Søgeresultater: 21

D

anmark rangerer som nummer tre på listen over terrortruede lande i verden – efter USA og Israel. Det kræver tilsvarende forholdsregler, bl.a. fleksibel efterforskning og forøget overvågning. Men midlerne, der gribes til for at sikre det frie samfund, kan risikere at begrænse netop de borgerlige frihedsrettigheder, så retsstatens fundament trues.

Er faren så stor, som det hævdes? Er udviklingen inden for den nye overvågningsteknologi en fare i sig selv? Hvem kontrollerer terrorbekæmpelsen? Og elsker PET-chefen Jakob Scharf »tuneserloven«? Niels Barfoed har skrevet en bog om sikkerhedens pris.

"Ansøgning om at være menneske" dokumenterer forfatteren Stig Dalager som en engageret samfundsdebattør i opposition til ikke mindst udlændingepolitikken i årene 2001-2009 og Irak-krigen, hvor han har været en fremtrædende stemme, men også som en tidskritiker, der plæderer for dialogen og ud af historie henter overraskende begrundelser for denne. Stig Dalagers egen position er ikke bundet til en bestemt ideologisk platform, han trækker både på nogle af kulturradikalismens magtkritiske ideer, på friheds-og tolerance begreberne i oplysningstraditionen og på en forestilling om en "ægte liberalitet" kontra flere af nyliberalismens dogmer. "... en særdeles udfoldet og engageret kritik af Danmarks ageren efter 11. september 2001" og "Godt her at få samlet udsagn fra en af tidens markante og engagerede samfundsdebattører". Bibliotekerne

Bogen henvender sig til enhver, der interesserer sig for Danmarks politiske system – almindelige vælgere, politisk aktive, folketingskandidater, embedsmænd og kommende statsministre. Samtidig har den interesse for alle, der arbejder med ledelse på forskellige niveauer.

Gennem en række stemningsbilleder tegner journalisterne Susanne Hegelund og Peter Mose, som begge har haft deres gang på Christiansborg gennem mange år, et overraskende og tankevækkende portræt af det politiske landskab i dag. Og ikke mindst af den nuværende statsministers ledelsesstil på godt og ondt.

Bogen handler om de ledelsesmæssige udfordringer, som fremtidens politiske topchefer vil komme til at stå overfor. Den gennemgår ledelsesstilen bag de lukkede døre hos en række toppolitikere og undersøger, hvordan rekrutteringen til folketing og regering egentlig foregår.

”En sprællevende og medrivende fortælling i historier, billeder, begivenheder.” Steen Hildebrandt i Børsen

”En spændende bog. Velskrevet. Veldokumenteret med masser af kilder og interviews. Det gør bogen sjældent interessant.” Henrik Ørholst i Jyllands-Posten

”Formen er dejlig letlæselig og flyder let mellem emner og personer. Man tages som læser ved hånden, kommer ind i hovederne på masser af politikere – og med til møder hos endnu flere.” Lotte Hansen i Journalisten

Det lille parti med den store indflydelse på dansk politik i det 20. århundrede fylder 100 år i maj. I den anledning udsendes et utraditionelt jubilæumsværk med en række fremtrædende forskeres og forfatteres markante bud på, hvordan det er gået med radikale mærkesager og hvordan de ser ud i dag.

