Søgeresultater: 29

"Af åndsfrihedens historie" består af fire foredrag, der alle på hver sin måde berører dette emne. To foredrag handler om to litterære giganter, henholdsvis den danske digter N.F.S. Grundtvig og den engelske digter John Milton, der på vidt forskellige måder har bidraget til åndsfrihedens historie. De to sidste foredrag fortæller om den franske revolution og dens indledende forsøg på at sætte ånden fri, som endte med at slå grusomt fejl, samt massepropaganda og selvtænkning. Thomas Døssing (1882-1947) var en dansk bibliotekar og en af hovedkræfterne bag udformningen af det danske folkebiblioteksvæsen. Under besættelsen blev Thomas Døssing arresteret, fordi han var kommet på kant med den tyske besættelsesmagt. Han blev senere repræsentant for befrielsesregeringen. Thomas Døssing var passioneret marxist og fortaler for det stalinistiske regime under Anden Verdenskrig.

Vores demokrati fortæller om det danske demokrati, og hvordan vi fik det. Sidst i bogen kan du lytte til mere om vores demokrati. DigiLæs FaktaLet Samfund giver viden om de danske værdier og den måde, som det danske samfund er indrettet på. DigiLæs FaktaLet er overskuelige faktabøger, som er bearbejdet med et simpelt sprogbrug, en simpel sætningsopbygning, støttende fotos og indtaling. Informationsmængden er overskuelig og giver den nødvendige viden om et emne til interesserede læsere fra ca. 3. klasse eller for danskere med en fremmedsproglig baggrund.

Professor i historie, Claus Bryld, fortæller om den socialdemokratiske bevægelses tidligste år fra midten af 1880‘erne og frem til midten af første verdenskrig. Bogen undersøger bevægelsens selvforståelse og dens syn på det samfund, den havde til formål at ændre. Claus Bryld belyser en spændende brydningstid i den danske politiske historie, som har fået stor betydning helt frem til i dag. Claus Bryld (f. 1940) er en dansk forfatter og professor i historie. I 1961 var Claus Bryld med til at stifte SF‘s studenterorganisation, Socialistiske Studenter, og han har i det hele taget været meget aktiv på den politiske venstrefløj samt i Atomkampagnen i starten af 1960‘erne. Claus Bryld har udgivet en lang række bøger om historie.

POUL SCHLÜTER, den længstsiddende danske statsminister siden 2. verdenskrig og Det konservative Folkepartis største parlamentariker, gør status over sine 75 år som konservativ.

Han fortæller om succeser og fiaskoer. Hvad var det, han gjorde, når det virkelig gik godt? Og når det gik galt? Hvad er det for en konservatisme, han identificerer sig med – og gerne ser, at Det konservative Folkeparti udfolder i dansk politik i fremtiden? Og hvad vil han gerne huskes for? På vej mod de 90 år er Schlüter stadig skarp som i sine velmagtsdage, uanset om det gælder Socialdemokratiet i opposition i 1980’erne, forholdet til Venstres ledere, Tamilsagen eller – aktuelt – Brexit, regeringens mange spindoktorer og sin ottende efterfølger som konservativ partileder, Søren Pape Poulsen.

Arnold Fraenkel sætter fokus på middelklassens udvikling i den vestlige verden. Fortællingen om middelklassen starter helt tilbage ved det vestromerske riges forfald og fortsætter i det feudale samfund samt under korstogene og hundredårskrigen. Arnold Fraenkel fortæller endvidere om dens vilkår før den franske revolution og dens skæbne i årene umiddelbart efter, samt den marxistiske opfattelse af middelklassen og dens plads i samfundet.



"Mellemstanden" er skrevet i 1932 i datidens sprog. Eventuelle stødende formuleringer reflekterer ikke forlagets holdninger. Arnold Sigfred Christian Thorald Julius Fraenkel (1851-1945) var en dansk politiker og økonomisk og socialpolitisk skribent. Han udgav en lang række bøger og foredrag om dansk politik og sociale forhold i slutningen af 1800-tallet og første halvdel af 1900-tallet.

”Jeg har de seneste år været i tvivl om, hvad der bekymrer mig mest: selve flygtningeproblemet eller vores reaktion på det – en reaktion, som for alvor udfordrer vores humanitære traditioner.” Sådan skriver Dansk Flygtningehjælps tidligere generalsekretær Andreas Kamm i sine erindringer fra knap 40 års arbejde med og for flygtningesagen.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

11. april 1992 fik Socialdemokratiet ny formand. Ordene i højtaleranlægget var ikke til at tage fejl af: 187 stemmer til den siddende – og 359 til hans udfordrer. Resultatet af det første kampvalg nogensinde om formandsposten i Socialdemokratiet var en kendsgerning.

Svend Aukens evner som forhandler var uomtvistelige. Det samme var hans evner som stemmesluger. Men som formand for Socialdemokratiet havde han to store problemer: Han havde de forkerte meninger og de forkerte venner. Det havde hans næstformand, Poul Nyrup Rasmussen, ikke. Han havde tværtimod de rigtige meninger og de rigtige venner – og i yderste øjeblik ikke mindst Mogens Lykketoft som strateg. Der var mange grunde til, at de delegerede i Vejlehallen stemte, som de gjorde. Blandt Aukens støtter talte man om karaktermord og manglende sammenhold, men Auken selv vidste bedre. 11. april 1992 var en skæbnesvanger dato for alle i Socialdemokratiet. Lasse Ellegaard (f. 1944) er journalist og forfatter. Siden 1965 har han arbejdet på aviser, radio og tv – blandt andet som chefredaktør på Information og korrespondent i Mellemøsten. Han har modtaget flere journalistiske priser og skrevet en række bøger om politik, musik og elitesport.

Grundtvig står der på 35 vejskilte i Danmark, og ”den gamle” citeres hyppigt i sange og taler. Han var folkelig, og hans betydning for dannelse, religion, højskoler, danskhed og velfærdsstat kan ikke overvurderes. Eller kan den? Der er nemlig mange myter om en af danmarkshistoriens mest berømte skikkelser. Fx om sammenhængen mellem socialdemokratismen og grundtvigianismen. Grundtvig har altid været kontroversiel. Alligevel er hans mytologiske kraft stadig stor. Så stor, at præsident Barack Obama nævnte ham i en tale i 2016.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Kunstner og modstandsmand Knud Pedersen undersøger forholdet mellem nazismen som politisk ideologi og futurismen som kunstnerisk retning. De to begreber flettes igen og igen sammen, og Knud Pedersen viser, hvordan futurismen har påvirket både nazismen og fascismen og forført nogle af de største kunstnere, forfattere og kulturpersonligheder i den første halvdel af 1900-tallet. Knud Pedersen (1925-2014) var en dansk frihedskæmper og kunstner. I 1942 var han medstifter af modstandsgruppen Churchill-klubben, der bestod af unge Aalborg-drenge, der nægtede at gøre som de voksne og se tavse til, efter nazisterne havde besat Danmark. Churchill-klubben var ikke kun betydningsfuld, fordi den udførte så mange sabotageaktioner, men også fordi den inspirerede andre danskere til at gøre modstand. rnrnEfter anden verdenskrig skabte Knud Pedersen sig en spændende karriere som kunstner og var meget aktiv i den internationale antikunstbevægelse Fluxus. Knud Pedersen har udgivet en lang række bøger om sine oplevelser under besættelsen, om kunst og Fluxus-bevægelsen.