Søgeresultater: 9

“Det var mig, der tævede hende. Jeg ved ikke, hvad der sker i min hjerne, når jeg går igang. Men det er som om, jeg ikke kan stoppe” Cecilie, 16 år. “Seje tøser – stakkels piger” er en interviewbog, hvor forskellige mennesker belyser problemet med pigebander og vold. Bogen indeholder samtaler med politifolk, pædagoger, forskere, gademedarbejdere og sidst – men ikke mindst – de piger, der har udøvet volden og de, der hav været ofre for den. Bogen tager udgangspunkt i de tre pigebander Gangzter Bitch, Ninjapigerne og Tæskeholdet.

”Mange har en følelse af at være andenrangsborgere. Og dét at folk inderst inde godt ved, at de ikke er accepterede i Danmark, gør jo ondt.” Sådan lyder det fra en af de ’vrede unge mænd’, som sociologen Aydin Soei har talt med til bogen Omar – og de andre. Bogen handler om kriminalitetstruede unge mænd med minoritetsbaggrund og deres oplevelse af modborgerskab, som kan få dem til at vende det danske samfund ryggen. Flertallet af de unge fra landets udsatte områder lever helt almindelige liv med skole, job og familie, men nogle ender som radikaliserede, som bandemedlemmer eller storkriminelle. Én enkelt, Omar el-Hussein, opgav helt at være en del af samfundet, da han i 2015 dræbte to uskyldige mænd i terrorangrebet ved Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Omar el-Husseins baggrund minder om så mange andre kriminalitetstruede minoritetsdrenges, viser bogens gennemgang, men udgangen på hans historie blev, at han valgte at agere som en ekstrem modborger.

Alt for mange unge mennesker føler sig utilstrækkelige i hverdagen. De har et travlt liv med skole, lektier, sport, familie og det sociale – både online og i den virkelige verden. De har høje forventninger til, hvordan de gerne vil klare sig både fagligt, personligt og socialt. De vil så gerne gøre det godt på alle fronter. Spørgsmål som: ”Er jeg god nok, som jeg er?” ”Hvad tænker andre om mig?” fylder i hovedet. Men hvornår er man en okay teenager? Hvad skal der til for at bryde tanken om, at man som ung skal have succes på alle parametre for at være god nok? ”Er jeg okay?” er en bog til teenagere, som ønsker at blive mere okay med sig selv. Forældre og andre voksne kan også have glæde af at læse med. Bogen giver teenagere en forklaring på tankemylder, humør-skift og den svingende eller manglende selvtillid. Den indeholder en række forslag til, hvordan teenagere kan styrke troen på sig selv.

Hvor meget bør mit barn egentlig spille hver dag? Er det problematisk at se youtube i timevis? Og hvordan skal man egentlig opføre sig på de sociale medier?

Mange forældre (og bedsteforældre) er bekymrede for deres barns digitale liv og ved ikke helt, hvordan de skal håndtere det - eller for den sags skyld forstå det.

Det gør FÅ STYR PÅ DIT BARNS DIGITALE LIV noget ved. I en praktisk og letlæselig bog guider psykolog Ulla Dyrløv forældrene igennem de mange bekymringer og faldgruber, der er, når ens barn har et digitalt liv - hvadenten barnet er fem år gammel eller en ung, selvstændig teenager.

Bogen er delt sådan op, at det er nemt at bladre frem til det eller de emner eller aldersgrupper, der optager én lige nu, og hele vejen igennem er den fyldt med lister, opsamlinger og konkrete råd til aftaler og huskeregler.

Ulla Dyrløv, der bl.a. er kendt fra DR-programmet "Aldrig for sent", har stor erfaring med børns digitale liv gennem forløb i sin psykologpraksis.

17-årige Anja Leighton stod i efteråret 2018 modigt frem og fortalte om seksuelle krænkelser på gymnasier med puttemiddage og auditions, hvor 3. g-drenge kræver, at 1. g-piger for eksempel fører en agurk ned i halsen eller giver lapdance til drengene.
Puttemiddagene ser Anja Leighton som udtryk for en voldtægts- og drukkultur. En seksualisering af de unge – forstærket af kvindenedgørende pop og porno. Hendes generation vokser op i en ’Se mig’-kultur med konstant fokus på perfektion, likes og følgere.
Antallet af piger med spiseforstyrrelser, stress og depression stiger, og i denne bog sætter Anja foden ned og gør op med det pres, unge kvinder lever under. Med udgangspunkt i sit eget liv råber hun ærligt og bramfrit direkte til pigerne og beder dem tage kampen op! Piger må aldrig tro, at de er forkerte, for meget – eller at de skal holde deres kæft

