Søgeresultater: 14

Asser Amdisen er historiker og giver en opsang til alle tilhængere af demokrati. For vi er ved at sætte flere hundrede års udvikling over styr. Bogen vil forandre dit syn på det samfund, du er en del af, og gør dig klogere på, hvordan vi er havnet, hvor vi er.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2018

Ugens kulturanbefaling: Asser Amdisen sætter fingeren på et ekstremt ømt punkt, nemlig om vi er ved at kaste folkestyret over bord og dermed gøre vold på den måde, vi dybest set taler sammen på og organiserer os sammen på. – Adam Holm, P1, 4. division

Det er en meget skarp, kritisk og vidende bog, der meget velunderbygget og velskrevet lægger op til en meget nødvendig debat. – DBC Medier

Asser Amdisens bog kan med fordel læses af alle med interesse for samfund – og for demokrati. For nok er den subjektiv, hvad han heller ikke lægger skjul på, men den giver også store mængder af viden. Og netop indsigt er en fordel for det levende demokrati, der – hvis det skal blive en velsignelse for alle – kræver borgere, som engagerer sig i samfundet, ikke kun ud fra egne interesser, men for at tjene hele samfundet.
****** (seks ud af seks stjerner) danmarksbloggen.dk Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, været i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og sidder i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole. Han har været højskoleforstander i Ryslinge og har holdt talrige foredrag om historiske emner rundt om i landet. Siden 2012 har han været direktør for stiftelsen bag skoleskibet Georg Stage.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?

"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

"I dag går Venstre og Dansk Folkeparti hånd i hånd i kynisk spekulation i at bekræfte fordomme og bygge modsætninger op. Os mod de andre. Som i andre lande udnyttes angsten for at tabe identitet. Det er trist at overvære, hvordan nogle af Venstres topfolk bruger gammelt grundtvigiansk tankegods som en slags åndelig legitimitet. Det er både uliberalt og usolidarisk. Og jeg ville ønske, at jeg også kunne kalde det udansk. I hvert fald er det ueuropæisk. For vi europæere findes i mange udgaver. Og bor hulter til bulter."

Politiker Steen Gade fortæller om sin vej fra stærk EU-modstander til en af unionens største danske fortalere og medstifter af Nyt Europa. "Gades Europa" taler imod den nationalistiske tanke om, at enhver har nok i sig selv, og at solidaritet og sammenhold nødvendigvis betyder ringere forhold for det enkelte land. Steen Gade er en dansk politiker og forfatter. Han sad i Folketinget for SF fra 1981-1999 og var medlem af Europaudvalget fra 1982-1997. Steen Gade gik fra at være stor modstander af EU til at blive en af unionens største danske fortalere. I 1998 tog Steen Gade initiativ til at stifte organisationen Nyt Europa, som taler for globalisering med et menneskeligt ansigt.

Al forandring begynder hos én selv. Det er også Ole Grünbaums udgangspunkt i bogen "Emigrér: Lærestykker om det tiltagende kaos", som er en opfølgning på den forudgående "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden". Men hvor "Provokér" i høj grad var en kritik af den borgerlige forældregeneration, er "Emigrer" en bog, der rummer konkrete løsningsforslag på nogle af de ting, der er galt med samfundet.

Ole Grünbaum (f. 1945) er en dansk forfatter, samfundsdebattør, foredragsholder og var desuden særdeles aktiv under 1960‘ernes ungdomsoprør. I 1967 udgav han bogen "Provokér: Lærestykker om den almindelige uorden", der blev anmeldt i Politiken og var startskuddet til Grünbaums litterære karriere. Grünbaum har af tre omgange modtaget engangsydelser fra Statens Kunstfond (1968, 1970 og 1971), og i 2002 modtog han Dansk Forfatterforenings Faglitterære Pris.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

Skal den danske befolkning demokratisk afgøre udlændingepolitikken og selv bestemme, hvor stor indvandring landet skal modtage?

Eller er det emne "for kompliceret for pøblen", der kan risikere at "stemme forkert": Skal udlændingepolitikken i stedet afgøres af EU og eksperter?

Det er det afgørende politiske spørgsmål i disse år, hvor stærke kræfter arbejder på at tage udlændingepolitikken ud af den demokratiske proces.

Bogen behandler udlændingepolitikken ud fra en progressiv synsvinkel, men retter samtidig meget hårde angreb på de dele af venstrefløjen, der har bagatelliseret de negative følger af indvandringen.