Efter bogen om rock´n´roll fortsætter Jens-Emil Nielsen med at fortælle om dansk rocks historie. Bl.a. om kendte pigtrådsorkestre som The Cliffters, The Danish Sharks, The Rocking Ghosts, Keld og The Donkeys, The Defenders, The Hitmakers, Sir Henry & His Butlers, Peter Belli & Les Rivals og The Lollipops, men også med omtale af hundreder af mindre kendte pigtrådsorkestre fra provinsen. "Indbydende, tidrøvende kavalkade over ikke bare musikken, men over den periode, den blev til i. Billederne er det halve af bogen... (kultur)historieskrivning uden pegefingre eller distanceret efterrationalisering, og Jens-Emil Nielsen har efterhånden fundet en så sikker afbalanceret form mellem det leksikale og det anekdotiske, at man næste gang gerne vil se ham mene noget mere. Bare sæt stikket i. Og giv os stød". Torben Bille, torbenbille.dk "En veldokumenteret og velskrevet oversigt over tidens ungdomsmusik med massevis af gode illustrationer. Billederne er i høj grad en beskrivende del af denne historie, og det er sjovt at studere dem nærmere... jeg vil glæde mig til næste bind." Poul Porskær Poulsen, historie-online.dk "Der er tale om et gennemarbejdet og på éen gang specialiseret og pædagogisk værk om den danske rock umiddelbart inden, den blev rigtigt interessant, og den flotte billedside gør den til en fin coffee table-bog, som alt andet lige nok navnlig vil appellere til forfatterens egen generation, som husker ballerne, stemningen, tiden og orkestrene." Espen Strunk, Gaffa, 4 stjerner "Bogen er særdeles vellykket og dækker meget fint behovet for en overordnet og samlet fremstilling af "pigtråds-tiden"... omtaler de mest landskendte pigtrådsgrupper og afslutningsvis et godt view ud over hele landet med omtale af mange af de mere lokalkendte pigtrådsbands. Og denne sammenhæng og overblikket er meget vigtig for rock-historieskrivningen". Poul Nowack, Fan club for dansk pigtrådsmusik på Facebook. "Bogen når rundt om det meste, der skete i de år, hvor dansk rock var til at rive sig på"- Allan Lykke, Ekstra Bladet "Denne bog er fremragende... For den, der synes, det er svært at finde på gaver til forældre og bedsteforældre, kan jeg ikke foreslå nogen bedre julegave". Erik Haaest, haaest.dk "For den, som voksede op med de tidlige 1960´eres danske rockmusik, er der meget at hente... om dengang, da det hele endnu var meget uskyldigt". Chr. Rimestad, Horsens Folkeblad "Guf for pigtrådsnostalgikere og et udmærket punktnedslag i dansk musikhistorie". Allan Thomsen Volhøj, lektørudt., Dansk BiblioteksCenter "Con-amoreprojektets engagement brænder tydeligt igennem, og målgruppen, de 50-60 årige+, er klar! Forær bogen til en voksen ven, og se ungdommens lys i læserens øjne". Peter Elmelund, bibzoom.dk

Albæk og Hylleberg har ved flere lejligheder debatteret deres egen generations samfundsmæssige ansvar - eller mangel på samme. »Min generation er den mest ansvarsløse, navlebeskuende og egocentriske generation, der nogensinde er blevet sat på Moder Jord,« lyder opsangen fra Morten Albæk. »Det er ikke de unge, som svigter de politiske institutioner og andre folkelige fællesskaber, men de eksisterende fællesskaber, som svigter de unge,« lyder Rasmus Hyllebergs svar. Denne bog er opbygget som en brevveksling mellem to meget uenige unge mennesker.

Om forfatterne: Morten Albæk, født 1975, cand.mag. i historie og filosofi fra Aarhus Universitet. Morten Albæk var medstifter af og formand for Kulturselskabet Stilling (1999-2004) og har siden 2002 været ansat som chef for afdelingen Interessentrelationer i Danske Bank-koncernen. Han er fast kommentator ved Berlingske Tidende og P1 Morgen og er manden bag begreber som Generation fucked up og Græshoppegenerationen. Han var medlem af Højskoleudvalget under Undervisningsministeriet (2003-2004), er medinitiativtager til VallekildeRådet og en af landets mest efterspurgte foredragsholdere.

Rasmus Hylleberg, født 1974, BA scient.pol. fra Aarhus Universitet. Rasmus Hylleberg har været engageret i dansk foreningsliv gennem mange år, bl.a. som spejderleder og formand for Dansk Ungdoms Fællesråd (1999-2003). Han er næstformand i Dansk Flygtningehjælp, styrelsesmedlem i Folkekirkens Nødhjælp og Kirkernes Verdensråd. Han har tidligere været ansat som politisk konsulent for Det Radikale Venstre og er p.t. medlem af partiets hovedbestyrelse. Han er derudover en aktiv samfundsdebattør og har skrevet en lang række artikler, især om demokrati og unge og om international politik (www.hylleberg.info).

"Alle kan se forskellige afslutninger, men når man skal vurdere et menneske, skal man gøre det i sin helhed. Det er vigtigt, at vores samfund består af enkelte skæbner med et omskifteligt liv. Derfor: Husk det hele!" Ordene var Poul Nyrup Rasmussens. Willy Strube, en af arbejderbevægelsens mægtigste mænd gennem årtier, havde hængt sig i sit hjem efter en vanærende bedragerisag. Et par uger senere, den 31. oktober 2001, udskrev Nyrup folketingsvalg. Ved valget stemte et flertal af arbejderne for første gang nogensinde borgerligt, et nyt kapitel i danmarkshistorien begyndte, og helheden i Willy Strubes liv – skyggesiderne, men også hans centrale plads i 80’ernes og 90’ernes store reformer – blev tabt af syne. Fagbossens fald er den ufortalte historie om Willy Strube. Om en fortabt søn af danske tysklandsarbejdere, født og efterladt på børnehjem i det udbombede Hamburg i 1943 og opvokset med en fordrukken far i et socialt boligbyggeri i Glostrup. Han var arbejderhelt på godt og ondt, ikke en typisk, men en forstørret legemliggørelse af bevægelsens uheldigste træk af pamperi og magtens korrumpering, men også den stærke og beundrede forhandler, der med syv års skolegang og en sjælden, intuitiv begavelse satte de mægtigste modparter og deres akademiske sekretariater til vægs – uden nogensinde at opgive arbejdspladsernes djærve tale. Han flirtede selv med at være en dansk „mafiaboss“ og gjorde til slut sit liv til en karikatur af en sådan. Men hans liv – i sin helhed – skrev danmarkshistorie.