HIMLEN OVER MIN FARS TAG er historien om en teenagepige, der bliver efterladt i et krigshærget land, langt fra den hverdag hun kender i Danmark. Sendt væk af sine egne forældre, der synes hun er blevet alt for dansk. Det er en historie om ydmygelser, tæsk og selvmordstanker, men også en bog om ikke at give op, om at turde trodse normerne, sætte sig op imod autoriterne og om at blive ved og ved og ved med at kæmpe på at blive accepteret, som den man er. Det er Zeinabs historie. Gennem interviews med Zeinab og de mennesker, der har betydet noget for hende, tegner bogen et portræt, som mange piger med dansk anden etnisk baggrund end dansk sikkert kan nikke genkendende til. Og som deres klassekammerater, skolelærere, naboer og socialforvaltninger kan lære en hel del af at læse. Bogen kryber helt ind under huden på en teenager, der er fanget mellem forældrenes krav og forventninger og hendes egne ønsker og drømme og den giver stemme til en af de mange piger, vi oftere taler om end med.

“Det var meget impulsivt, og jeg ved ikke, hvad jeg ville opnå… men det i hvert fald ikke at dø.” Sådan fortæller en 17-årig pige om sit selvmordsforsøg. Ofte ligger der helt andre hensigter end et dødsønske bag, når en ung forsøger at tage sig eget liv. Hævn, vrede, sorg og en længsel efter fred. “Skrig og fred” indeholder interviews med ni unge, der fortæller om baggrunden for deres selvmordsforsøg. Derudover indeholder bogen også interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med behandling og forebyggelse af selvmordsadfærd. Endelig viser “Skrig & fred” også, at selvmordsforsøg også rammer de pårørende. En forsker og en mor sætter fokus på denne problematik. Bogen kan læses af alle, der ønsker at få indsigt i denne alvorlige ungdomsproblematik. Den kan desuden indgå i undervisningsforløb, hvor der sættes fokus på vilkårene for børn og unges opvækst og udvikling.

""Ungdom uden arbejde" handler om de foranstaltninger, staten, kommunerne og private og politiske foreninger iværksatte for at bekæmpe ungdomsarbejdsløsheden i perioden 1933-50. Mellem 1933-38 var initiativet fra lovgivernes side lagt ud til kommuner og foreninger; den socialdemokratiske-radikale regering var bekymret for, at de unge ledige skulle blive demoraliserede fysisk, psykisk – og politisk. Nazismen i Syd og kommunismen i Øst manede til eftertanke."

Hans Sode-Madsens bog handler om en hård, men vigtig periode i danmarkshistorien. I 1930’erne blev Danmark ligesom resten af verden hårdt ramt af den økonomiske krise, der hurtigt blev fulgt op af voldsomme politiske omvæltninger, der førte til den værste krig, verden nogensinde havde set. Midt i alt dette kaos måtte regeringen forsøge at løse et stigende problem med ungdomsarbejdsløshed og de følger, det kunne føre med sig. "Ungdom uden arbejde" beskriver de forskellige løsninger, man greb til. Hans Sode-Madsen (f. 1942) var som cand.mag. i historie seniorforsker ved Rigsarkivet. Foruden flere bidrag om de danske jøder i Theresienstadt har han bl.a. skrevet artikler til Gads to besættelsestidsleksika, "Dansk besættelsestid 1940-1945" (2002) og "Hvem var hvem 1940-1945" (2005). For Folketingets Magtudredning bidrog han 2002 med "Farlig ungdom. Samfundet, ungdommen og Ungdomskommissionen 1945-70".

»En dag sad jeg alene på mit værelse og græd. På et tidspunkt kunne jeg ikke mere. Jeg fik øje på et barberblad og skar nogle rifter i min arm. Det føltes, som om der var nogle ting, der fløj ud og forsvandt. Det var en stor lettelse«. Sådan fortæller en 16-årig pige. Hendes udtalelse er typisk. Selvskadende handlinger er noget, unge griber til, når livet gør ondt. I ‘Når livet gør ondt’ fortæller 11 unge om baggrunden for deres selvskadende adfærd og om hvad de har gjort for at finde mere hensigtsmæssige strategier til at løse deres problemer. Bogen indeholder også med interviews med fagfolk, der arbejder professionelt med selvskadende adfærd. De sætter fokus på forskellige former for behandling, på definition og afgrænsning af problemet og på at sætte det ind i en samtidshistorisk sammenhæng. Bogen kan læses af alle, der har interesse for dette aktuelle fænomen. Bogen er også velegnet til undervisning og projektarbejde i folkeskolen og på ungdomsuddannelserne.