Søgeresultater: 71

"I Danmark har vi skabt et af verdens bedste samfund. Det hviler på et fundament af frihed, lighed og tillid, og det bygger på en helt særlig politisk tradition for at mødes på Midten. Vi taler sammen, og vi lytter til hinanden. Som regel. Men i øjeblikket overdøves samtalen af ultimative krav, bitter personfnidder og øget polarisering. Befolkningens tillid til de folkevalgte er i bund, og grøfterne graves dybere og dybere. Det gælder især udlændingepolitik, EU og forholdet mellem land og by."

Denne bog er Midtens manifest, skrevet af Martin Lidegaard, næstformand for den radikale folketingsgruppe. Her giver han sit personlige bud på, hvor Midten kan findes lige nu - også der, hvor debatten er mest uforsonlig.

Martin Lidegaard ser en verden af muligheder, men påberåber sig ikke sandheden. Han vil ikke konfrontation, men insisterer på den politiske samtale. Han vil den midte, der kan bringe Danmark videre.

"Plads for dem alle?" går helt tæt på Socialdemokratiet i en lang periode, hvor partiet kæmpede ikke kun for deres politiske mærkesager, men også i kampen mod interne stridigheder.



Bogen gennemgår 20 års politisk frustration stammende helt tilbage fra EF-politikken i 1973 og frem til oliekriser, internationalisering, valgkampe og interne uenigheder om alt lige fra politik til den berygtede strid om formandsposten. Den danske journalist og forfatter Erik Meier Carlsen (f. 1947) har siden 1970‘erne var en stærk spiller inden for den danske journalistik. Han arbejdede i over ti år på Information og har desuden været politisk redaktør på Det Fri Aktuelt og senere for ugebrevet Mandag Morgen. I årene 2000-07 bestred Carlsen posten som chefredaktør for B.T. Igennem sit forfattervirke har Erik Meier Carlsen udgivet bøger om samfund og politik, heriblandt "Konger uden land" (1996), "Politik i firserne" (1986) og "Plads for dem alle?" (1992).

De danske lønmodtagere udgør ni ude af ti af de erhvervsaktive danskere, og sammenligner man med andre lande, er der usædvanligt mange danskere, der er med i en fagforening. Arbejderbevægelsen har siden den første danske storkonflikt i 1974 spillet en enorm rolle i det danske samfunds udvikling, og alligevel bliver dens betydning for landet ofte undervurderet i historiebøgerne.

Anette Eklund Hansen, Lars K. Christensen og Søren Kolstrups bog "Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000" kaster lys over denne spændende del af danmarkshistorien, der ligger til grund for det velfærdssamfund, der er så unikt for Skandinavien. Bogen er spændende læsning for alle, der interesserer sig for de danske arbejderes historie, og med sin udførlige litteraturliste er den samtidig et godt udgangspunkt for et nærmere studie af emnet. Anette Eklund Hansen har blandt andet været forsker ved Aarhus Universitets Institut for Uddannelse og Pædagogik. Lars K. Christensen er historiker og forsker ved Nationalmuseet. Søren Kolstrup er cand.mag. i historie og har tidligere siddet i Folketinget for Enhedslisten. Sammen har de udgivet bogen "Arbejdernes historie i Danmark 1800-2000".

""Ungdom uden arbejde" handler om de foranstaltninger, staten, kommunerne og private og politiske foreninger iværksatte for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i perioden 1933-50. Mellem 1933-38 var initiativet fra lovgivernes side lagt ud til kommuner og foreninger; den socialdemokratiske-radikale regering var bekymret for, at de unge ledige skulle blive demoraliserede fysisk, psykisk – og politisk. Nazismen i Syd og kommunismen i Øst manede til eftertanke."

