Søgeresultater: 17

Man kan ikke få en ny far eller mor, men børn får ved skilsmisser ofte nye "forældre" at forholde sig til. Bogen giver gode råd om, hvordan man kommer videre.

Nogle dage skinnner lykken igennem som et glimt af solen på en overskyet himmel. Det lykkes at få sovet, talt ud, sagt undskyld, tungekysset, gjort rent, lagt alt vasketøjet sammen, høngt den første julepynt op og at grine så meget, at man græder, fordi den lille begejstret tager sit første ord med flere stavelser: JU-NE-MAN-DEN.

Martin Østergaard er journalist og praktiserende parterapeut og har skrevet e række bøger om samliv, blandt andre bestselleren, "Vejen til mandens hjerte" og "Vejen til kvindens hjerte".

“Slægt skal følge slægters gang,” står der i B.S. Ingemanns salme, og det er en udbredt opfattelse, at meningen med livet er at give det videre. Men hvad så, hvis man frivilligt eller ufrivilligt lever sit liv uden at få børn? Hvordan er det at blive det sidste led på grenen af ens eget stamtræ og dermed ikke give sine gener videre? Uddrag af bogen Marie: Jeg har intet forhold til, at noget af mig skulle leve videre. Jeg bidrager til verden med det, jeg gør lige nu. Marianne: Jeg måtte indstille mig på et liv uden børn, og jeg undertrykte sorgen over ikke at kunne opfylde den ultimative forventning til en kvinde, nemlig at blive mor. Om forfatterne Marianne Christensen er født i 1954 og uddannet lærer. Har i 20 år arbejdet som coach og underviser, historiefortæller i ind- og udland, og hun udgav i 2018 digtsamlingen Blå måne skinner hvidt lys. Kommunikation og forståelse for samspillet mellem mennesker har været bærende elementer i hele hendes livslange virke. Dorte Roholte er født i 1958 og oprindeligt apoteksuddannet, men siden 1989 har forfattergerningen været hendes levevej. I den tid har hun udgivet 80 bøger, de fleste for børn og unge, samt skrevet utallige tekster til magasiner og ugeblade, herunder interviews med læsere, der anonymt har fortalt om deres liv.

Drømmer du indimellem om, at det var en lille smule nemmere at være skilt? At du kun et par gange om året var parat til at
rive hovedet af din eks og ellers kunne koncentrere dig om at være noget for dit barn? I SLUG KAMELEN – DER KOMMER
FLERE giver Flemming Møldrup og Julie Ralund et ærligt indblik i deres rørende og til tider besværlige vej mod det, de kalder
et skilt forældreskab.

Bogen rummer lige dele erindringer lige dele fine leveregler og morsomme anekdoter, som hjælper til med at huske,
hvad der er kernen i det hele, nemlig barnet. Og at du vil blive nødt til at sluge en kamel eller to, tilsidesætte dine egne behov
og væbne dig med tålmodighed, hvis projektet skal lykkes.

Undervejs bliver man som læser meget klogere på forældreskabet, og bogen kan læses i alle faser af en skilsmisse, men i høj grad også af forældre, som vil være klogere på, hvordan man er ordentlige voksne for sit barn.

Bogen slutter med et køleskabsmanifest, som rummer de vigtigste råd – lige til at kopiere eller lade sig inspirere af.

Bliv den forælder du ønsker at være! Nærvær betyder ganske enkelt at være nær med sig selv. Kan du det, kan du være lige den forælder, du vil, for dine børn. Denne bog giver dig redskaberne trin for trin til at være autentisk og nærværende, til at sætte ord på, hvem du er som forælder og på den måde skabe det samvær med dine børn, som du ønsker... Hvornår er du nærværende i samværet med dine børn, og hvad giver det dig? Er du overhovedet nærværende? Stine Jensen arbejder som coach og har stillet 14 kendte danskere disse spørgsmål: Sebastian Klein, Alberte Winding, Naser Khader, Lotte Heise og mange andre fortæller, hvad de gør, når de fejler som forældre, og hvad de selv har lært hjemmefra. De reflekterer over, hvorfor nærværet er så fantastisk og til tider så svært. Denne bog vil inspirere dig og give dig mulighed for at se på dig selv og dine børn med nye øjne. Du vil få nye ideer og blive provokeret til at tage stilling. Måden at være nærværende på er forskellig fra menneske til menneske, men i sidste ende, er det det samme der ligger bag: Kærlighed til vores børn.

Journalist Charlotte Højlund er mor til syv børn i alderen 0-17 år. I MOAR! deler hun gavmildt ud af sine bedste råd til forældre. Om hvordan man lærer sine børn at hjælpe hinanden. Om hvordan man takler en tre-årig, der har smurt hele sin krop ind i NIVEA-creme på vej ud ad døren. Om hvordan man taler med en 13-årig, der har kærestesorg for første gang. Og om hvordan man sørger for at få tid til sine egne behov, selv om man har børn. Alt sammen i en meget personlig tone, for Charlotte er ikke ekspert. Hun er mor med stort M og en masse sund fornuft.

