Søgeresultater: 40

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Og selvom civilsamfundet er stærkt i Danmark, har det mistet indflydelse over de seneste mange år. Civilsamfundet analyserer årsagerne til denne udvikling.

D

anmark rangerer som nummer tre på listen over terrortruede lande i verden – efter USA og Israel. Det kræver tilsvarende forholdsregler, bl.a. fleksibel efterforskning og forøget overvågning. Men midlerne, der gribes til for at sikre det frie samfund, kan risikere at begrænse netop de borgerlige frihedsrettigheder, så retsstatens fundament trues.

Er faren så stor, som det hævdes? Er udviklingen inden for den nye overvågningsteknologi en fare i sig selv? Hvem kontrollerer terrorbekæmpelsen? Og elsker PET-chefen Jakob Scharf »tuneserloven«? Niels Barfoed har skrevet en bog om sikkerhedens pris.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Denne bog er blevet til i løbet af et halvt års tid, hvor Michael Bremerskov Jensen pr. mail har optrådt i rollen som Spørge-Jørgen og med afsæt i udførlige, velbegrundede spørgsmål bedt Per Stig Møller fremsætte sine synspunkter under følgende samlende overskrifter:

• Den demokratiske samtale
• Fra ”De Store Fortællinger” til spin og navlepilleri
• Dannelsestab og værdinihilisme som arvegods fra 68
• Muslimsk indvandring og borgerlig anstændighed
• Menneskerettighederne og demokratiet
• Velfærdsstaten som truet dyreart i globaliseringens tidsalder
• Danmark i Europa og Europa i verden
• Til oprør mod tidsånden eller bar tid til ånden

Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet. Rigt illustreret.

Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre. Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.

Der tales meget om truslerne mod vores demokrati og frie samfund. Men hvor bange skal vi være for disse trusler, og hvordan skal vi forholde os til dem? Er vi i gang med at forsvare friheden på en måde, der i virkeligheden indskrænker den – fx når vi diskuterer adgangen til statsborgerskab, øget overvågning og religion i det offentlige rum?

Taburetklæbere! Løftebrydere! Levebrødspolitikere! Fordommene om vores folkevalgte politikere emmer ofte af mistillid. I hvert fald når alle politikere bliver skåret over én kam. Men langt de fleste politikere er drevet af en vilje til at gøre en forskel og arbejder hårdt og resultatorienteret. Også selvom de resultater, de opnår, ikke får dem i mediernes spotlys. De er med andre ord politiske håndværkere. I De politiske håndværkere fortæller ni nuværende og tidligere medlemmer af Folketinget, kendte som ukendte, åbenhjertigt om deres arbejde i det politiske maskinrum bag Christiansborgs mure.Mød Henrik Dam Kristensen (S), René Christensen (DF), Mike Legarth (K), Søren Gade (V), Steen Gade (SF), Mette Bock (LA), Henning Hyllested (EL), Karen Klint (S) og Marianne Jelved (RV). Desuden medvirker Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), som gør status over demokratiet og fortæller sine visioner for, hvordan vi kan udvikle og forbedre det. De Politiske håndværkere gennemgår også, hvordan folketingsarbejdet foregår, ligesom den indeholder et afsnit om samarbejdet mellem pressen og politikerne. Derfor er bogen også oplagt som en lærebog til f.eks. gymnasiet, højskoler og folkeskolens ældste klasser.

I 1849 underskrev kong Frederik den 7. Grundloven. Siden dengang har Grundloven været rygraden i det danske demokrati. Vi har demokrati i Danmark, men sådan har det ikke altid været. Indtil 1849 bestemte kongen alt. Men i 1849 fik Danmark sin første Grundlov. Forud var gået en kamp for demokrati. En kamp der fortsatte efter Grundloven, da bl.a. kvinder ikke kunne stemme. I Tjek på Historien kan du læse om vigtige personer og begivenheder i både Danmark og andre lande. Du kan læse om, hvordan de var med til at forandre Danmark og Verden. I denne bog kan du læse om Grundloven og dens betydning for det danske demokrati.

Er der gået råd i det ene ben i magtens tredeling? Minister Eva Kjer Hansen og hendes særlige rådgiver Morten Flindt har skrevet en debatbog, der går helt tæt på folkestyrets dårligdomme.

Folketinget, den lovgivende magt, er ganske enkelt kommet under pres. Der har i mange år ikke været investeret i at modernisere en af landets vigtigste institutioner, og forfatterne viser med fakta og eksempler, hvordan Folketinget blandt andet halter bagefter den udøvende magt, ministerierne. Det pres på folkestyret smitter også af på befolkningens syn på politikerne, som til stadighed rammer bunden i alle troværdighedsmålinger.

Men i stedet for at bortforklare folkestyrets krise kigger de to forfattere indad og leverer en veloplagt opsang til et Folketing, der lefler for mediedagsordenen, glemmer at understøtte det samarbejdende folkestyre og mister den indflydelse, som Folketinget burde have.

Det forsømte Folketing - en opsang til folkestyret er et must-read for politiske interesserede, men den saglige og bredt formidlede gennemgang af folkestyrets arbejde er samtidig så gedigen folkeoplysning, at alle borgere med stemmeret burde læse bogen.

Efter 10 år med Fogh og Løkke er det svært at se, at vinden er vendt i dansk politik. Langt ind i rød blok er det blevet god stil at please eliten og gøre op med de svages såkaldte krævementalitet. Og den liberalistiske ånd fra 00’erne har bidt sig fast i velfærden, som moderniseres (dvs. skæres ned) og evalueres (dvs. kontrolleres) som aldrig før. Men er det virkelig det, danskerne vil? I denne bog går to socialdemokrater i rette med den drejning, tingene har taget siden 2001, ja faktisk helt siden 1980’erne. Bogen er et opgør med egoismen i tiden og managementkulturen i det offentlige, hvor man ansætter flere og flere i de ledende lag til at fyre dem, der skulle have vasket fru Olsens gulv. Det er også en opfordring til solidaritet og øget demokratisk deltagelse. Og opskriften er mere frihed til fællesskab: Mere magt skal flyde – væk fra Slotsholmen, ud til danskerne, til vælgerne og de valgte, så folkestyret igen kan få lov til at vise, at der findes noget, der er stærkere end markedet.