Den stigende højrepopulisme er ingen gåde. Vi bad selv om den, da vi nægtede at se konsekvenserne af den stigende ulighed og utryghed i øjnene. Så hvad er venstrefløjens svar? Måske er svaret ikke antipopulisme. Måske er det på tide, at venstrefløjen kommer ud af sin handlingslammelse, kommer i kontakt med de visioner, vreden og magtkritikken, der har skabt vores samfund og giver populismen en strategisk omfavnelse.
Det populistiske manifest er et progressivt bud på en mobiliserende venstrefløjspopulisme, der kan modsvare den højredrejning, vi oplever i Europa i dag.