Søgeresultater: 78

Efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 blev mange politiske modstandere af styret fængslet. Deriblandt Hüseyin Duygu, som på det tidspunkt var 20 år gammel. I et år var han tilbageholdt og dagligt tortureret. Han overlevede, men efter sin løsladelse måtte han gå under jorden, indtil han i 1984 flygtede til Danmark og fik asyl. At komme til Danmark var hans redning, men også indledningen til en lang, smertefuld fysisk og psykisk rehabilitering.

Hüseyin Duygu fortæller usentimentalt sin historie om opvæksten i Tyrkiet og det politiske engagement, der førte til fængslingen og torturen. Om flugten til Danmark og om hvordan det er at blive integreret i en fremmed kultur. Hans personlige erfaringer giver en forståelse af den baggrund, mange flygtninge i Danmark kommer fra. Det store mod og viljen, der skal til for at komme videre i livet, og afhængigheden af andre menneskers accept, tolerance og respekt.

Sæt stenalderhjernen på stand by og skru op for den kulturelle intelligens! Det moderne arbejdsliv foregår i en global kontekst, næsten uanset hvor vi er og hvem vi er. Desværre er vores hjerner konstrueret til at fungere i stenalderlandsby og ikke på et komplekst, internationalt arbejdsmarked. Bogen beskriver denne udfordring og viser, hvordan vi øger vores kulturelle intelligens trods de psykologiske rygmarvsreaktioner.

Kulturforståelse for stenalderhjerner er en motiverende og humoristisk selvhjælpsbog med to ret store målgrupper: nemlig de danskere, som har brug for at lære sig selv bedre at kende for at kunne agere kulturelt intelligent, når jobbet fører dem ind i flerkulturelle sammenhænge – og de udlændinge, som enten i deres eget land eller som expats i Danmark skal arbejde sammen med disse danskere.

Dennis Nørmark gennemgår de træk, som karakteriserer den danske kultur og danskernes opfattelse af, hvad det er at være dansker, især set ud fra en arbejdsmarkedskontekst. Med enkle og underholdende eksempler klæder han læseren på til at kunne at begå sig bedre i interkulturelle sammenhænge. Og hans budskab er, at især danskerne skal blive bedre til at forstå både sig selv og de andre: ”Kulturforståelse handler om at ændre mind-set, det handler om at gå til tingene uden om automatpiloten, tænke sig lidt bedre om og at udvide sine forklarings- og forståelsesmodeller. Det er et spørgsmål om vane og disciplin, om at gøre sig lidt mere umage med at forstå sin omverden at udvide horisonten og gøre rammerne større. Det kræver viden, men også vilje, forside en hundredtusindårig, stammeorienteret stenalderhjerne ofte står i vejen.”

Bogen rummer en række beskrivelser af erhvervs- og forhandlingskulturen i forskellige lande og kontinenter, især med udgangspunkt i magtstruktur og de såkaldt feminine/maskuline værdier. Læseren får gode råd til, hvordan man med sin danske kultur i bagagen kan håndtere kulturforskellene og der er masser af anbefalinger af konkrete færdigheder, der skal til, for at lykkes i en interkulturel kontekst. Med andre ord: Fremtidens globale super-kompetence hedder Kulturel Intelligens - denne bog er en step-by-step guide til, hvordan det lykkes!

Kulturforståelse for stenalderhjerner er en gennemredigeret og opdateret version af førsteudgaven, som udkom i 2011. Bogen henvender sig især til ledere, HR-folk, og alle, hvis erhvervsmæssige succes afhænger af evnen til at kunne begå sig interkulturelt – herhjemme eller ude i verden.

 Vandringer i det kulturelle spinatbed gør først og fremmest gør op med nemme forklaringer og Mr. Fix It-løsninger på kulturelt betingede udfordringer. I stedet tilbydes læseren et let læst og underholdende overblik over kulturens og kulturforskningens landskaber, som man ellers godt kan fare vild i. Ved hjælp af konkrete eksempler på hverdagssituationer, hentet fra både forskning og erhvervsliv, viser bogen klart og præcist, hvad der skyldes kulturelle forhold, og hvad der skyldes noget helt andet.

Samtidig retter bogen linsen mod os selv og giver læseren et billede af, hvordan den mærkværdige danske minoritet tager sig ud med globale kulturbriller – et nyttigt udgangspunkt, hvis målet er at gøre kulturforståelse til en strategisk fordel, som danskere kan drage fordel af ude i den store verden.
 

Bogen henvender sig til erhvervsfolk, offentligt ansatte og alle andre, der har lyst til og mod på at blive udfordret på deres indre kultur-GPS.

Hvorfor har finanskrisen har fået så alvorlige følger for Danmark? Og hvorfor vil der gå lang tid, før disse virkninger er overvundet? Det dokumenteres og forklares i denne bog.

Epicentret for finanskrisen lå i USA. Christen Sørensen redegør i bogens første kapitel for de grundlægende årsager til, at finanskrisen udsprang herfra. Men når finanskrisen har fået og fortsat vil få meget negative konsekvenser for udviklingen i Danmark, skyldes det ikke blot den udefra kommende finanskrise. Dansk økonomi var i årene forud for finanskrisens udbrud ved Lehman Brothers’ konkurs blevet alvorligt svækket. Det handler bogens kapitel 2 om.

Der blev især i årene 2006 og 2007 ført en historisk uansvarlig, ekspansiv finanspolitik, hvor der blev hældt benzin på en i forvejen overophedet dansk økonomi, så den daværende låne- og forbrugsfest blev yderligere accelereret.

