Søgeresultater: 7

Vi befinder os i et valgår i Danmark. For mange er valg synonymt med demokrati. Men vores holdning til demokratiet er ambivalent. Alle synes at ønske det men kun få tror for alvor på det længere.

I denne bog søger David Van Reybrouck frem mod nye måder at revitalisere vores demokratier på ved at trække os mere aktivt ind i alt hvad der angår os som samfundsborgere.

Imod valg er et forsvarsskrift for demokratiet. Den er samtidig en insisterende opfordring til at foretage grundlæggende forandringer i den måde vi organiserer styringen af vores samfund på.

Vores vestlige demokratier synes at være angrebet af en svækkelse som for det meste er karakteriseret ved én fremherskende følelse: mistillid. Borgerne nærer mistillid til politikerne men politikerne nærer også mistillid til borgerne. Det synes faktisk at dreje sig om gensidig mistillid.

Skønt et stigende antal borgere er vrede på politikere partier og parlamenter er de næsten aldrig vrede på valgene. De foragter de valgte men dyrker valgene. Men hvad nu hvis valg er en del af problemet? Hvad hvis valg som en demokratisk procedure med henblik på at lade folk tale er blevet forældede? Hvad hvis valg ikke længere er synonymt med demokrati? Når det kommer til stykket har vi eksperimenteret med demokrati i næsten 3.000 år men kun i 200 år med valg.

David van Reybrouck (f. 1971) er belgisk kulturhistoriker arkæolog og prisbelønnet forfatter. På dansk udkom i 2012 hans store prisbelønnede og internationale bestseller Congo Historien om Afrikas hjerte. En milepæl i den politiske og historiske reportage som overalt blev modtaget med begejstring.

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Og selvom civilsamfundet er stærkt i Danmark, har det mistet indflydelse over de seneste mange år. Civilsamfundet analyserer årsagerne til denne udvikling.

Efter 10 år med Fogh og Løkke er det svært at se, at vinden er vendt i dansk politik. Langt ind i rød blok er det blevet god stil at please eliten og gøre op med de svages såkaldte krævementalitet. Og den liberalistiske ånd fra 00’erne har bidt sig fast i velfærden, som moderniseres (dvs. skæres ned) og evalueres (dvs. kontrolleres) som aldrig før. Men er det virkelig det, danskerne vil? I denne bog går to socialdemokrater i rette med den drejning, tingene har taget siden 2001, ja faktisk helt siden 1980’erne. Bogen er et opgør med egoismen i tiden og managementkulturen i det offentlige, hvor man ansætter flere og flere i de ledende lag til at fyre dem, der skulle have vasket fru Olsens gulv. Det er også en opfordring til solidaritet og øget demokratisk deltagelse. Og opskriften er mere frihed til fællesskab: Mere magt skal flyde – væk fra Slotsholmen, ud til danskerne, til vælgerne og de valgte, så folkestyret igen kan få lov til at vise, at der findes noget, der er stærkere end markedet.

Bogen DELTAGERDANMARK er skrevet af en skare af unge centrum-venstre-kræfter, der alle arbejder med politik til daglig. Målet med bogen er at sætte gang i tænkning i nye, politiske veje til et stærkere demokrati.

I stedet for at begræde, at alting ikke længere er, som det var engang, har forfatterne til Kunder i politikken skrevet en bog om, hvorledes demokratiet i dag synes at basere sig på en ny og moderne type borger. Den forbrugeristiske medborger. Denne medborger udfolder sit samfundsmæssige og politiske engagement i offentlige sammenhænge, der i stigende udstrækning er struktureret efter markedslignende principper. Nøgleordene i dag er privatisering og frie valg, hvad enten det drejer sig om børns kommunale madpakker eller de mange muligheder, som vi kan vælge inden for ældreplejen. Det centrale omdrejningspunkt for den forbrugeristiske medborger er de individuelle valg i forhold til de offentlige og private serviceydelser. Konsekvensen af denne udvikling må nødvendigvis være medborgere, der jævnligt viser sig på den politiske scene og oftest med et forsvar for individuelle præferencer, kald det bare menneskerettigheder. Det er svært at forestille sig, hvorledes demokratiet, forstået som det fælles bedste, skal kunne fungere under disse forudsætninger. Det har ikke desto mindre været VK-regeringens projekt i de forløbne 10 år. Projektet indebærer en masse støj og meningsmålinger, flere og flere mål og smagsdommere, mere og mere konkurrence, der ifølge Mercuri Urvall rimer på kompetence. De sidste ti års udvikling har omskabt samfundet og påvirket den demokratiske medborgerkultur. Bogerne eller medborgerne er med andre ord blevet forvandlet til kunder. Kunder i butikken og kunder i politikken.

Per Mouritsens bog ET STED I VERDEN er en den første grundige og forskningsbaserede diskussion af medborgerskab på dansk. Den handler om velfærdsstaten og det sociale medborgerskabs krise, om ytringsfrihed og tolerance, om det republikanske deltagelsesideal som forudsætning for borgernes fælles frihed, om kosmopolis og medborgerskabets fortsatte nationale forankring, om frivillighed, borgerdyd og sammenhængskraft, og om integration og adgangen til statsborgerskab.
 

Vi lever i den vildfarelse, at vi er borgere i et ægte demokrati. Men når det kommer til reel indflydelse, er vores samfund et skindemokrati. Svaret på tidens tillidskrise mellem borgere og politikere og på elitens voksende dominans, er mere borgerdemokrati, argumenterer Mulvad, Ellersgaard og Larsen.