Kærlighed gør blind, og det ser den i særdeleshed ud til at gøre, når det gælder sammenbragte børn. Vi voksne lukker nemlig øjnene for de svigt og afsavn, de sammenbragte børn ofte oplever, når de pludselig skal indgå i en ny familie, fordi mor eller far har fået en ny kæreste. Generalsekretær i Stresstænketanken og bestsellerforfatter Thomas Milsted giver i Sted børnene – en guide til sammenbragte familier sted børnene en stemme. Intentionen er at lytte til dem, der fra første færd er blevet overhørt, da de ikke har været med til at vælge den nye relation. Stedbørnene er dem, der ofte skal forstå, ind ordne sig og lide de største ofre, fordi forældrene bliver for fokuserede på deres egne behov for, at den nye familiekonstellation ”bare skal fungere”. Gennem et utal af interviews med stedbørn og med en grundig faglig ballast belyser Thomas Milsted problematikken omkring sammenbragte familier, peger i et anerkendende perspektiv på årsagerne til mange af problemerne og søger at give konstruktive råd til, hvordan de sammenbragte familier kan blive harmoniske familier.

Friuger er først og fremmest en bog om og til deleforældre. Til dem, der er nyligt samlivsramte og til dem, der har levet i det i mange år. Og så er den henvendt til alle andre for at give en større forståelse for delelivet – set med de voksnes øjne – og ikke mindst bryde alle de tabuer, der stadig findes.

Vuggestue, børnehave, SFO og klub. Sådan ser hverdagen ud for danske børn, fra de er under et år. Siden kvindernes indtog på arbejdsmarkedet i 1970’erne er børnene blevet institutionaliseret i en grad som ingen andre steder i verden. Det er en del af samfundskontrakten mellem borgere og stat for at opretholde den dyre velfærdsstat. Men det har en menneskelig pris. Mange børn og mødre lider under at blive adskilt fra hinanden så massivt og så tidligt. Måske lider hele samfundet under, at børn ikke får den omsorg, de har brug for. Det sætter Anne Kirstine Sørensen spot på i bogen Moderland. Med baggrund i egne oplevelser som mor til tre samt vinkler fra forskning, eksperter og den politiske debat udstiller hun de mange myter, der findes: At man da bare kan passe sine børn selv og leve af én indtægt i en børnefamilie. At pædagogisk faglighed er det vigtigste, og at børn har bedst af at komme i vuggestue. At man ikke bidrager til samfundet, når man passer sine egne børn, og at alle kvinder helst vil arbejde. Alt sammen myter, som den nuværende samfundsindretning bygger på.

»Jeg har sagt det 100 gange!« Sådan lyder det fra den trætte forælder, der er kørt fast i konflikter med børnene. Det er almindeligt at sige det samme gang på gang, men når det ikke hjælper, så skal man gøre noget andet. Bogens grundidé er at være anerkendende – som alternativ til skældud og straf. De fleste konflikter kan ende med konstruktive løsninger, når både børn og forældre føler sig forstået og får mulighed for at fortælle, hvordan de har det. Derfor er det vigtigt, hvordan vi taler sammen i familien. Og det er de voksnes ansvar. Bogen giver mange ideer til nye veje at forholde sig til konflikter på, og den gensidige respekt – som forslagene lægger op til – kan skabe store og positive forandringer i familien. Forfatteren driver selvstændig konsulentvirksomhed med speciale i kollegial supervision, konfliktløsning og mægling.

At vokse op i et hjem med en mor eller en far, der er alkoholiker, har for et barn nogle negative virkninger, der følger det langt op i voksenlivet. Ved at udsættes for alkoholikerens adfærd udvikler barnet selv nogle følelsesmæssige lidelser, der ikke ændrer sig med tiden, medmindre det bevidst gør noget ved dem.

Den amerikanske doktor i psykologi, Janet G. Woititz, viser i denne bog, at voksne børn af alkoholikere bl.a. har følgende træk til fælles:

• gætter sig til, hvad normal adfærd er.
• har vanskeligt ved at gennemføre et projekt.
• lyver, når det ville være lige så nemt at sige sandheden.
• udøver nådesløs selvkritik.
• har svært ved at more sig.
• tager sig selv meget højtideligt.
• har problemer med nære forhold.
• overreagerer på forandringer, som de ikke har kontrol over.
• søger konstant billigelse og bekræftelse.
• føler sædvanligvis, at de er forskellige fra andre mennesker.

Janet G. Woititz analyserer baggrunden for disse og andre fællestræk og fortæller, hvordan voksne børn af alkoholikere kan arbejde med sig selv i de enkelte situationer, så de ændrer deres indgroede, livshæmmende adfærd.

Bogen vil også være til gavn for personer, der er vokset op i andre typer dysfunktionelle familier. Meget af det, der gælder for børn af alkoholikere, vil også gælde for dem.

Hvad lavede børn, før de fik tv, smartphones og iPads? I Børnene fra Bakkedammen fortæller 12 barndomsvenner om deres opvækst i en provinsby i 1950'erne og 1960'erne. De fik lov til at passe sig selv og tage på eventyr i nærmiljøet – så længe de var hjemme til spisetid. Bogen giver indblik i en barndom, som kan være til inspiration for nutidens forældre.