Søgeresultater: 179

Familien er på godt og ondt det sted, vi for første gang lærer at knytte kontakt til andre mennesker. Vores forhold til familien har afgørende betydning for vores vilkår i verden og for vores evner til at skabe meningsfulde relationer senere i livet. Familien har altså afgørende betydning for et menneskes liv, også når det ikke længere er en del af familien.

Begrebet familie er i løbende forandring. Der findes i dag nye typer af familier, og selv definitionen af kernefamilien forandres stadig. Bente Schwartz‘ bog belyser familiens store betydning for individet og samfundet og sætter fokus på de forandringer, familien som institution har gennemgået i det tyvende århundrede. Bogen er velegnet som undervisningsmateriale såvel som til selvstudium.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

I dette flammeskrift nytænker den franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Han takker Donald Trumps klimafornægtelse og USA’s udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer.

Hvad vil det sige at være modig? Og hvorfor sætte livet på spil for en sag, der rækker langt ud over dit eget liv? Journalist og tv-vært Lene Johansen skildrer i denne bog ti modige kvinder fra hele verden. Vi hører om deres baggrundshistorier og om de sager, de bliver ved med at kæmpe for, selvom det har haft enorme omkostninger for dem alle. Lene Johansen (f. 1962) er journalist og tv-vært og har været tilknyttet DR i mere end 20 år. Hun er kendt for programmer som TV-Avisen, TemaLørdag, Profilen, NyhedsMagasinet, Deadline 17.00 og DR2Dagen, men hun er også forfatter til flere bøger, foredragsholder og har fungeret som moderator på konferencer og debatarrangementer.

Før i tiden levede man bare alene, og det var ikke noget, men snakkede højt om. I dag er man single og dater på internettet, er medlem af en singleklub, går til singlefest og tager på specielle singleferier. Det at være single er blevet en kultur! Men hvordan har de det egentlig selv med det – det der med at være single?

Louise Raaschou har interviewet en håndfuld singler i 30‘erne – mænd/kvinder, fraskilte/aldrig gifte, med/uden børn, lykkelige/ulykkelige, partnersøgende/passive, som fortæller åbenhjertigt om parforhold, medlidenhed, jagten på den eneste ene, om at være ensom og føle sig anderledes, om børn og angsten for, at toget er kørt, men også om friheden, mulighederne, uforpligtende sex og fravalget af skænderier om opvask og sure sokker.

I "Singleliv – i lyst og nød" skriver Louise Raaschou med alvor, ironi og et glimt i øjet – til inspiration for alle singlerne og til underholdning og oplysning for alle andre.

Louise Raaschou (f. 1970) er uddannet journalist og har skrevet for ALT for Damerne, Månedsmagasinet IN og Forældre og Børn. Hun har udgivet bøgerne "I kan jo altid få en ny – om spædbarnsdød", "Singleliv – i lyst og nød" og "Man elsker dem jo lige så højt – 10 samtaler om adoption".

Digitalisering i kommunerne er langt mere end en effektiviseringsøvelse. Nye teknologier kommer til at ændre kommunernes rolle og værdiskabelse. Den offentlige sektor og forholdet til borgeren er i radikal forandring – på godt og ondt. Denne omstilling kræver mere end bare god projektledelse, den kræver et nyt mindset. Grib fremtiden giver et unikt indblik i de nye teknologier, og hvad de kommer til at betyde for de danske kommuner – mulighederne er enorme, og alle med interesse for kommuner, teknologi, velfærd og medborgerskab kan læse med. Læs fx om hvordan kunstig intelligens, blockchains og virtual reality kommer til at påvirke de kommunale kerneområder, kommunernes organisering og vores lokaldemokratier. Med udgangspunkt i danske cases giver bogen en let tilgængelig indføring i de nye tendenser, teknologier og perspektiver – samt gode råd til at komme i gang med mulighederne. Velkommen til fremtiden!

"Institutionernes tyranni" er Bertel Haarders opråb mod 1970‘ernes voksende afhængighed af og prioritering af forskellige offentlige institutioner. Han beskriver, hvordan institutionerne griber ind i individets frihed og privilegier, og hvor svært det er at nedlægge en institution, når man først har besluttet, at den er nødvendig. Bogens forskellige perspektiver på det danske samfund bliver ved med at være relevante i det nye årtusind. Bertel Haarder (f. 1944) er en dansk politiker og forfatter. Han har siddet i Folketinget og Europa-Parlamentet for Venstre i en lang årrække. Bertel Haarder har af flere omgange været minister blandt andet undervisnings- og forskningsminister og integrationsminister. Han er uddannet cand.scient.pol. og har udgivet flere bøger om dansk politik og samfund.