Bogen tager fat i tabuer som kriminalitet blandt etniske grupper, og hvorfor nogle etniske grupper klarer sig betydeligt bedre end andre. men bogen handler først og fremmest om elitens forsøg på censur og manipulering i udlændingedebatten. Den danske forfatter Erik Holstein (f. 1958) er uddannet journalist og arbejdede for BT‘s Christiansborg-redaktion i årene 1993-2002. Herefter kastede Holstein sig over forfattergerningen og i årene 2002-2005 udgav han tre bøger. Men journalistikken trak efterfølgende atter i Holstein, der siden 2005 har arbejdet for den politiske netavis Altinget.dk.

Bogen er Madeleine Albrights personlige beretning om fascismen i det tyvende århundrede og en beskrivelse af, hvordan den stadig præger verden. I betragtning af århundredets rædsler kunne man forvente, at verden i dag ville afvise åndelige efterfølgere til Hitler og Mussolini. I Fascisme: en advarsel trækker Madeleine Albright på sine egne erfaringer som barn i et krigshærget Europa og karrieren som diplomat, når hun sætter spørgsmålstegn ved den forventning.

Demokratiet er gået under mange steder rundt omkring på kloden. Vi tror, vi ved, hvordan det ser ud: Kaos råder og militæret griber ind for at genoprette orden, indtil befolkningen igen kan tiltros kontrollen. Men måske dette billede er forældet. Alle politiske systemer får en ende. I Sådan ender demokratiet adresserer David Runciman problemet stringent og med nerve og hjælper os til at tænke det hidtil utænkelige: Hvordan ser demokratiets undergang ud i det 21. århundrede? Kunne der komme noget bedre efter demokratiet?

Efter Sovjetunionen begyndte at gå op i sømmene for øjnene af verdenssamfundet, blev det relevant at tage spørgsmålet om den demokratiske styreform op til debat og undersøge udfordringer for det frie og direkte demokrati, der er kapitalismens eksistensvilkår. Det gør Henning Fonsmark i sit essay fra 1991, som stadig er yderst relevant på denne side af årtusindskiftet, hvor demokratiet endnu er under pres fra mange sider.

"Fonsmark fører sit felttog mod højskoledemokrater, kulturradikale og velfærdsdemokrater med bid og hug, og indimellem hugger han hårdt. Har man grundholdning som han – et demokrati er en i sig selv værdineutral styringsmetode og ikke bør være andet – overbevises man, og anmelderen skal ikke skjule sin tilslutning til denne grundholdning. Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Universitetslektor, dr.phil. Aage Trommer Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

I 1849 underskrev kong Frederik den 7. Grundloven. Siden dengang har Grundloven været rygraden i det danske demokrati. Vi har demokrati i Danmark, men sådan har det ikke altid været. Indtil 1849 bestemte kongen alt. Men i 1849 fik Danmark sin første Grundlov. Forud var gået en kamp for demokrati. En kamp der fortsatte efter Grundloven, da bl.a. kvinder ikke kunne stemme. I Tjek på Historien kan du læse om vigtige personer og begivenheder i både Danmark og andre lande. Du kan læse om, hvordan de var med til at forandre Danmark og Verden. I denne bog kan du læse om Grundloven og dens betydning for det danske demokrati.

Er der gået råd i det ene ben i magtens tredeling? Minister Eva Kjer Hansen og hendes særlige rådgiver Morten Flindt har skrevet en debatbog, der går helt tæt på folkestyrets dårligdomme.

Folketinget, den lovgivende magt, er ganske enkelt kommet under pres. Der har i mange år ikke været investeret i at modernisere en af landets vigtigste institutioner, og forfatterne viser med fakta og eksempler, hvordan Folketinget blandt andet halter bagefter den udøvende magt, ministerierne. Det pres på folkestyret smitter også af på befolkningens syn på politikerne, som til stadighed rammer bunden i alle troværdighedsmålinger.

Men i stedet for at bortforklare folkestyrets krise kigger de to forfattere indad og leverer en veloplagt opsang til et Folketing, der lefler for mediedagsordenen, glemmer at understøtte det samarbejdende folkestyre og mister den indflydelse, som Folketinget burde have.

Det forsømte Folketing - en opsang til folkestyret er et must-read for politiske interesserede, men den saglige og bredt formidlede gennemgang af folkestyrets arbejde er samtidig så gedigen folkeoplysning, at alle borgere med stemmeret burde læse bogen.