Søgeresultater: 20

Indvandring er en god forretning. Dansk industri har lavet beregninger, som viser, at 1000 højtuddannede udlændinge bidrager med 1,3 milliarder kroner om året til dansk økonomi. Tallene viser, at der skal 500 flere – altså 1500 – danske arbejdstagere til at skabe samme værdi.

”Danmark har et akut behov for at ændre holdning og adfærd over for indvandring, hvis vi skal gøre os nogen forhåbninger om at bruge de ressourcer, som udlændinge tilfører det danske samfund og landets økonomi. Danmark har mere brug for verden, end verden har brug for Danmark.

Sally Khallash har sine argumenter på plads, når hun ønsker sig flere indvandrere til Danmark. I sin nye bog Send flere indvandrere, tak! – Hvordan indvandring gavner den danske vækst og økonomi giver hun en lang række grunde til, at Danmark som samfund har brug for mere ude-frakommende arbejdskraft – og i den højt- og i den lavtuddannede ende.

Det er med solide tal og undersøgelser, Sally Khallash tager fat i de væsentligste argumenter for og imod indvandring. Hun forholder sig til en lang række samfundsmyter som fx ”Jobstjælerne”, ”De gider ikke studere” og ” Indvandrere kan ikke få arbejde som lønmodtagere – derfor bliver de iværksættere”. Undervejs inddrager hun viden fra arbejdsmarkedsforskning, økonomi, kulturstudier, psykologi, samfundsstudier og jura.

Khallash ønsker med bogen at give sit indspark til
• at vi i Danmark udvikler en ny og kvalificeret viden om indvandring.
• at vi udvikler bedre talentstrategier.
• at vi ændrer holdning og bliver mere åbne.
• at vi ændrer virksomhedspraksis, så danske virksomheder og organisationer kan få del i væksten.
• at vi ændrer arbejdsmarkedslovgivningen, uddannelsessystemet og iværksætterlovgivningen, så den øger bevægelsesfrihed og skaber muligheder frem for at begrænse.
 
 

De udvalgte – på flugt for livet er to unge menneskers personlige beretning om deres tilværelse før, under og efter deres flugt til Danmark – fortalt til journalist og forfatter Lene Møller Jørgensen.

16-årige Anna fra Tjetjenien og 19-årige Mansour fra Afghanistan har begge oplevet at komme til Danmark med livet i hænderne. På flugt fra tortur, terror, krig og undertrykkelse i deres hjemlande. I krydsklip mellem de to unges beretninger, får vi et autentisk indblik i deres tanker og overvejelser omkring deres kamp for overlevelse – en kamp der sådan set ikke er slut, da de den dag i dag stadig kæmper med at forstå, hvad der skete, hvorfor det skulle ske for dem, og hvad der skal ske i fremtiden.

Da Provo-Knud med sin røde kniv myrder vennen Cola, bliver alle klar over, at hippiefesten er forbi. Indtil da har den dansende Provo-Knud været et ikon for det syrede kærlighedsoprør.

I ’den sorte bog’ Hippie 2 fortsætter Peter Øvig Knudsen dag for dag-beretningen om det  nye samfund i Thy i sommeren 1970. Bagsiden af de vilde eksperimenter med sex, stoffer og religiøs magi bliver tydelig, da stadig flere kommer ud over vanviddets kant og ind i narkomani, selvmord og drab.

Samtidig kulminerer Thylejren på Dag 58 med besættelsen af Hjardemål Kirke. Manden bag er den karismatiske kunstner Peter Louis-Jensen, der har dannet et broderskab med Per Kirkeby og Bjørn Nørgaard.?

Snart ligger besætterne i blodig kamp mod lokale bønder og fiskere og politistyrker fra hele Jylland. Volden og angsten var blevet en del af hippiernes nye samfund.

I begyndelsen af 1900-tallet rejste større eller mindre grupper af udenlandske romaer (sigøjnere) rundt i Skandinavien i hestetrukne vogne, bl.a. i Danmark. Bogen følger en af disse grupper, en familie der blev udvist fra Danmark til Sverige i 1913. Takket være 170 breve til en musiklærer i Nordjylland, som familien havde lært at kende, kan man følge dens tilværelse i ca. 20 år. Bogen belyser indbyrdes relationer i familien og forskellige sider ved familiens ganske svære tilværelse og vilkår - vilkår der ikke kun gjaldt denne familie, men også andre rejsende romaer.

