Søgeresultater: 15

ManiFEST for kvinder opfordrer til, at du er med til at starte den næste bølge i kvindefrigørelsen. Det er tid til, at du finder ind til dig selv igen. Fra den indre bevægelse kan du skabe en ydre bølge sammen med andre kvinder. En bølge, hvor du og andre kvinder går forrest. En bølge, der har et holistisk, feminint afsæt. En bølge, der er et opgør med eksisterende samfundsstrukturer, økonomisk tænkning, religiøse dogmer og en manipuleret verdenshistorie. Det er tid. Nu.

DET ANDET KØN er et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, der giver anledning til diskussion den dag i dag. Til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene.  

I DET ANDET KØN beskriver Simone de Beauvoir flere århundreders syn på kvinder i biologien, psykoanalysen, litteraturen, religionen og filosofien for at påvise, hvordan meget af det, man i 1949 anså for kendsgerninger, blot var myter. ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skriver Simone de Beauvoir – og skildrer bedre end nogen anden den kulturelle arv, der stadig skaber ulighed i dag. DET ANDET KØN vakte begejstring og skandale, da den udkom i 1949 – og blev bl.a. blev fordømt af paven.

Simone de Beauvoirs filosofiske hovedværk har 70 års-jubilæum i 2019. Udkommer nu i en ny og revideret udgave – inklusive et "nyt" kapitel, der ikke tidligere har været udgivet på dansk.

Andet bind indeholder:

• Del 1: Kvindens udvikling
  • Kapitel 1: Barndom
  • Kapitel 2: Ungdom
  • Kapitel 3: Seksuel indvielse
  • Kapitel 4: Den lesbiske kvinde
• Del 2: Kvindens situation
  • Kapitel 1: Ægteskab
  • Kapitel 2: Moderskab
  • Kapitel 3: Samfundslivet
  • Kapitel 4: Prostituerede og hetærer
  • Kapitel 5: Fra modenhed til alderdom
  • Kapitel 6: Kvindens situation og karakter
• Del 3: Flugtmuligheder
  • Kapitel 1: Narcissisme
  • Kapitel 2: Den store kærlighed
  • Kapitel 3: Mystik
• Del 4: Mod frigørelsen
  • Kapitel 1: Den uafhængige kvinde

I Danmark er medierne folks primære kilde til information om minoriteter integration og indvandring. Men hvad er det egentlig for en formidling vi får fra vores medier?

Der er et yndigt land kortlægger de danske nyhedsmediers (aviser og tv) formidling om etniske minoriteter. Som den første forsker nogen sinde har Rikke Andreassen fået ubegrænset adgang til både DR og TV2´s arkiver. Gennem analyser af mere end 300 avisartikler og 300 nyhedsindslag fra 1980´erne til i dag kortlægger hun hvordan danske medier har beskrevet - og beskriver - etniske minoriteter.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

MeToo-kampagnerne har revolutionerende endegyldigt befæstet kvinders kamp mod overgreb af alle slags fra mænd. Mænd har ikke været i nærheden af at kunne samle en stemme til et modsvar, og debatten er gennemført styret af kvinder. Hvad kan vi gøre for at blive hørt med samme eftertryk? Jeg vil mene, at aldrig før har afgrunden imellem kønnene været så åbenlys og så dyb. Manden er efterladt handlingslammet på kamppladsen. Hvad skyldes det? Og hvorfor er vi endt så fastlåst? Jeg har besluttet at blande mig med denne bog. Jeg har forsøgt at forstå bevægelserne ved at søge tilbage i historien. Hvad er udgangspunkterne for krisen? Hvordan er kvinder blevet opfattet af mænd i litteraturen, i film, i malerkunst og i musik? Og hvordan har feminisme set sig selv kulturhistorisk? Jeg søger at anskue, hvordan netop de forståelser er afgørende for det oprør, kvinder har sat i gang, og som nu ryster verden. Uddrag af bogen I 1978 gispede patriarkatet. Det sad uhjælpeligt mast i en mangrovesump af forklæder og maosko. Tryghedsnarkomaner og Thylejre smadrede machobegrebet til ukendelighed. Så da Superman med Christopher Reeves havde premiere i samme år, var det et omgående hit. Mænd havde brug for at projicere sig i en alfahan. Han forfører Lois Lane og bærer hende i sine arme. De flyver ud i højderne, og det er ham, der styrer. Han mister grebet, og et kort øjeblik er hun fortabt. Men han suser ned og samler hende op, sekundet inden hun pulveriserer på asfalten. Sådan vil vi gerne redde en kvinde. En mindeværdig scene viser Superman, der cirkulerer om kloden i modsat retning af dens rotation. Jorden drejer så baglæns, og tiden går tilbage. Det var ønsketænkning for mænd i 1978. Kan vi ikke bare et øjeblik skrue historien bagud, så vi igen kan gøre os bare perifert gældende? Om forfatteren Thomas Wivel etablerede sig lige fra debuten som standupkomiker i 1991 hurtigt som en af de førende på området. Han har brugt sin platform både som komiker og som forfatter til at analysere kønnene. I denne bog fører han kampene frem til i dag. Hvorfor ser skyttegravene ud, som de gør, og hvorfor er konflikten imellem mand og kvinde overhovedet begyndt?

Rebecca Solnit blev et ikon, da hun med sit skarpe og veloplagte essay Mænd forklarer mig ting satte ord på den lidt nedladende måde, nogle mænd forklarer kvinder noget, de allerede ved. Solnits beskrivelse gik sin sejrsgang over hele verden, og begrebet mansplaining var født. Titelessayet er humoristisk, men slår også en alvorligere tone an, for mansplaining kradser kun i overfladen af dybere kvindefjendske strukturer. Solnit kaster her lys over, hvordan den systematiske vold og undertrykkelse af kvinder viser sig i forskellige former for magtudøvelse, om det så drejer sig om gruppevoldtægter, seksuelle krænkelser eller en toppolitikers overgreb på en stuepige i New York. Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

Opfølgeren til den moderne klassiker Mænd forklarer mig ting.

I 12 nye skarpe og tankevækkende essays uddyber forfatteren og aktivisten Rebecca Solnit sine analyser af kønsroller og magtforhold. De handler om kvinder, som nægter at bliver tiet ihjel, om vold mod kvinder, om voldtægt-jokens historie, men også om Virginia Woolf, hollywoodfilmen Giganten og om de 80 bøger, enhver kvinde bør undgå. En rød tråd gennem essayene er tavshed og fortielse, og de mange forskellige måder kvinder – men også mænd – tvinges til tavshed på. Men også den nye feministiske bevægelse, som er ved at vokse frem, og som hastigt er i gang med at ændre vores syn på samtykke, magt, rettigheder, køn og repræsentation.

Rebecca Solnit (f. 1961) er prisvindende amerikansk historiker, aktivist og forfatter til 18 bøger om bl.a. landskab, miljø, kunst og politik. Hun er en af USA’s fremmeste og mest læste essayister.

Pressen skriver:

››Solnits essays er veloplagte, sjove, gennemarbejdede og velskrevne og fulde af de små ting, som vi skylder hinanden - både mænd og kvinder - at være mere opmærksomme på. Hendes grundighed og måde at gennemskue virkeligheden på er dybt inspirerende. ‹‹
*****  ?  Femina

››Rebecca Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder, der nu udgives samlet på dansk, handler i høj grad om tavshed… De er som den kontante, morsomme og ikke mindst rammende replik, man drømmer om at komme med, når nogen siger noget dumt.‹‹
 – Information

››Efter at have læst den amerikanske historiker og kulturkritiker Rebeccas Solnits to essaysamlinger Mænd forklarer mig ting og Alle spørgsmåls moder går det med nogen forsinkelse op for mig, at det er nødvendigt at skue grundigt indad… Hendes dybe indignation over måden, kvinder har været reduceret til parenteser i kulturhistorien indtil slutningen af 1960erne, og stadig med et heftigt efterslæb, er stærkt brændstof. ‹‹
 – Weekendavisen

