Søgeresultater: 8

Man kan ikke få en ny far eller mor, men børn får ved skilsmisser ofte nye "forældre" at forholde sig til. Bogen giver gode råd om, hvordan man kommer videre.

Dette hæfte tager afsæt i positive oplevelser og glæder med digitale medier i familielivet. Det anviser nogle helt konkrete og praktiske forslag til samvær med og rammer for børn i relation til mediebrug, primært brugen af iPads. Hæftets forslag til aktiviteter henvender sig til forældre med børn i 0-6-årsalderen, og der er fokus på leg, nærvær, fællesskab, udvikling og trivsel. Det handler om at hygge sig sammen, at grine sammen og at skabe sammen.

Bogens emne er uddannelse af indvandrerbørn, og den viser, at et ensidigt fokus på daginstitutioner og skoler eller på den sproglige side af børnenes udvikling giver et forvrænget billede af børnenes liv. Forfatterne ser på alle beslutninger om indvandrerbørnenes uddannelse som en del af den generelle politik vedrørende indvandrere, og den bygger ikke altid på det, som ifølge forskningen er det bedste for det enkelte indvandrerbarn.

Moderskab er en fremadskridende beretning om, hvilke vilkår forskellige tiders samfund har skabt for kvinder og deres moderskab. Vi hører om den græske familie i antikken, om ammer, ægteskab og skilsmisse i romerriget, om børnedødelighed, uvidenhed og overtro i middelalderen. Og om heksejagt og jordemødre.

Veloplagt fortæller Suzanne Giese om 1700-tallets, og oplysningstidens, opfindelse af det nye begreb “moderkærlighed” og om det efterfølgende århundredes restriktive pigeopdragelse og uddannelse. Og endelig om hele 1900-tallet, hvor mødrene går hjemmefra og ud på arbejdsmarkedet. En omfattende og stofmættet rejse, hvis afslutning beretter om 70’ernes rødstrømpegeneration som mødre – og siden om den moderskabsdyrkelse der blomstrer op fra 1990’erne, hvor ønskebørn bliver statussymboler, og det igen bliver et ideal for unge kvinder at blive hjemme hos deres børn.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, har for et barn nogle negative virkninger, der følger det langt op i voksenlivet. Ved at udsættes for alkoholikerens adfærd udvikler barnet selv nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke ændrer sig med tiden, medmindre det bevidst gør noget ved dem.

Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, viser i denne bog, at voksne børn af alkoholikere bl.a. har følgende træk til fælles:

• gætter sig til, hvad normal adfærd er.
• har vanskeligt ved at gennemføre et projekt.
• lyver, når det ville være lige så nemt at sige sandheden.
• udøver nådesløs selvkritik.
• har svært ved at more sig.
• tager sig selv meget højtideligt.
• har problemer med nære forhold.
• overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over.
• søger konstant billigelse og bekræftelse.
• føler sædvanligvis, at de er forskellige fra andre mennesker.

Janet G. Woititz analyserer baggrunden for disse og andre fællestræk og fortæller, hvordan voksne børn af alkoholikere kan arbejde med sig selv i de enkelte situationer, så de ændrer deres indgroede, livshæmmende adfærd.

Bogen vil også være til gavn for personer, der er vokset op i andre typer dysfunktionelle familier. Meget af det, der gælder for børn af alkoholikere, vil også gælde for dem.

Erik Pouplier og hans kone var på pletten med blomster og champagne, da miraklet skete en solskinsdag i maj, og straks fik de nybagte bedsteforældre en væsentlig rolle i barnebarnets liv. Den lille skulle jo passes, når hans mor var optaget af sit arbejde, og snart kom han selv på besøg med sin bamse. Senere var han også med på sommerferie i udlandet.



I dag er Nicolas ved at vokse resten af familien over hovedet og har egne meninger om film, musik og tøj. Men kontakten til mormor og morfar fortsætter, for uanset hvor store og selvstændige børn bliver, har de altid brug for bedsteforældre: Hvor skal de ellers henvende sig, når alt andet svigter?

Igennem samtaler og breve mellem Tine Bryld og 20-årige Nanna får vi indblik i en forfærdende historie om incest. En bog om kærlighed, afsky og om at komme videre. Indfølende og nærgående spørgsmål fører os dybt ned i temaer som godt og ondt, skyld og konsekvenser.