Hans Sode-Madsens bog handler om en hård, men vigtig periode i danmarkshistorien. I 1930’erne blev Danmark ligesom resten af verden hårdt ramt af den økonomiske krise, der hurtigt blev fulgt op af voldsomme politiske omvæltninger, der førte til den værste krig, verden nogensinde havde set. Midt i alt dette kaos måtte regeringen forsøge at løse et stigende problem med ungdomsarbejdsløshed og de følger, det kunne føre med sig. "Ungdom uden arbejde" beskriver de forskellige løsninger, man greb til. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

Findes der en særlig dansk tradition i demokratiforståelsen, der tager udgangspunkt i Grundtvigs idéer om folkelighed og folkestyre? Hvilke værdier er de mest centrale i folkestyretanken? Og hvordan er disse værdier kommet til udtryk i den politiske debat op gennem tiden? Disse spørgsmål søger Tine Damsholt at give svar på i sin bog "Troen på folkeviljen". Tine Damsholt er professor MSO i etnologi ved Københavns Universitet. Hendes primære forskningsområder er politisk kultur og politiske ritualer, og hun har skrevet flere bøger og bidraget til antologier om emnet.

I 2011 skrev Ove K. Pedersen Konkurrencestaten, hvori han beskrev, hvordan betingelserne for velfærden har forandret sig. Fra at løfte arbejderklassens levestandard skal velfærdsstaten nu i højere grad optimere alle borgere, så Danmark kan begå sig i den internationale konkurrence. Siden er konkurrencestaten blevet samlebetegnelse for nedskæringer, effektiviseringer og stressede borgere som fodsoldater i vækstens tjeneste, mens Ove K. Pedersens bog er blevet heftigt diskuteret. Nu svarer Ove K. Pedersen igen. I Reaktionens tid – konkurrencestaten mellem reform og reaktion forklarer han, hvorfor konkurrencestaten er en videreudvikling af og ikke en modsætning til velfærdsstaten. Han redegør både for konkurrencestatens opståen og for den værdi- og idékrise, som den har ført med sig. Løser vi ikke den krise, kan vi tabe trygheden og velstanden på gulvet, siger han.

En bog om hvordan de sidste fyrre års asylpolitik har været inhuman og usolidarisk og gjort Danmark til et fattigere, mere opdelt og mere usikkert land. Ethvert håb om fungerende integration forudsætter et asylstop.

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Ti år er gået, siden den værste gældsboble i historien trak dansk økonomi ned i dybet. Er vi blevet klogere? Vi troede faktisk, at vi havde lært lektien. Men kradser man i overfladen, er meget lidt forandret. De afdragsfrie lån lever i bedste velgående. Gælden i de danske familier er enorm. De københavnske boligpriser slår månedligt nye rekorder. Og politikerne begynder at slække på kreditreglerne igen. I årevis har Christiansborg holdt hånden over boligejerne og tilskyndet til gældsætning. Resultatet er stigende ulighed, tusindvis af danskere fanget i afgrundsdyb gæld og en økonomi, som er sårbar over for chok. Samtidig tjener den magtfulde gældsindustri – vores banker, realkredit og kviklånere – styrtende med penge og forgylder aktionærerne med rekordudbytter. Vi er nødt til at tage et opgør med gældsindustriens greb om vores økonomi, hvis vi vil undgå at vakle fra krak til krak. Med denne bog forsøger Magnus Barsøe at starte den nødvendige diskussion af gældsamfundets skyggesider. Og han skitserer samtidig en vej ud.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

Kloden rundt gik unge i ekstase over det, voksne så som fire langhårede og middelmådige musikere. Også i Danmark skreg pigerne sig hæse, da The Beatles den 4. juni 1964 lagde K.B. Hallen ned. Og mere end det. Med jeans, langt hår og arbejderbaggrund gav Beatlemania ungdommen frihed til et taktfast nej tak til autoriteter i 1960’erne og 1970’erne. The Beatles var med hele vejen, da ungdom blev anerkendt som værdifuld i en tid, hvor kvinder vristede sig fri af normer, og pop blev et kvalitetsstempel. I dag er der ikke meget Yesterday over She loves you og alle de andre populære sange. Og når bandet bruges politisk eller kommercielt, kan der næsten gå Beatlemania i nutiden.