""Ungdom uden arbejde" handler om de foranstaltninger, staten, kommunerne og private og politiske foreninger iværksatte for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i perioden 1933-50. Mellem 1933-38 var initiativet fra lovgivernes side lagt ud til kommuner og foreninger; den socialdemokratiske-radikale regering var bekymret for, at de unge ledige skulle blive demoraliserede fysisk, psykisk – og politisk. Nazismen i Syd og kommunismen i Øst manede til eftertanke."

Hans Sode-Madsens bog handler om en hård, men vigtig periode i danmarkshistorien. I 1930’erne blev Danmark ligesom resten af verden hårdt ramt af den økonomiske krise, der hurtigt blev fulgt op af voldsomme politiske omvæltninger, der førte til den værste krig, verden nogensinde havde set. Midt i alt dette kaos måtte regeringen forsøge at løse et stigende problem med ungdomsarbejdsløshed og de følger, det kunne føre med sig. "Ungdom uden arbejde" beskriver de forskellige løsninger, man greb til. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Karl Marx har haft enorm indflydelse på det tyvende århundredes politiske ideologier både for hans tilhængere og dem, der har brugt marxismen som skræmmebillede. Da Berlinmuren faldt, måtte mange ideer og vedtagne sandheder tages op til genovervejelse, da man pludselig kunne se fortiden i et nyt og skarpere lys.



Hans-Jørgen Schanz‘ bog om Karl Marx er skrevet lige efter murens fald og giver en kort oversigt over den marxske tænknings historie samt en gennemgang af Marx‘ forfatterskab. Bogen afsluttes med en refleksion over marxismens skæbne efter murens fald. Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Findes der en særlig dansk tradition i demokratiforståelsen, der tager udgangspunkt i Grundtvigs idéer om folkelighed og folkestyre? Hvilke værdier er de mest centrale i folkestyretanken? Og hvordan er disse værdier kommet til udtryk i den politiske debat op gennem tiden? Disse spørgsmål søger Tine Damsholt at give svar på i sin bog "Troen på folkeviljen". Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.

Er det meningsfyldt at diskutere naturlige behov, før man har stillet spørgsmålet, om det er naturligt, at menneskene har behov? Sådan spørger Hans-Jørgen Schanz i sin afhandling om behovsproblematikkens idehistorie. Bogen fokuserer både på Rousseau og Hegels syn på de menneskelige behov og på Marx og Engels ideer om menneskenes behov i de forskellige samfundsstrukturer. Hans-Jørgen Schanz (f. 1948) er en dansk forfatter og professor i idehistorie. Han har udgivet en lang række bøger om filosofi og idehistorie samt kapitalisme og marxisme. Hans-Jørgen Schanz tidligere forfatterskab bærer præg af hans stærke marxistiske holdninger, som han senere bevægede sig væk fra for i stedet at flytte sit forskningsmæssige fokus til relationen mellem modernitet og metafysik.

Iværksætteren, forretningsmanden og politikeren Kai Dige Bach er noget af en ener. Han klatrede op ad den sociale rangstige helt nede fra den beskedne barndom på ydre Nørrebro og endte som lokal oliemagnat, politiker og stifter af alverdens sociale initiativer som et gadedrengekor, Ø-lejr for mediefolk, danseskole for politikere og et filosofisk akademi på Kreta.

Henning Fonsmark tegner et portræt af Kai Dige Bach med alle hans facetter og modsætninger. Det er historien om en af det tyvende århundreders største danskere, der gjorde en forskel for mange forskellige mennesker i alle samfundslag. Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

"Plads for dem alle?" går helt tæt på Socialdemokratiet i en lang periode, hvor partiet kæmpede ikke kun for deres politiske mærkesager, men også i kampen mod interne stridigheder.



Bogen gennemgår 20 års politisk frustration stammende helt tilbage fra EF-politikken i 1973 og frem til oliekriser, internationalisering, valgkampe og interne uenigheder om alt lige fra politik til den berygtede strid om formandsposten. Den danske journalist og forfatter Erik Meier Carlsen (f. 1947) har siden 1970‘erne var en stærk spiller inden for den danske journalistik. Han arbejdede i over ti år på Information og har desuden været politisk redaktør på Det Fri Aktuelt og senere for ugebrevet Mandag Morgen. I årene 2000-07 bestred Carlsen posten som chefredaktør for B.T. Igennem sit forfattervirke har Erik Meier Carlsen udgivet bøger om samfund og politik, heriblandt "Konger uden land" (1996), "Politik i firserne" (1986) og "Plads for dem alle?" (1992).