››der er en uforskrækkethed over hendes essays… Fra voldtægt til Trump, over miljøaktivisme, ulighedsdebatter, skoleskyderier og det kulturelle ønske om kvinders tavshed. Altsammen båret af et ukrænkeligt håb om forandring. ‹‹
 – Berlingske

››Begge essaysamlinger handler om tavshed og opgøret med den. Både den tavshed, talende mænd pålægger kvinder, når de afbryder dem, den tavshed, ofre for overgreb tvinges ind i, eller den tavshed angående følelser, som patriarkatet pålægger mænd… Solnit er popfeminismens store stjerne… spiddende og morsom…‹‹
 – Politiken

››Rebecca Solnit har uden tvivl styr på hvad hun skriver om, og det emmer samlingen, eller rettere samlingerne, af. Der er ingen tvivl om at jeg skal læse mere af hende! Mænd forklarer mig ting / Alle spørgsmåls moder er en af de bedste essay-samlinger jeg længe har læst og uden tvivl også en af de bedste feministiske værker. En uforglemmelig, berigende læseoplevelse som jeg kun kan anbefale hvis man interesserer sig for emnet. ‹‹
– Frk. Litteratur

››Hvis man var i tvivl om, at #metoo ikke er for det bedste og fuld berettiget, så burde man tage at læse den her bog. Den sætter det hele i perspektiv. Og jeg tror ikke, at der er nogen der bagefter vil påstå, at den bevægelse ikke har gjort en masse godt. … Og måske er lige netop denne bog bedst til mænd, fordi den indeholder så mange fakta, som ikke er til at løbe fra ‹‹
– Skrivepulten

”Hvorfor bærer muslimske kvinder tørklæde? Hvorfor opfatter nogle tørklæder som undertrykkende? Føles det undertrykkende for den, som bærer det?” Disse spørgsmål lagde Iman Meskini (bedre kendt som SANA FRA SKAM) ud på Instagram til sine 700.000 følgere i november 2017: ”Jer, der bruger hijab: Hvorfor gør I det? Hvad betyder den for jer? Jer, som ikke bruger hijab, men som er muslimer – hvad synes I om hijab og om kvinder, som bruger den? Og jer, som hverken bærer hijab eller er muslimer: Hvilke tanker har I, og hvordan ser I på hijabben? Spørgsmålene fik mange hundrede svar som dækker hele spekteret af følelser og holdninger, som hovedbeklædningen vækker. #minhistorieminmening er et redigeret udvalg af alle disse svar, som ikke bare giver et tværsnit af, hvordan de unge internetbrugere – de fleste muslimer selv – ser på hijabben. Instagramtråden fortæller også mere end alverdens forskningsrapporter og tv-reportager tilsammen om unge muslimers syn på sig selv og deres plads i det moderne samfund.

Bogen til alle, der vil vide mere om de danske diakonisser og om omsorgsfagene før og efter velfærdsstatens opståen, specielt sygeplejerskeuddannelsens første begyndelse og videre udvikling.

Køn, kald & kompetencer er den første videnskabelige beskrivelse af alle de kvinder, der har gået gennem døren til Diakonissestiftelsen for at fuldbyrde kaldet til at blive diakonisse. Det er historien om kvinder, der ville noget med deres liv, men også om dem der måtte sande, at kaldet ikke holdt. Vi får et samlet billede af disse diakonisser gennem årene, og vi kommer tæt ind på nogle af dem gennem deres breve og levnedsbeskrivelser.

Susanne Malchau Dietz er forskningsleder, ph.d. og lektor ved UC Diakonissestiftelsen. Hendes forskningsfelt er sygeplejens historie med fokus på danske diakonissehuse og katolske søsterordners indsats inden for dansk sundhedsvæsen.

