Søgeresultater: 28

Om manifestet som det foretrukne medium for politiske grupper og radikale kunstneriske gennem mere end 300 år.

Bogen indeholder analyser af Suzanne Brøgger, Maria Marcus, Anna Ladegaard, Jette Drewsen, Grethe Stenbæk Jensen og Dagmar Andreasen. De kvindelige forfattere bliver læst inden for rammerne af en udførligt præsenteret teori om en sammenhæng mellem den samfundsmæssige udvikling i Danmark, kvindernes samfunds- og familiemæssige placering og deres psykoseksuelle kvindebevidsthed.

Fremtidens menneske er et netværksmenneske - homo conexus.

Hvis du tror, den økonomiske krise er den eneste forandring, der sker lige nu, så træd lige et skridt tilbage, og kig igen! Morten Bay sætter fingeren på det, der gør fremtiden væsentligt anderledes, og som DU må vide for at kunne navigere i både nutiden og fremtiden: som medarbejder, chef, kollega, som ven, familie og som menneske, netværksmenneske.

Bay viser, at vi er nødt til at tilpasse vores virksomheder, skoler, ja, vores liv til en ny slags mennesker. Bogen er samtidig et spændende billede af vores samfund, som det har ændret sig gennem de seneste år. Vi har gennemgået en revolutionerende udvikling inden for it, vi har haft kriser, og vi har haft velstand. Men som mennesker er det vigtigste, at vi har fået en ny indstilling til livet: Vi er blevet netværksmennesker. Eller bliver det i hvert fald i løbet af de næste år ...

Morten Bay er medieekspert og trendspotter, skriver bøger og holder foredrag om fremtidens medier og forbrugere.

Den 13. er Maria Hirses fødselsdato - og datoen, hvor hun forsøgte at begå selvmord.

Hvert fjerde danske skolebarn har været udsat for mobning, og hvert femte danske barn eller ung under 16 år har på et tidspunkt overvejet at begå selvmord - især mange piger forsøger at begå selvmord på grund af lavt selvværd.

Maira Hirse har prøvet begge dele. Dette er hendes personlige historie om mobning og selvmordstanker. Men det er også en beretning om at komme ud på den anden side med styrke og livsmod.

I Den 13. fortæller Maria Hirse forhistorien til Æblekinder, hendes bog om anoreksiens helvede.

Maria Hirse, (1971), er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

Livet skal leves - forlæns, baglæns og sidelæns er en bog om livsløb. Den består af 12 meget personlige interviews med kendte og mindre kendte mennesker i alderen fra 17 til 91, der beretter om deres egne oplevelser af livets løb igennem forskellige aldre.

Individuelt kæmper vi med fastlagte rammer for, hvordan, hvornår og i hvilken rækkefølge, livet skal leves. Børn forsøger at holde op med at være "barnlige", unge skal forholde sig til visse forventninger om seksualdebut, de skal vælge sig en uddannelse i tide, kvinder skal have børn før de bliver 30, mens både mænd og kvinder helst skal være på toppen af karrieren inden de er 35. Aktiv skal man helst være hele livet igennem, og på den måde holde alderdommen fra døren. Det hele skal gå stærkt, men vi skal helst nå afslutningen så sent som muligt. Måske går det så stærkt, at vi ikke når at tænke over, hvordan hver enkelt livsalder egentlig opleves? Hvilke fordele og ulemper er der ved de forskellige tider i livet?

De fleste mennesker kæmper for at leve op til kravene om fastlagte livsmål i rette tid og rækkefølge. Tænker vi mon på, at det er kulturelt bestemte rammer, vi alle kæmper individuelt imod? I kraft af levetidens forlængelse og opbrud af normer på flere områder burde vi i dag kunne tillade os at gøre forskellige ting i forskellige tempi, og som det passer os. Hvis vi tør og giver hinanden lov. Interviewene bindes sammen med forfatterens kommentarer og refleksioner om de forskellige livstider som kulturelt og eksistentielt fænomen.

Familielivet! Vi kaster os ud i det med krum hals, stor lyst og en masse håb og drømme om, at netop vores familie vil blive fyldt med kærlighed, nærvær, trivsel og udvikling.

For mange af os udvikler familielivet, forældreskabet eller børnene sig desværre langt fra, som vi havde drømt om og glædet os til. I stedet for at skabe en tryg og livfuld familie løber alt for mange af os ind i afmagt og skænderier med hinanden i hverdagen, og børn der ikke trives, uden at vi rigtig ved, hvad vi skal stille op, og hvordan vi kommer videre.

"Den levende familie" er en bog, der tilbyder helt nye og overraskende måder at se sit forældreskab på. Denne bog handler nemlig ikke om børneopdragelse, grænsesætning eller en særlig kommunikationsform med børn, men om hvordan vores trivsel i parforholdet er helt afgørende for et godt familieliv med trygge og harmoniske børn.

