Søgeresultater: 10

Håbets politik fører læseren gennem Europas stormfyldte historie og bogen viser, hvordan muterende megakriser i de sidste årtier skaber dybe rystelser i samfundet, der ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb i Europa: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder. EU kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen og nationalismens nye nostalgi. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede. "Et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, fhv. EU-ambassadør. "En kraftpræstation." Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær. "En fantastisk bog. Et sandt festfyrværkeri." Steen Gade, SF og Nyt Europa.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Ved Den Kolde Krigs afslutning vandt det liberale demokrati en total sejr – troede man. Autoritarismen er nu vendt tilbage. Først i Rusland, og gennem de seneste seks år har den bevæget sig fra Øst mod Vest. Nationalismen har sat Europa i brand, bistået af russisk propaganda og cyberkrigsførelse. Ifølge Timothy Snyder udgør truslen mod Vesten en mulighed for bedre at forstå det fundament, der holder vores politiske orden oppe. Han blotlægger den virkelige beskaffenhed af faren mod demokratiet.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

Unges medbestemmelse og samfundsdeltagelse sætter fokus på unges muligheder – men er det bare et buzzword, eller ligger der reelle muligheder i unges medbestemmelse? Dette diskuterer bogen og giver mulige svar på spørgsmålet.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.

I 10-året for offentliggørelsen af Muhammed-tegningerne gør Flemming Rose status over den debat, som han verden over har haft en central rolle i. Denne lille bog er en engageret hyldest til frihedsrettighederne.

"I dag går Venstre og Dansk Folkeparti hånd i hånd i kynisk spekulation i at bekræfte fordomme og bygge modsætninger op. Os mod de andre. Som i andre lande udnyttes angsten for at tabe identitet. Det er trist at overvære, hvordan nogle af Venstres topfolk bruger gammelt grundtvigiansk tankegods som en slags åndelig legitimitet. Det er både uliberalt og usolidarisk. Og jeg ville ønske, at jeg også kunne kalde det udansk. I hvert fald er det ueuropæisk. For vi europæere findes i mange udgaver. Og bor hulter til bulter."

Politiker Steen Gade fortæller om sin vej fra stærk EU-modstander til en af unionens største danske fortalere og medstifter af Nyt Europa. "Gades Europa" taler imod den nationalistiske tanke om, at enhver har nok i sig selv, og at solidaritet og sammenhold nødvendigvis betyder ringere forhold for det enkelte land. Steen Gade er en dansk politiker og forfatter. Han sad i Folketinget for SF fra 1981-1999 og var medlem af Europaudvalget fra 1982-1997. Steen Gade gik fra at være stor modstander af EU til at blive en af unionens største danske fortalere. I 1998 tog Steen Gade initiativ til at stifte organisationen Nyt Europa, som taler for globalisering med et menneskeligt ansigt.

"Tænk, hvis de tager fejl! Tænk, hvis størsteparten af dem, der sidder med beslutningsmagten – de kloge og de rige, de intellektuelle og de professionelle, den såkaldte elite – tager grundlæggende fejl i deres vurdering af "fremmedhadet&" og det "nye højre" i Europa. [...] Tænk, hvis eliten har ladet sig fange i en fælde af vrangforestillinger. Og tænk, hvis denne fælde kan udløse en voksende konfrontation mellem de "elitære" og "populisterne", iscenesat som en gentagelse af en af de mest destruktive politiske konfrontationer i Europa i sin nyere historie har oplevet: Opgøret med nazismen. [...] Det er de spørgsmål, som denne bog søger at rejse."

I "De overflødiges oprør – en trussel mod demokratiet?" stiller politisk journalist Erik Meier Carlsen spørgsmålstegn ved elitens verdens- og selvforståelse og forsøger at komme ind til kernen af nogle af de konsekvenser, globaliseringen har haft for den politiske udvikling og de europæiske borgeres levevilkår.