Søgeresultater: 5

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

Kai Sørlander er en sjælden original stemme i dansk filosofi. I sin nye bog kombinerer han historie, filosofi og etik med streng logisk analyse. Hans filosofiske mål er at udlede et politisk ideal, der kan guide vores fremtid og vores beslutninger med fornuften i centrum.

Det muslimske tørklæde har de seneste år bragt sindene i kog i store dele af Europa. Ikke mindst i Danmark, hvor 'tørklædestriden' udfolder sig med stærke udtalelser om tilslørede kvinder i det offentlige rum. "Tørklædet som tegn" sætter tilsløring i et historisk og internationalt perspektiv og belyser tørklædets betydning som kulturel markering ud fra en antropologisk, en teologisk og en etnografisk synsvinkel. I bogen vises det bl.a., at beskrivelsen af tørklædet som udansk og kvindeundertrykkende føjer sig ind i en lang tradition for at udgrænse det fremmede med henblik på at konstruere et billede af os selv. Desuden stilles der skarpt på den kristne kulturs egne kønsspecifikke normer for tildækning af kroppen: blandt andet har sløret også i dansk sammenhæng fungeret som tegn på ærbarhed og været en positiv identitetsmarkør. Er muslimske kvinders tørklæder da en udfordring af demokratiske værdier, af ideen om kønnenes ligeberettigelse og individets selvbestemmelse? Disse spørgsmål sættes i relief gennem analyser af mediedebatten i lande, der repræsenterer andre modeller for samspillet mellem det religiøse og det politiske liv: Tyskland, Frankrig og Tyrkiet. "Tørklædet som tegn" giver således læseren gode forudsætninger for at forholde sig kritisk til debatten om sameksistens eller konflikt mellem kulturer i den nye globale virkelighed.

I DEN POLITISKE FORPLIGTELSE tager Kai Sørlander demokratiets fundament under rationel behandling. Hvordan sikrer man, at et demokratisk flertal ikke omstyrter demokratiet? For at demokratiet kan være en konsistent, samfundsorden er det nødvendigt, at vi alle – som rationelt tænkende individer – er underlagt en indre etisk fordring, som forpligter os i forhold til hinanden, en elementær forestilling om borgernes politiske ligeværdighed, som vi bør opbygge samfundet på basis af. Men findes en sådan rationel etik, som rummer de demokratiske værdier? Hvis ikke, er demokratiet ikke en rationel politisk orden!