Søgeresultater: 8

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svada mod Kjeld og Benny – at de er nogle lusede amatører og elendige skidesprællere, man ikke kan regne med – tager Center for vild analyse livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden på job og i offentligheden, og hvilke positioner, vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret.

Den første politiske biografi om Socialdemokraternes formand, Helle Thorning-Schmidt, baseret på mange timers samtale med redaktør på Ugebrevet Mandag Morgen Noa Redington. Helle Thorning-Schmidt er den første kvindelige formand for Socialdemokraterne. Og den yngste siden Stauning. Hun er rundet af det moderne Danmark og velfærdssamfundet. Siden hun blev valgt som formand i 2005, har hun vist, at hun er alt andet end en overgangsfigur i dansk politik. DEN FØRSTE giver læseren et indblik i den baggrund, der har formet privatpersonen Helle Thorning-Schmidt. Bogen fortæller hvilke mennesker, der har præget Socialdemokraternes formand. Og vigtigst: Den udfordrer hende på hendes vision for Danmark. Helle Thorning-Schmidt får anledning til at forklare, hvilket kompas hun styrer efter - og tale direkte og grundigt til vælgerne uden om mediernes almindelige tidstyranni. Vi kender hende jo ikke godt nok endnu. Nu får både hun og vi chancen for at gå lidt i enerum i ro og mag og få nuancerne på plads.

5. bind i Ungdoms-Krøniken handler bl.a. om: Beverly Hills, Tæskeholdet, talkshows, fra gys og action til dogme, sex i det offentlige rum, borgerkrig på Nørrebro, andengenerationsindvandrere, Stop Volden, europamestre i fodbold, Bjarne i den gule trøje, grunge, Adidas-striber, piercing, tatovering, techno, Aqua og hiphop.

„Det, jeg godt kan lide ved Rushy Rashid og hendes bøger, er, at hun på én gang har stor kærlighed til sin familie og familiens kultur. Samtidig med at hun hudløst beskriver det umulige ved at presse denne kultur ned over børn og unge, der vokser op i Danmark. Hendes beskrivelser af familietraditionerne, bryllupsritualerne osv. er farverige og kærlige, så man forstår rigdommen og skønheden i den pakistanske kultur. Samtidig med at hun ikke skjuler den absolutte nødvendighed i at bryde med familiens kollektive tænkemåde. I Danmark er det den enkeltes lykke, der er målet, også for familierne. I hjemlandet er det familiens tarv, der er afgørende. Hvad der er godt for familien, er også godt for den enkelte. Denne modsætning giver smertelige konflikter og blødende sår, når de unge må skuffe deres forældre og træffe valg, som familien i hjemlandet hverken forstår eller respekterer. Rushy Rashid har selv truffet sådanne smertelige valg. Hun har heldigvis ikke glemt sine forældreskultur. Hendes opgør er et kærligt opgør. Det er derfor, hun er værd at læse, også i genoptryk!“ Fra Bertel Haarders forord „Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt.“ Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten Rushy Rashid Højbjerg (f. 1968) arbejder i dag som journalist, forfatter, foredragsholder, debattør og meget mere. Et løft af sløret er Rushy Rashids debutbog, hvori hun beskriver sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne „paki-dansk“ kvinde.