Intet kunne gå galt for den unge Erik Damgaard, fra han fik en god ide på et studieophold i USA, til han som ung ingeniørstuderende i Danmark opfandt et revolutionerende nyt it-system. Erik Damgaard blev kaldt et geni og verdens bedste programmør, og medvinden fortsatte, da han opbyggede Damgaard Data sammen med broren og fusionerede det med konkurrenten. Succesen toppede, da han som beundret erhvervsikon solgte livsværket til giganten Microsoft for milliarder.

Oven på salget kastede Erik Damgaard sig ud i nye udfordringer. Han rundede Microsofts hovedkvarter, vendte hjem til Danmark igen og skabte sig en ny drøm om grøn energi. I stedet for, som sin bror, at sætte formuen i passive obligationer og aktier, blev han tændt af en ny vision: At skabe Europas største energiselskab indenfor vind og overgå det, han og broderen havde skabt i Damgaard Data.
Erik Damgaard sigtede højt og ambitiøst og satsede på at skabe nye erhvervsimperier, investerede sammen med Milliardærklubben sine mange millioner i vindparker, finans og ejendomme og satte sig for bordenden i bestyrelsen i en række selskaber.
Længe så det ud til, at Erik Damgaaard var i stand til at gentage succesen med Damgaard Data. Han fordoblede formuen i takt med, at de glohede aktie- og ejendomsmarkeder eksploderede.

Men kort før finanskrisen ramte verden, mødte Erik Damgaard sin femme fatale, Anni Fønsby. Distraheret af sin store kærlighed og et nyt liv som kendis i den kulørte presse, smuldrede værdierne for ham, og drømmen om en ny paneuropæiske grøn virksomhed brast.
I dag har Erik Damgaard ryddet op i sit liv. Ejendomme, aktier, lystgårde og sommervillaer er solgt. Som programmør hjemme i kælderen dyrker han kernekompetencen og satser bl.a. på at udvikle verdens bedste it-system til valutahandel og omskabe sin tyske bank til en konkurrent til Saxo Bank.

***** [5 stjerner] - Jyllands-Posten
**** [4 stjerner] - Berlingske Nyhedsmagasin  
¤¤¤ [3 huer] - Dagbladet Børsen

Anders Fogh Rasmussen tog i 2001 magten i Danmark med løftet om en fast og fair udlændingepolitik. Det skulle være slut med den hovedløse masseindvandring fra ikke-vestlige lande, som siden 1983 havde trukket en hale af kriminalitet og sociale problemer efter sig. Men fik danskerne den stramme udlændingelov, de havde forlangt? Ti år efter 24-års-reglens indførelse kaster historiker Morten Uhrskov Jensen et kritisk blik på den reelle effekt af VK-regeringens udlændingelov fra 2002. En lov, som den nye regering tavst har overtaget, måske fordi lovens ånd for længst er udhulet. Han beskriver Malmømodellen, Metockdommen og den statistiske omplacering af indvandringen til Danmark og afslører, at den ikke-vestlige indvandring fortsætter i samme takt som før, med en stadig højere pris i form af øget fattigdom og kriminalitet, der rammer både indvandrere og etniske danskere.

USA's ambassadør i Danmark, James P. Cain, fortæller om sit syn på Danmark og danskerne og om forholdet mellem Danmark og USA. Han har aktivt opsøgt danskerne, bl.a. på sin ReDiscovery-cykeltur rundt i landet, og forsøgt at forstå de varierede opfattelser af USA. Han berører blandt andre emner som karikaturkrisen, kulturel mangfoldighed, forsknings- og erhvervslivet, klima- og sikkerhedspolitik og Danmarks rolle som alliancepartner for USA.

De stakkels piger er et must for dig, som har en datter. Eller for dig som er pige eller ung kvinde. Eller for dig, som er lærer eller pædagog og har med piger og unge kvinder at gøre til daglig. Eller for dig, som i anden sammenhæng har med piger og unge kvinder at gøre i dit arbejde eller din fritid. I De stakkels piger giver Bertill Nordahl og Gideon Zlotnik nemlig en analyse af den moderne pige og unge kvindes situation. De spørger med udgangspunkt i det biologiske, psykologiske, kulturelle og sociale: Hvad sker der? Hvad skyldes det? Hvad kan der gøres? Et centralt omdrejningspunkt i bogen er den overfeminisering, som sker med nutidens piger og unge kvinder på det ydre plan, og den maskulinisering, som samtidig finder sted på det indre plan. Bogen stiller to centrale spørgsmål: Hvordan kan vi som samfund leve med det stadig stigende antal af piger, som mistrives? Hvordan kan vi som voksne leve med, at det er blevet så risikabelt at være pige? Hvis De stakkels piger inspirerer, irriterer eller provokerer dig, vil vi anbefale dig også at læse Gideon Zlotniks bog, De stakkels drenge, og Bertill Nordahl Tarzan i damejunglen og KØN. Alle tre bøger findes som e-bøger.