Når et menneske begår en forbrydelse og straffes med fængsel, kan det være en meget hård prøvelse for de pårørende. Det kan være svært at tage hensyn til de pårørende i forbindelse med strafudmåling og straffuldbyrdelse, da lovovertræderens person og gerning selvfølgelig må stå i centrum. Voksne pårørende må principielt set da også forventes at kunne tage ansvar for sig selv og deres situation, men hvad hvis de pårørende er børn? Hvad gør man, når det er en far eller mor, der kommer i fængsel, og der står en eller flere børn tilbage?

Professor i historie Jens Engberg har sat sig for at skildre deres liv og dagligdag. Bønder og arbejdere udgjorde 80-90 % af befolkningen. Deres historie er vores historie. Deres kamp skabte de vilkår, som er rammen om den tilværelse, vi lever i dag. Det daglige brød er derfor en væsentlig, vedkommende og nødvendig Danmarkshistorie.

De ville skabe et nyt samfund

De fejlede og forandrede verden. På en sandet og forblæst mark i Thy forsøgte tusindvis af unge hippier i sommeren 1970 at skabe et nyt samfund med totalt demokrati og fri lyst. Eksperimentet, der varede i 74 dage, blev kulminationen på tre års bevidsthedsudvidende oprør indledt over hele den vestlige verden med Summer of Love med love-ins, beat, hash og lsd. Mens ungdomsoprøret for Blekingegadebanden blev en voldelig kamp mod magthaverne, ville hippierne frigøre sig selv og skabe en ny og kærligere verden

Hippiernes oprør kom til at forandre vores måde at leve på for altid. I sin danmarkskrønike udnævner Paul Hammerich Thylejren i sommeren -70 til at være en af de tre vigtigste begivenheder i det 20. århundrede.

Dag for dag fortæller Peter Øvig  Knudsen i Hippie historien om hippierne og det store eksperiment i Thy. For de fleste deltagere blev de tre år og 74 dage et euforisk højdepunkt i deres liv. For andre endte det i nedtur med druk, junk, sindssyge og drab.

E-bogen indeholder samme tekst, smukke billeder og collager, som også findes i bogen.

Danskerne er noget nær nummer ét i verden, når det gælder lykke og tillid til hinanden - forklaringen er den stærke sammenhængskraft i det danske samfund. Denne bog er et skarpt opgør med de holdninger, der alt for længe har gjort det politisk ukorrekt at tale om værdifællesskab og samhørighed mellem danskerne.

Bogen er en del af Den danske ledelseskanon.

A.P. Møller – Maersk er Danmarks største virksomhed og verdens største containerrederi. En sjettedel af hele verdens handel bliver i dag transporteret hen over jordkloden af Maersk. Containerfarten har sat globaliseringen på speed ved at gøre transport af gods billigt og hurtigt. Det koster 50 øre at fragte et par sko fra Vietnam til Danmark, og det tager under to uger. Dermed har containerfarten gjort verden mindre og haft en kolossal indflydelse på fordelingen af produktion og arbejdspladser i verden, og gjort mange varer langt billigere for forbrugerne.

Det var på ingen måde givet, at Maersk ville spille en hovedrolle i denne transportrevolution. Containerfarten blev opfundet i USA i slutningen af 1960’erne. Maersk satsede først for alvor på containerfarten i 1973 med en investering, der kunne have væltet rederiet, som dengang havde 15.000 medarbejdere, hvis den var mislykkedes. Det gjorde den ikke. Godt 20 år senere var Maersk det dominerende containerrederi i verden med 200.000 medarbejdere, i direkte konkurrence med amerikanske og asiatiske rederier, hvoraf mange bakket op økonomisk af statsmidler.

Her er historien om hvordan Maersk kom til at regere de syv have og blive den største befragter af verdenshandelen.