Søgeresultater: 12

Familielivet! Vi kaster os ud i det med krum hals, stor lyst og en masse håb og drømme om, at netop vores familie vil blive fyldt med kærlighed, nærvær, trivsel og udvikling.

For mange af os udvikler familielivet, forældreskabet eller børnene sig desværre langt fra, som vi havde drømt om og glædet os til. I stedet for at skabe en tryg og livfuld familie løber alt for mange af os ind i afmagt og skænderier med hinanden i hverdagen, og børn der ikke trives, uden at vi rigtig ved, hvad vi skal stille op, og hvordan vi kommer videre.

"Den levende familie" er en bog, der tilbyder helt nye og overraskende måder at se sit forældreskab på. Denne bog handler nemlig ikke om børneopdragelse, grænsesætning eller en særlig kommunikationsform med børn, men om hvordan vores trivsel i parforholdet er helt afgørende for et godt familieliv med trygge og harmoniske børn.

Bogens klare budskab er, at det ikke er børnene, der skal forandre sig, for at børn og familie kommer til at fungere - det er forældrene. Og du får praktiske og konkrete redskaber til, hvordan du og din partner kan lære at kommunikere og agere på en accepterende og nærværende måde, så I skaber et klima i familien, der fremmer glæde og vækst.

Hvorfor tjener mænd i gennemsnit 82.000 kroner mere end kvinder om året? Og handler ligestilling ikke bare om, at kvinder skal tage sig sammen?

Disse og 28 andre spørgsmål om ligestilling svarer Gretelise Holm på i sin nye bog Hvorfor er feminister så snerpede?. En fyndig, skarp og inspirerende debathåndbog til moderne kvinder, der ikke gider høre på mere vrøvl. Bogen giver desuden et historisk tilbageblik på højdepunkterne i kampen for at sikre kvinderne lige adgang til demokratiske rettigheder i Danmark.

Om forfatteren: Gretelise Holm, født 1946, har været journalist siden hun var 17 år og har skrevet mere end 30 bøger. I dag er hun mest kendt for sine populære kriminalromaner om journalisten Karin Sommer, men Gretelise Holm står også bag en lang række fag- og debatbøger om køn og ligestilling, bl.a. Et Hjerteanliggende. Om kvinder, samfund og lokalpolitik, 1983. Udkommet i anledning af 75 års jubilæet for danske kvinders kommunale valgret og Kvindestemmer, 1990. En antologi i anledning af 75-året for kvinders valgret til Folketinget.

Hvordan kan det land, som har været forbundet med tolerance og frisind, forvandle sig til en nation som er gledet fra gæstfrihed til fremmedfrygt, fra tillid til mistillid? Kan det samme ske for svenskerne?  Den svenske forfatter LENA SUNDSTRÖM har altid elsket Danmark, for mens Sverige var regelrytteri og alvor, var Danmark ensbetydende med frihed, tolerance, bacon og øl. Men i de senere år, er der sket noget med det gamle og hyggelige Danmark. Tonen i den offentlige debat er blevet skærpet og der har bredt sig et forbehold mod fremmede mennesker, som ofte giver sig udtryk i direkte fjendtlighed. Hvordan kunne det komme så vidt for danskerne? Den svenske journalist og forfatter sagde sit job op. pakkede sine kufferter og rejste til København, hvor hun bosatte sig i tre måneder på Nørrebro, for at finde ud af, hvad der egentlig sker i landet, hvor ’verdens lykkeligste folk’ bor. Fra en to værelses lejlighed på indre Nørrebro drog LENA SUNDSTRÖM ud i det danske samfund for at forstå hvorfor danske flag afbrændes i demonstrationer i den muslimske verden, og hvorfor Danmark betragtes som et af de mest fremmedfjendske lande i Europa?   Blandt brændende containere og halalhippier begynder hun at søge efter svarene. Hun synger med, når de danske roligans hepper på det rød-hvide landshold i VM kvalifikationskampe. Hun møder danskere som ikke bryder sig om de fremmede, og hun møder danskere som skammer sig over at fortælle hvor de kommer fra, når de rejser i udlandet.  LENA SUNDSTRÖM har talt med avisredaktører om mediernes ansvar for den offentlige debat. Hun har gransket i baggrunden for Muhammedkrisen, diskuteret med politikere og opinionsdannere, deltaget i dansk kursus for indvandrere og været til grill aften hos medlemmer af Dansk Folkeparti. LENA SUNDSTRÖM holder et kærligt og kritisk spejl op for ’verdens lykkeligste folk’.

Den nationale sangskat og de store, nationale forfatterskaber har gennem mere end hundrede år lært os hvad der er værd at se i Danmark. Dermed har vi også indirekte lært hvad der absolut ikke er værd at se på. Det der er værd at se på er frem for alt gammelt. Bykerner fra middelalderen, vikingeskibe eller mindesmærker fra den forhistoriske tid. Det der er værd at se på er også symboler på de store, samfundsbærende institutioner som stat og kirke. Derfor betragter man for eksempel slotte, klostre og kirker som værd at se.

Endvidere er det seværdige lig med ting der indgår i den nationale erindring, og endelig har det at gøre med den finere kultur. Derfor er Dybbøl Mølle, der får os til at tænke på et afgørende øjeblik i nationens historie, værd at se. Og det samme er Det Kongelige Teater og Operaen. Det der ikke er værd at se på er alt det modsatte: Nyt i stedet for gammelt. Uden symbol- og erindringsværdi, og dermed rent praktisk. Endelig er det ikke-seværdige lig med det der er uden finkulturel værdi. Det vil sige at det er lavkulturelt eller populærkulturelt.

Det paradoksale er at der i det tyvende århundrede skete to ting samtidig. På den ene side lærte generation efter generation sangskatten og den nationale litteratur at kende i skolen. På den måde lærte vi at agte det danske landskab og de steder der var gamle, symbolske og kulturelle. På den anden side byggede generation efter generation i samme periode en helt ny verden, der var spritny, aldeles praktisk og aldeles uden finkulturelle ambitioner. Den nye verden var kort og godt den diametrale modsætning til alt det man lærte at agte i skolen. Eller med andre ord: en verden skabt til foragt.

Hvordan blev den verden som vores dannelsesinstitutioner lærte os at foragte egentlig skabt? Og ikke mindst: hvorfor? Hvilke konsekvenser har det for en befolkning at den bygger og bebor en verden som den ifølge sine egne dannelsesinstitutioner bør foragte? Og er den paradoksale udvikling noget man kan gøre noget ved? Det er de spørgsmål Den usynlige verden stiller – og forsøger at besvare.

Den usynlige verden er en underholdende, tankevækkende og uhyre velskrevet bog, om nutidsdanskernes livsudfoldelse og geografiske selvopfattelse.

Med udgangspunkt i Olsen Banden og Egon Olsens skældsord, f.eks. i hans svada mod Kjeld og Benny – at de er nogle lusede amatører og elendige skidesprællere, man ikke kan regne med – tager Center for vild analyse livtag med, hvordan vi forholder os til hinanden på job og i offentligheden, og hvilke positioner, vi indtager i et samfund, der stadig er særdeles hierarkisk struktureret.

Konflikthåndtering, der er til at forstå:
- Få effektive værktøjer til at håndtere besværlige personer
- Styrk samarbejdet med forskellige mennesketyper
- Bevar roen selv i tilspidsede situationer
- Lær at tackle firkantede holdninger

Sebastian Nybo er grundlægger af SEB GRUPPEN A/S og har 15 års erfaring inden for virksomhedsrådgivning, lederudvikling og konflikthåndtering. Han har bl.a. undervist hos Nokia, Lego, Danske Bank, Deloitte, Microsoft og har udviklet konceptet ´Sådan håndterer du besværlige personer´ og holdt kurser for mange tusinde mennesker.

En praktisk guide til at håndtere de konflikter, der opstår både i og uden for arbejdslivet, samt gode råd til at styrke samarbejdet med forskellige typer af mennesker, bevare roen i tilspidsede situationer og tackle firkantede holdninger. Med øvelser.

Denne bog samler de vigtigste af Jean-Jacques Rousseaus' mindre politiske og økonomiske skrifter. For første gang på dansk bringes hans vigtige tekster om Korsika, politisk økonomi og Polen, der hver for sig er storslåede eksempler på politisk filosofi. De udvalgte tekster er afgørende for at forstå Rousseaus tanker om suverænitet, frihed, repræsentation, nation, stat, embede, fred osv. Begreber, der fortsat arbejdes med, og hvor Rousseau endnu i dag leverer et væsentligt bidrag til afklaringen af vores historiske og aktuelle samfundstilstand.

Om manifestet som det foretrukne medium for politiske grupper og radikale kunstneriske gennem mere end 300 år.

Fremtidens menneske er et netværksmenneske - homo conexus.

Hvis du tror, den økonomiske krise er den eneste forandring, der sker lige nu, så træd lige et skridt tilbage, og kig igen! Morten Bay sætter fingeren på det, der gør fremtiden væsentligt anderledes, og som DU må vide for at kunne navigere i både nutiden og fremtiden: som medarbejder, chef, kollega, som ven, familie og som menneske, netværksmenneske.

Bay viser, at vi er nødt til at tilpasse vores virksomheder, skoler, ja, vores liv til en ny slags mennesker. Bogen er samtidig et spændende billede af vores samfund, som det har ændret sig gennem de seneste år. Vi har gennemgået en revolutionerende udvikling inden for it, vi har haft kriser, og vi har haft velstand. Men som mennesker er det vigtigste, at vi har fået en ny indstilling til livet: Vi er blevet netværksmennesker. Eller bliver det i hvert fald i løbet af de næste år ...

Morten Bay er medieekspert og trendspotter, skriver bøger og holder foredrag om fremtidens medier og forbrugere.