Søgeresultater: 2

Oplevelser er blevet et moderne velfærdsgode. Samtidig er steders udbud af oplevelser blevet et konkurrenceparameter i konkurrencen om nye borgere, besøgende og arbejdspladser. Hvem planlægges der for, og hvad kræves der for at udvikle oplevelsessteder og lave oplevelsesbaseret vækst? Virker det og kan alle være med? Der laves for tiden meget politik og planlægning i Danmark baseret på en opfattelse af, at oplevelsesøkonomi rummer potentialer for udvikling af byer og lokalområder. I bogen "Planlægning i oplevelsessamfundet" præsenteres helt ny forskning, som kritisk diskuterer oplevelsesbaserede strategier, projekter og planer. Bogen bidrager med nye begreber, teorier og analytiske værktøjer om stedbundet oplevelsesøkonomi og dens potentialer for lokal-, regional- og byudvikling. Bogen rapporterer kritisk fra store og små projekter i Roskilde, Billund, Frederikshavn, Thisted, Øresundsregionen, Wolfsburg og Dresden i Tyskland og Nyköping i Sverige - alle steder hvor stedbundet oplevelsesøkonomi udvikles i et spændingsfelt mellem målsætninger om vækst og velfærd.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.