Overophedningen var bl.a. en følge af, at Nationalbanken havde tilladt pengeinstitutterne at finansiere et uholdbart bygge- og boligboom ved en omfattende låntagning på de internationale kapitalmarkeder. Og først da det var for sent, sagde de daværende vismænd fra over for en uholdbar økonomisk politik.
Den tilsyneladende gunstige udvikling i dansk økonomi forledte mange pengeinstitutter til at finansiere bygge- og boligboblen. Da boblen bristede, måtte flere af disse pengeinstitutter opgive at fortsætte. Der var således et omfattende medansvar blandt centrale aktører for, at finanskrisen har fået et så stort gennemslag i Danmark.
I bogens afsluttende, tredje kapitel redegøres for de forslag, som forfatteren anser som nødvendige for, at fremtidige finanskriser kan inddæmmes eller muligvis forhindres.

Christen Sørensen er professor (emeritus) i økonomi. Han har bestridt en række tillidsposter som: overvismand, formand for Det rådgivende udvalg vedr. Grønlands økonomi, formand for AE-rådet, formand for Fondsbørsen, formand for Juristernes & Økonomernes Pensionskasse mv.

En dokumentarisk gennemgang af Vejlegårdskonflikten - Med inddragelse af langt de fleste interessenter. En bog der går tæt på den danske model og bevæggrunden for hele konflikten. Hvordan kunne det gå så galt, og hvorfor kom konflikten til at handle om meget mere end bare 3F og Amin Skov.

I denne bog tager forfatteren et opgør med den logik og argumentation, som præger den individualiserede selvhjælpsdiskurs. Bogen tager afstand fra forestillingen om, at vi skulle kunne realisere os selv uafhængigt af andre.

En million mennesker bor alene i Danmark. Halvdelen af dem bor i Københavnsområdet, men også i de andre, større byer. Det er ved at blive en anerkendt livsform at bo alene. Selv politikerne taler nu om den markant voksende befolkningsgruppe, og boligselskaberne kan mærke denne livsstil. Også LAT'erne, altså par, der bor hver for sig – Living Apart Together – får med denne singletilværelse en større frihed. Det er specielt den modne gruppe i alderen 40 til 69, der vælger at bo alene. Det er denne gruppe, ”Mageløs på matriklen” henvender sig til. For hvordan gør man? Hvordan slipper man for at blive en ”Moster Bob” eller vennekredsens ”sørgmuntre ungkarl”?

Kan man gå alene ud og spise en lørdag aften? Alene i teatret? Alene på rejse? Ja, det kan man godt.
 
I USA er der for første gang i nationens historie flest husstande med 'eneboere'. Også her samler de sig i storbyerne, og de påvirker boligbyggeriet, indkøbsmønstret og de traditionelle samværsformer på tværs af traditionelle parforhold og klassiske kernefamilier. I Europa ser man det også, ikke alene i Skandinavien, men i Tyskland, Storbritannien og Frankrig. Folk forbliver enlige frem for at gifte sig igen eller flytte sammen med nogen, når de er blevet skilt/enker eller enkemænd.
 
Med sine egne erfaringer som ’mageløs’, og med historiske og kulturelle perspektiver på emnet og ikke mindst interviews med folk, der har besluttet sig til at leve på denne måde, beskriver Ann Mariager kunsten at bo alene, have et godt liv og holde sit eget selskab ud i mere end en uge.
 
Ann Mariager kan allerede mærke interessen for emnet. Hun holder jævnligt foredrag om den mageløses livsstil og optrådte på Folkemødet på Bornholm i juni 2012, inviteret af Danmarks Almene Boliger, som også kender fænomenet.

En på én gang seriøs og munter, lettilgængelig bog om de følger, religionens tiltagende rolle i vores samfund spiller, fx for ytringsfriheden og i den politiske kamp.

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

Elsker du at hade dine fjender? Det er du ikke ene om. For fjendskab er godt nok grimt, uværdigt og påtrængende, men det pirrer, provokerer og sætter også kreativiteten i sving. Det kildrer lidt i maven, når vi møder fjendskab i hverdagen. De fleste af os er så artige og velopdragne, at lidt følelsesmæssig intensitet kan være en kærkommen afveksling, måske især hvis vi kan stå sikkert på sidelinjen til en fodboldkamp og råbe ad dommeren, høre om vennens kvaler med ekskæresten eller sladre om en ond og manipulerende chef, der gør arbejdslivet surt. Fjendskab er et godt stof, når der skal lukkes luft ud og opbygges fællesskaber, og det sker hele tiden. Fjendskab er med andre ord kommet for at blive, så det er en god idé at blive lidt klogere på det. Idéhistoriker Mikkel Thorup, lektor ved Aarhus Universitet, svinger kyndigt kniven og dissekerer fjendskabet, så dets barske anatomi blotlægges. Det afslører overraskende sammenhænge mellem bl.a. fjendskab, fællesskab og talentudvikling. Fjendskab er en del af serien 'Tænkepauser', der lanceres i samarbejde med DR, Jyllands-Posten, Litteratursiden.dk og bibliotekerne.

Monicas rørende beretning om barnløshed og valget mellem insemination og adoption samt de problemer, man bliver nødt til at forholde sig til som mor til to adopterede børn – er på en og samme tid en personlig skildring og en vigtig indgang til diskussion af alle facetter i disse problemstillinger.