Søgeresultater: 6

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

E-bogen er produceret på baggrund af den 2. reviderede udgave af historien om et gennembrud i den politisk-filosofiske tankeverden, der fandt sted i tolvåret 1748-59, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, ikke mindst fremskyndet af den betydelige vekselvirkning mellem britisk og fransk tænkning. De bøger, der blev skrevet inden for denne periode, kom, hvad enten vi taler om socialismen, kommunismen, liberalismen, konservatismen eller kapitalismen, til at præge den politiske tænkning frem til i dag. - Er oplysningens kilder nu tørret ud, eller er der fortsat vand i de bække, som begyndte at strømme i de tolv år, der flyttede verden?

Et stort anlagt panorama over det 19. og 20. århundredes politiske tænkning, praksis og filosofi, hvor Per Stig Møller gør op med det antihumanistiske menneskesyn, som hersker inden for de marxistiske og strukturalistiske teorier, hvori mennesket ganske er forsvundet. Forfatteren tager sit udgangspunkt i en analyse af Februarrevolutionen 1848 i Frankrig, der søgte at reformere landet i retning af en demokratisk socialisme, men efter kun 120 dage blev standset af de antihumanistiske kræfter til højre og venstre. Et kommunistisk mindretal polariserede forholdene så meget, at revolutionen efterfulgtes af reaktionen i form af Napoléons diktatur. Her praktiseres de antihumanistiske teorier for første – men ikke for sidste gang. Hverken Lenin eller Stalin gjorde andet end hvad Marx og senere teoretikere anbefalede, hvilket forfatteren viser gennem analyser af breve, artikler og værker fra 1848 til den 25. kongres.

Per Stig Møller opponerer mod denne antihumanistiske menneskeopfattelse, der fører til en bevidst modstand mod demokratiet og den humanistiske socialisme i tillid til, at man har den sande lære fra Marx og blot kan skabe det fuldkomne menneske ved at skabe det fuldkomne miljø.

Den antihumanistiske ideologi ligger bag de strukturelle videnskaber, som i dag behersker de nordiske universiteter, men netop deres uvidenskabelige, ideologiske eller spekulative udgangspunkter afdækkes i en række analyser af Althusser, Lacan, Lévi-Strauss, Barthes m.fl. Faktisk viser en lang række nye forskningsresultater det ubegrundede i den antihumanistiske teori, og forfatteren fører læserne ind i disse nye iagttagelser.

Imod den antihumanistiske udvikling, der bl.a. gennem borgerlighedens holdningsløse pragmatisme over for en forenklet miljøtro og lighedsdoktrin har ladet vort sociale demokrati udvikle sig til et socialteknokrati, sætter Per Stig Møller en socialt bevidst og etisk humanisme baseret på en ny videnskabeligt bekræftet menneskeopfattelse. I en række værdianalyser påviser han, hvorledes marxismen og sociologismen er i færd med at nedbryde menneskehedens universelle værdisystem, som humanismen og demokratiet er dele af og derfor også lever og dør med.

Med fokus på konservatismens positive bud på en samfundsudvikling er der her sammenredigeret et udvalg af forfatterens tidligere skrifter. Dermed får man et samlet portræt af tiden fra ungdomsoprørets dage i Paris til Berlinmurens fald. Forsynet med nyskrevet forord.

Med Livet i gøgereden tager Per Stig Møller tråden op fra sin store debatbog På sporet af det forsvundne menneske, der fremkaldte betydelig diskussion.

I sin nye bog sætter forfatteren spørgsmålstegn ved den udbredte tro på fornuften, udviklingen og staten som midler til sikring af den paradisiske fremtid, som vor fornuftige videnskab har fortalt ligger foran os.

Denne tro er konsekvensen af den magt- og kundskabstænkning, der har hersket i de sidste 3-400 år, og som denne bog følger fra Descartes og Hobbes frem over Hegel, Marx og Nietzsche til Lenin, Stalin, Marcuse, Baader-Meinhof og vor egen socialdemokratiske kaffeklub.

I en række korte slutkapitler præsenteres det nye oprør mod denne tænke- og handlemåde hos de russiske afvigere og de nye franske filosoffer, samtidig med at nogle linjer fra På sporet af det forsvundne menneske trækkes yderligere op, f.eks. omkring Socialdemokratiet og Marx, krisen i dag og borgerlighedens dilemma.

Per Stig Møller var udenrigsminister fra 2001 og til 2010 i en af de mest begivenhedsrige og intense perioder i dansk udenrigspolitisk historie siden Anden Verdenskrig.

I Udenrigsminister fortæller han for første gang den samlede dramatiske historie om de to krige i Afghanistan og Irak, om tovtrækkeriet i forbindelse med udvidelsen af det europæiske fællesskab, om arbejdet i FN’s Sikkerhedsråd, om den utrættelige kamp for fred i Mellemøsten, og om den største diplomatiske krise i efterkrigstiden i sagen om Muhammed-tegningerne.

Per Stig Møller fortæller ikke blot om periodens udenrigspolitiske beslutninger og resultater, han løfter også sløret for, hvad der blev drøftet og sagt mellem statsledere og udenrigsministre bag om de historiske begivenheder. Hermed får læseren et indblik i, hvordan dansk diplomati arbejdede i det tiår, og med hvilken begrundelse regeringens udenrigspolitik blev ført.

Men Per Stig Møller bestræber sig først og fremmest på at give et nøgternt og kvalificeret indblik i politik, som den drives i vores tid.