Bogens klare budskab er, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, for at børn og familie kommer til at fungere - det er forældrene. Og du får praktiske og konkrete redskaber til, hvordan du og din partner kan lære at kommunikere og agere på en accepterende og nærværende måde, så I skaber et klima i familien, der fremmer glæde og vækst.

Hvorfor tjener mænd i gennemsnit 82.000 kroner mere end kvinder om året? Og handler ligestilling ikke bare om, at kvinder skal tage sig sammen?

Disse og 28 andre spørgsmål om ligestilling svarer Gretelise Holm på i sin nye bog Hvorfor er feminister så snerpede?. En fyndig, skarp og inspirerende debathåndbog til moderne kvinder, der ikke gider høre på mere vrøvl. Bogen giver desuden et historisk tilbageblik på højdepunkterne i kampen for at sikre kvinderne lige adgang til demokratiske rettigheder i Danmark.

Om forfatteren: Gretelise Holm, født 1946, har været journalist siden hun var 17 år og har skrevet mere end 30 bøger. I dag er hun mest kendt for sine populære kriminalromaner om journalisten Karin Sommer, men Gretelise Holm står også bag en lang række fag- og debatbøger om køn og ligestilling, bl.a. Et Hjerteanliggende. Om kvinder, samfund og lokalpolitik, 1983. Udkommet i anledning af 75 års jubilæet for danske kvinders kommunale valgret og Kvindestemmer, 1990. En antologi i anledning af 75-året for kvinders valgret til Folketinget.

I Kina og Japan udstyres tog for tog med magnetkraft, så de svæver over skinnerne - I Danmark venter vi på perronen, fordi svellerne er slidt ned.

Det er blot et spørgsmål om tid, før Asiens velstand overhaler Nordeuropas.

Midt i Østens rivende udvikling sidder superdiplomaten Jørgen Ørstrøm Møller, der var Uffe Ellemanns rådgiver i EU-politikken, siden vendte Europa ryggen og i dag bor med sin vietnamesiske kone i Singapore.

I bogen fører Asien-journalist Jan Lund os ind i de frembrusende asiatiske samfund og viser os, hvor tingene rør sig, mens Ørstøm giver svarene på, hvor asiaterne kommer fra og er på vej hen - og hvordan Danmark og danskerne undgår at blive efterladt på perronen.

Bogen er dels målrettet den voksende del af befolkningen, der har erhvervsmæssig eller privat interesse for Østen - dels alle, der ikke forstår, hvad der foregår derude, men som godt fornemmer, at det er hamrende vigtigt.

5. bind i Ungdoms-Krøniken handler bl.a. om: Beverly Hills, Tæskeholdet, talkshows, fra gys og action til dogme, sex i det offentlige rum, borgerkrig på Nørrebro, andengenerationsindvandrere, Stop Volden, europamestre i fodbold, Bjarne i den gule trøje, grunge, Adidas-striber, piercing, tatovering, techno, Aqua og hiphop.

De sidste par år er brugen af såkaldte sociale netværkssider boomet. I Danmark specielt Arto, hvor mere end 800.000 har oprettet en profil. Klikker man rundt derinde, finder man hurtigt en blanding af søde kærlighedserklæringer til venner, kærester og veninder, men også ord som luder, fuckin og klamme so. Det tager heller ikke lang tid at finde frem til drukbilleder og afklædte kroppe. Hvad de færreste tænker over er, at internettet er offentligt, og alle kan gå ind og se de ting, der bliver lagt ud på en profil – også selvom du tror, at det kun er vennerne, du deler de pinlige festbilleder med og som kan læse, hvad du skriver i andres gæstebøger. Den åbne dagbog er en debatbog, hvor forskellige personer er interviewet om emnet.

Eigil Mølgaard giver i denne bog sin version af Finanstilsynets rolle under de mange bank- og finanskrak fra 1987-1995. Han lægger ikke fingrene imellem. Nogle bliver ramt, men alle har ret til denne indsigt i, hvad der egentlig skete under den danske finanskrise. Eigil Mølgaard, tidligere direktør for Finanstilsynet, fortæller om, hvordan finanskrisen fra 1987-1995 oplevedes indefra. Vi får indblik i de diskussioner og overvejelser, der gik forud for indgrebet mod nogle af de banker, der under krisen ikke levede op til regnskabskravene. Eigil Mølgaard fortæller åbent om, hvordan Finanstilsynet og især han selv blev hængt ud af pressen og af nogle politikere.

Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svada mod Kjeld og Benny – at de er nogle lusede amatører og elendige skidesprællere, man ikke kan regne med – tager Center for vild analyse livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden på job og i offentligheden, og hvilke positioner, vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret.