Søgeresultater: 11

Børn bliver brugt til voksensex både i og uden for familien. En gang imellem bliver der talt om misbruget, andre gange vil vi ikke høre om det. Nogle af ofrene fortæller i erindringsform om deres oplevelser, andre får hjælp til at genopvække (falske?) minder. Forældre klæder børn ud som sexede skønhedsdronninger, og fra litteraturen er Lolita vandret videre som generel betegnelse for den begærede lille-pige. Beth Grothe Nielsen forsøger kulturhistorisk og så neutralt som muligt at beskrive det felt, der i daglig tale kendes under betegnelserne incest og pædofili.
 

Min generation af pensionister og bedsteforældre er stadig i gang. Vi lever livet, inden det er for sent. Vi danser tango, elastikspringer, vandrer i Nepal og tager kursus i mekanik, økonomi, kinesisk eller i at spille saxofon. Vi flyver varmluftsballoner og bestiger Mount Everest. Det eneste, vi ikke gør, er at sidde derhjemme og vente på, at telefonen ringer.
Ingen ser frem til at blive gammel, men børnebørnene giver alderdommen et uventet gyldent skær – som en sensommer, inden vinteren sætter ind. – Susan Moody

Far og mor skal være enige. Det er jeg uenig i! Børn må have en appelmulighed og må kunne henvende sig til den forælder, der er blød og godfjottet nok. Det er i reglen ham, der har ret. – Bettina Heltberg

I mange år truede jeg vore voksne børn og deres kærester med at låse dem parvist inde på værelserne, så vi ku’ få nogle børnebørn. Den gik ikke. – Flemming Jensen

"Hvorfor skal vi kunne den? " spurgte den lille Arendse engang, inden vi begyndte på Fadervor. "Fordi det er vigtigt," svarede jeg og satte trumf på: "Du får 100 kroner, når du kan den." Nu kan hun den, og det glæder mig. – Johannes Møllehave

Hvis et barn siger, at det har ondt i maven, så har det ondt, og så nytter det ikke noget at komme stikkende med: "Det er også, fordi du har spist for meget slik." Jeg kender ingen børn, det har fået ondt i maven af at have spist slik. Ingen! Det er en forklaring, som forældre – eller måske snarere tipoldeforældrene – har fundet på. – Lisbet Dahl

De unge forældre er så ambitiøse med, hvordan deres børn skal opdrages, hvad de skal spise, hvordan de skal stimuleres, at kunsten for bedsteforældrene snarere er at leve op til forældrenes krævende normer … Slap dog af! Men jeg tillader mig visse uartigheder. Det barn, der af princip aldrig får sukker derhjemme, får altså sukker på havregrøden hos os. Og smørklat. – Barbara Gram

Hun troede hun skulle på sit livs ferie, men i stedet var hun blevet ... SOLGT De to teenagesøstre Zana og Nadia bliver af deres arabiske far sendt på en drømmeferie til Yemen for at besøge hans familie. Hvad pigerne ikke ved er at han har giftet dem bort, og at der venter dem en primitiv tilværelse i de øde og uvejsomme Mokbanabjerge, et liv med slid, prygl og voldtægt. Først efter otte års kamp lykkedes det Zana at slippe fri og komme hjem. Dette er hendes autentiske beretning.

Bliv den forælder du ønsker at være! Nærvær betyder ganske enkelt at være nær med sig selv. Kan du det, kan du være lige den forælder, du vil, for dine børn. Denne bog giver dig redskaberne trin for trin til at være autentisk og nærværende, til at sætte ord på, hvem du er som forælder og på den måde skabe det samvær med dine børn, som du ønsker... Hvornår er du nærværende i samværet med dine børn, og hvad giver det dig? Er du overhovedet nærværende? Stine Jensen arbejder som coach og har stillet 14 kendte danskere disse spørgsmål: Sebastian Klein, Alberte Winding, Naser Khader, Lotte Heise og mange andre fortæller, hvad de gør, når de fejler som forældre, og hvad de selv har lært hjemmefra. De reflekterer over, hvorfor nærværet er så fantastisk og til tider så svært. Denne bog vil inspirere dig og give dig mulighed for at se på dig selv og dine børn med nye øjne. Du vil få nye ideer og blive provokeret til at tage stilling. Måden at være nærværende på er forskellig fra menneske til menneske, men i sidste ende, er det det samme der ligger bag: Kærlighed til vores børn.

Ærlige tanker fra en af landets skarpeste skribenter. HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? er en samling af Julia Lahmes allerbedste tekster.

HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? handler om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning. Den handler om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds? Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager.
 

Hvor meget må man hade et andet menneske – som man er gift med? Og hvor rasende må man blive på to mennesker, der ikke engang er halvanden meter tilsammen? Og som man selv har haft i maven. Karin er blevet mor for anden gang og er klar til et liv som den perfekte mor med en lykkelig kernefamilie. Men der er frygtelig langt fra drøm til virkelighed, selvom hun laver marmelade med rabarber fra haven og køber Angulus-vinterstøvler i august. Hun mangler hele tiden et ekstra sæt arme og en god skilsmisseadvokat. Og 300-400 timers uafbrudt søvn. Jo mere hun kæmper for at nå ind til kernen i kernefamilien, jo flere spørgsmål står hun over for. Hvor meget må ens mand snakke om, hvor sjov hans borddame var til festen i går, når man selv sad hjemme i sofaen og ammede?Passer man overhovedet ind i Hellerup, når man synes, Carte d’Or er en god is? Kan man være en god mor uden at sætte frikadellerne på et træspyd med cherrytomater imellem? Skal man blive ved med at elske en mand, som altid husker sin iPad og champagnesabel, men aldrig vådservietterne? En rørende og morsom bog om at blive mor, om at være gift og om at være del af en moderne familie med papbørn i alle størrelser.

"Klædt af på nettet" går tæt på unges ubehagelige oplevelser på nettet - og kommer med gode råd til de unge og deres forældre.

Når tårer ikke hjælper en hylende fis. Jan Gintbergs første bogudgivelse er et demonstrativt følsomt og særdeles underholdende kig ind til en (u?)moderne fars indledende år i rollen, som forælder med overvejende bærer af X kromosomet. Set gennem en kynikers makrelguf tilfedtede perspektiv, forsøger Gintberg gavmildt at give sine opsparede erfaringer videre til de ventende generationer af håbløst intetanende potentielle fædre. - Og mødre. Herregud, hvad kan det skade at kigge i den? "DysFunktionel Far" er en satirisk beskrivelse af Gintbergs position som far til to sat i relief med refleksioner fra hans egen barndoms småbizarre univers. Håbefuldt kædet sammen i et konglomerat af hidsig kønsrolleanalyse og overstadigt vrøvl. Alt sammen i et naivt håb om at færre spæde familiefædre vil ende i depressioner og skilsmisser. Eller endnu værre: Mislykkede Porsche kompensationskøb.

Alle nybagte mødre har stået der – med mørbanket krop, et svulmende stolt moderhjerte og hovedet fyldt med tvivl og forvirrende tanker. Den første tid melder spørgsmålet sig flere gange dagligt: ”Hvorfor er der ikke nogen, der har sagt, at det ville være sådan her?”. Og det er netop det denne bog vil gøre: Sige det, som det er!

Hvor lagde jeg babyen? er en barselsdagbog helt, helt tæt på. Det er ucensureret moderskab for fuld skrue skrevet af chefredaktøren på dansk Cosmopolitan, Julia Lahme. Og en ærlig og meget personlig beretning om at være kvinde, kæreste og nybagt mor fra en virkelig kvinde i dagens Danmark. Den stritter af liv og lykke og angst og er en fantastisk gave til alle os kvinder, der ikke fatter, hvordan alle andre tilsyneladende får alt til at hænge sammen. For hemmeligheden er: At det gør de (måske) heller ikke. Hvor lagde jeg babyen? blev med sine ærlige og personlige fortællinger en bestseller.

Når et menneske begår en forbrydelse og straffes med fængsel, kan det være en meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens person og gerning selvfølgelig må stå i centrum. Voksne pårørende må principielt set da også forventes at kunne tage ansvar for sig selv og deres situation, men hvad hvis de pårørende er børn? Hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer i fængsel, og der står en eller flere børn tilbage?