I EN SOM OS møder du ærlighedens forløsende kræfter og en kæmpe kærlighedserklæring til fællesskabet mellem mennesker. Gennem personlige fortællinger, dagbogsuddrag, messenger-samtaler og digte blotter Nanna & Josephine fra podcasten Fries Before Guys deres inderste længsler, dybeste skam og de største sorger – i en varm og bramfri tone

Du hører om at onanere med et gammelt stearinlys, overskride seksuelle grænser, være angst, gennemleve utallige uddannelsesfiaskoer, vælge en forælder fra, lide under en spiseforstyrrelse og få sit hjerte knust. Bag de ærlige historier, længslerne og sorgerne stiller Nanna & Josephine det ultimative spørgsmål: Hvad sker der, hvis vi dropper sammenligningerne, og vi i stedet spejler os i hinanden?

ÆRLIGE SAMTALER OM DET MODNE SINGLELIV 1,6 millioner danskere lever alene. Det kan der være mange grunde til. Camilla Lindemann, som selv er single, er nysgerrig efter at vide, hvordan andre mageløse griber deres liv an. Hvad tænker de? Hvilke overvejelser om fremtiden gør de sig? Har de gode råd? Venter de kun på, at en partner skal dukke op af disen, eller vogter de deres frihed med gitter og hængelås? Dater de på nettet? Har de et sexliv? Bliver de grebet af angst ved tanken om at bo alene i et sommerhus? I MIT LIV SOM ENESTÅENDE taler Camilla Lindemann med 16 modige mænd og kvinder mellem 45 og 78 år. De fortæller om deres erfaringer med at leve alene, men også om, hvordan de hver især har forvaltet livets lod. Læs blandt andre om Katja Iversen, der savner en lind strøm af sex i sit liv. Muslimske Nadia Mouna, der efter en skilsmisse stadig tror på tosomheden. Michael Ziegler, der aldrig har boet sammen med en kvinde. Signe Wenneberg, der dagligt bliver konfronteret med, at andre synes, at måden, hun lever sit singleliv på, er forkert. Kristen Bjørnkjær, der synes, det var en befrielse at slippe ud af sexlivets tvang. Og slutteligt om Camilla Lindemann, der stiller sig selv de samme nærgående spørgsmål, som hun har udsat sine samtalepartnere for.

DET ANDET KØN er et hovedværk i kvindefrigørelsens historie, der giver anledning til diskussion den dag i dag. Til både mænd og kvinder, der vil blive klogere på relationen mellem kønnene.  

I DET ANDET KØN beskriver Simone de Beauvoir flere århundreders syn på kvinder i biologien, psykoanalysen, litteraturen, religionen og filosofien for at påvise, hvordan meget af det, man i 1949 anså for kendsgerninger, blot var myter. ”Man fødes ikke som kvinde, man bliver det”, skriver Simone de Beauvoir – og skildrer bedre end nogen anden den kulturelle arv, der stadig skaber ulighed i dag. DET ANDET KØN vakte begejstring og skandale, da den udkom i 1949 – og blev bl.a. blev fordømt af paven.

Simone de Beauvoirs filosofiske hovedværk har 70 års-jubilæum i 2019. Udkommer nu i en ny og revideret udgave – inklusive et "nyt" kapitel, der ikke tidligere har været udgivet på dansk.

Første bind indeholder:

• Del 1: Skæbne
  • Kapitel 1: De biologiske forudsætninger
  • Kapitel 2: Det psykoanalytiske synspunkt
  • Kapitel 3: Den historiske materialismes synspunkt
• Del 2: Historie
  • Kapitel 1
  • Kapitel 2
  • Kapitel 3
  • Kapitel 4
  • Kapitel 5
• Del 3: Myter
  • Kapitel 1
  • Kapitel 2
    • I. Montherlant eller væmmelsens brød
    • II. D. H. Lawrence eller det falliske hovmod
    • III. Claudel og herrens tjenerinde
    • IV. Breton eller poesien
    • V. Stendhal eller den eventyrlige sandhed
    • VI.
  • Kapitel 3