Forholdet mellem politikere og vælgere er havnet i en dyb krise forårsaget af de seneste årtiers udvikling mellem pressen, politikerne og spindoktorerne. Der er efterhånden tale om et våbenkapløb, hvor journalisterne tager stadigt skrappere metoder i brug for at få deres nyheder, mens politikerne beskytter sig bag et tykkere panser på opfordring af deres ”særlige rådgivere”. Taberne i denne kamp er demokratiet og vælgerne, som bliver snydt igen og igen. Og måske i lige så høj grad politikerne, som er reduceret til statister i et spil, de ikke længere kan styre. Succes på Borgen har den moderne politiker i fokus. Hvordan skal han eller hun navigere i farvandet mellem vælgere, kommentatorer og medier for at få sine budskaber igennem – og ikke mindst blive genvalgt? Hvordan skal man tackle de mere og mere udbredte personsager, der fjerner fokus fra det politiske budskab? Og har spindoktorerne og de politiske kommentatorer reelt overtaget politikernes rolle? Gennem konkrete eksempler fortæller en række nuværende og tidligere toppolitikere, hvordan de oplever pressen. Journalister og andre mediefolk giver svar på tiltale, og spindoktorerne forklarer, hvorfor netop de er en nødvendig del af et moderne folke styre.

Information skrev: Et brag af en debatbog som alle, der interesserer sig for vor tids hotteste politiske emne, burde læse. Politiken skrev: Kåre Bluitgen taler med stor autoritet, når han langer ud efter venstrefløjens misforståede tolerance i forhold til den fundamentalistiske del af islam. P1 Morgen: Bogen bør være pligtlæsning for enhver, der ytrer sig om indvandring i den offentlige og politiske debat. Berlingske Tidende: Bogen er i høj grad anbefalelsesværdig.

Bandekrig – blodbrødre og håndlangere opruller for første gang den samlede historie om, hvad der egentligt foregår. Den går tæt på rockerne og deres håndlangere, på indvandrerbander og bydelsgrupperinger, og giver et billede af politiets arbejde og oprustning i slaget mod bandekriminaliteten.

Den moderne livsform dyrker flere valg på bekostning af færre forpligtelser. Både i forhold til velfærdsstatens service, markedets forbrugsjagt og i forhold til en hverdag, hvor det at overskride grænser er en naturlig del af dagens orden. Resultatet er, at den moderne tilværelse mere og mere domineres af en barnagtighed, hvor alt ses ud fra eget perspektiv og egne behov, uden blik for det fælles. I De barnagtige - Rundt i den moderne uoverskuelighed viser Johannes Andersen, at der satses på en kultur, der går fra det svære til det lette, fra det komplekse til det simple og fra det langsomme til det hurtige. Det moderne individ bliver hurtigere til at træffe valg, men dårligere til at inddrage fællesskabet og fælles prioriteringer som perspektiv, både i forhold til sociale relationer, men også i forhold til økonomiske og politiske spørgsmål. I en tilværelse hvor man hele tiden skal træffe nye valg, kan det være svært at finde faste holdepunkter. Det moderne individ oplever i større udstrækning en uoverskuelighed, hvor kommunikation kan etablere en vis struktur på tingene. I dette samfund er det nødvendigt at bremse op og finde tilbage til ord og begreber for det fælles. Ifølge Johannes Andersen bliver vi nødt til at indse nødvendigheden i at skrue ned for markedet, for individualisme og jeg-perspektiver på tilværelsen til fordel for et mere voksent livsperspektiv. Johannes Andersen er samfundsforsker og lektor ved Aalborg Universitet. Han har udgivet flere bøger om politik, demokrati, hverdagskultur og samfundsudvikling, bl.a. Hverdagens centrifuge – det daglige liv og den moderne livsform (1997) og Den politiske blender (2004).