Søgeresultater: 19

Vælgerne i demokratiet er gode nok, som de er. Alle vælgerne. Vælgerne er superkompetente. Men deres kompetence er en anden end kompetencen hos en kommentator på TV 2 News. Eller hos en, der studerer statskundkab, økonomi, jura eller administration på et universitet. Vælgerne er eksperter i at vurdere politik som realityshow: Hvilken politiker er moralsk bedre eller teknisk dygtigere end andre? Hvilken politiker har den politik, som er bedst? Realityshowet Demokrati gør politik interessant og forståeligt, uden at det er nødvendigt at interessere sig for og i detaljer forstå de sager, som politik handler om. Realityshowet Demokrati gør demokratiet muligt. Og til en succes hos vælgerne. Derfor er realityshowet Demokrati demokratiets vigtigste institution. Fri, hemmelige valg, Folketing og en fri presse giver ikke i sig selv demokrati. Kun realityshowet Demo-krati giver det hele mening. Det gør samtidigt realityshowet Demokrati til demokratiets mest foragtede institution. Foragtet af den politiske elite, som styrer medier og politiske partier. En elite, som kæmper absurd-komisk for at gøre demokrati til noget finere og mere indviklet end et realityshow, som let forstås af e

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Vi befinder os i et valgår i Danmark. For mange er valg synonymt med demokrati. Men vores holdning til demokratiet er ambivalent. Alle synes at ønske det men kun få tror for alvor på det længere.

I denne bog søger David Van Reybrouck frem mod nye måder at revitalisere vores demokratier på ved at trække os mere aktivt ind i alt hvad der angår os som samfundsborgere.

Imod valg er et forsvarsskrift for demokratiet. Den er samtidig en insisterende opfordring til at foretage grundlæggende forandringer i den måde vi organiserer styringen af vores samfund på.

Vores vestlige demokratier synes at være angrebet af en svækkelse som for det meste er karakteriseret ved én fremherskende følelse: mistillid. Borgerne nærer mistillid til politikerne men politikerne nærer også mistillid til borgerne. Det synes faktisk at dreje sig om gensidig mistillid.

Skønt et stigende antal borgere er vrede på politikere partier og parlamenter er de næsten aldrig vrede på valgene. De foragter de valgte men dyrker valgene. Men hvad nu hvis valg er en del af problemet? Hvad hvis valg som en demokratisk procedure med henblik på at lade folk tale er blevet forældede? Hvad hvis valg ikke længere er synonymt med demokrati? Når det kommer til stykket har vi eksperimenteret med demokrati i næsten 3.000 år men kun i 200 år med valg.

David van Reybrouck (f. 1971) er belgisk kulturhistoriker arkæolog og prisbelønnet forfatter. På dansk udkom i 2012 hans store prisbelønnede og internationale bestseller Congo Historien om Afrikas hjerte. En milepæl i den politiske og historiske reportage som overalt blev modtaget med begejstring.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

"Den danske samfundsmodel er ikke blot en historisk kendsgerning, der skrives bøger om, den anses tillige af nogle af verdens førende samfundsforskere for den hidtil bedste. Vi lever i den bedst mulige af alle verdener, sagde allerede filosoffen Leibniz for et par hundrede år siden. Så lad os begynde med at udtømme, hvad der kan ligge i denne forestilling."

Niels V. Kofoeds bog diskuterer de mål, samfundet stiller op for dets udvikling som helhed, og ser ikke kun på nationalstatens grundlæggende værdier, men også de europæiske fællesskaber og de retningslinjer, som gør sig gældende for hele verdenssamfundet.

Niels Vilhelm Kofoed (f. 1930) har skrevet et væld af bøger om dansk litteratur og kulturhistorie samt en lang række biografier om Danmarks største forfattere. Efter uddannelsen som cand.mag. i dansk og fransk fra Københavns Universitet var Niels V. Kofoed lektor ved Stockholm Universitet og senere Lund Universitet i Sverige og har sidenhen været professor på University of Washington i USA.

Thomas Paines Common sense udkom anonymt i 1776 i begyndelsen af den amerikanske revolution og blev omgående en succes. I et klart og overbevisende sprog argumenterede Paine både moralsk og politisk for, at folket i de amerikanske kolonier skulle stå sammen, kæmpe mod Storbritannien og kræve uafhængighed. Bogen er en lille pamflet med enorm betydning for de revolutionære kræfter i det gryende Amerika. Thomas Paine (1737-1809) var en engelsk-amerikansk oplysnings filosof og revolutionær tænker.

Menneskets rettigheder er et af Thomas Paines vigtigste værker. I første del, som udkom i 1791, forsvarer Paine den franske revolutions oprørere og leverer en kraftfuld tale for demokrati, lighed og den nye europæiske orden. Anden del, der udkom året efter, er måske Paines stærkeste politiske skrift. Her argumenterer han heftigt for sociale reformer, social sikkerhed og rettigheder til arbejderklassen. Bogen er en af grundstenene for de radikale, revolutionære traditioner i både USA og Storbritannien. Thomas Paine (1737-1809) var en engelsk-amerikansk oplysnings filosof og revolutionær tænker.

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Danmark vinder nok aldrig VM i fodbold. Derimod kan vi bryste os af at være verdens bedste til at afholde valg. Det er ikke så dårlig en trøstpræmie, for ethvert folkestyre forudsætter, at magthaverne regelmæssigt står til ansvar over for borgerne. Hvis vælgerne ikke har noget reelt valg, eller hvis fusk og sjusk dominerer dagsordenen, bliver demokrati nemt til diktatur. Heldigvis er Jørgen Elklit, upartisk professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, ekspert i at tælle stemmer: Det er faktisk vores halvkedelige valg, der sikrer os sejren.

Vores Folketing er en FaktaLet-bog i serien Samfund og fortæller om den måde, som Danmark styres på.

Taburetklæbere! Løftebrydere! Levebrødspolitikere! Fordommene om vores folkevalgte politikere emmer ofte af mistillid. I hvert fald når alle politikere bliver skåret over én kam. Men langt de fleste politikere er drevet af en vilje til at gøre en forskel og arbejder hårdt og resultatorienteret. Også selvom de resultater, de opnår, ikke får dem i mediernes spotlys. De er med andre ord politiske håndværkere. I De politiske håndværkere fortæller ni nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget, kendte som ukendte, åbenhjertigt om deres arbejde i det politiske maskinrum bag Christiansborgs mure.Mød Henrik Dam Kristensen (S), René Christensen (DF), Mike Legarth (K), Søren Gade (V), Steen Gade (SF), Mette Bock (LA), Henning Hyllested (EL), Karen Klint (S) og Marianne Jelved (RV). Desuden medvirker Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), som gør status over demokratiet og fortæller sine visioner for, hvordan vi kan udvikle og forbedre det. De Politiske håndværkere gennemgår også, hvordan folketingsarbejdet foregår, ligesom den indeholder et afsnit om samarbejdet mellem pressen og politikerne. Derfor er bogen også oplagt som en lærebog til f.eks. gymnasiet, højskoler og folkeskolens ældste klasser.

I denne bog analyserer den verdenskendte canadiske forfatter ikke kun Trump og højrepopulismen, men viser, hvordan vi helt konkret tager kampen op og vinder magten over vores fremtid.