerig fortælling om et kammeratskab siden ungdommen med Lars Løkke Rasmussen og om den krise, Venstre havnede i, da partifæller i foråret 2014 forsøgte at begå et "kongemord" - en krise, der fem år efter stadig præger Venstre. CARL er historien om højskolebarnet fra Rødding, der altid gik med bare tæer, fulgte i sin fars fodspor, blev lærer, politiker og endte som glad grundtvigianer og "konge af Sønderjylland" efter et biluheld, der nær havde kostet ham livet. Citater fra CARL "Jeg er både bekymret og bange og befinder mig vel i noget, der bedst kan betegnes som en slags 'undtagelsestilstand'. For første gang i mit liv føler jeg, at jeg har tabt kontrollen med mit liv og har svært ved at se lyset". "Jeg forsøgte uden held at ringe til Lars Løkke et par gange, men han ringede ikke tilbage. Og jeg tror ikke, at det var et udtryk for, at han ikke havde mit telefonnummer. Der har i hvert fald været andre tidspunkter i vores indbyrdes relation, hvor han ikke har haft problemer med at huske det". "Jeg kunne med det samme se, at der var tale om alvorlige anklager, men også, at rapporten var fuld af fejl og falske påstande (...) Ting, som jeg slet ikke kunne genkende, og andet, der bare var helt hen i vejret". "Vi kan i Venstre ikke skyde skylden på medierne, for det, der blev sagt og skrevet om motiver og bevæggrunde, var vand ved siden af, hvad vi sagde til hinanden på tomandshånd (...) På den måde er vi i Venstre blevet en dysfunktionel familie, som lever på traumerne af det svigt, der ligger i utroskab"