“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre?
Uddrag af bogen
Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu.
Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor.
Om forfatterne
Marianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke.
Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.
