Søgeresultater: 23

Et demokrati er en måde at styre et land på. Det vil sige en styreform. I et demokrati er det folket, der bestemmer. Folket betyder alle over 18 år. De kan stemme til alle slags valg, fx til Folketinget. I et demokrati kan man også sige, hvad man vil. Det er fx o.k. at kritisere landets statsminister. Vi har haft demokrati i Danmark i over 150 år. Der er 22 lande i verden, som har demokrati som os. Men der er mange flere, som lever i lande, hvor de ikke kan stemme og tale frit. Det er udemokratiske lande. Dette er bogen om demokrati. Lix: 27 Bogen tilhører serien Fakta 4. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet. Rigt illustreret.

Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

Hans Magnus Enzensberger har skrevet en morsom bog om EU.

I 1849 underskrev kong Frederik den 7. Grundloven. Siden dengang har Grundloven været rygraden i det danske demokrati. Vi har demokrati i Danmark, men sådan har det ikke altid været. Indtil 1849 bestemte kongen alt. Men i 1849 fik Danmark sin første Grundlov. Forud var gået en kamp for demokrati. En kamp der fortsatte efter Grundloven, da bl.a. kvinder ikke kunne stemme. I Tjek på Historien kan du læse om vigtige personer og begivenheder i både Danmark og andre lande. Du kan læse om, hvordan de var med til at forandre Danmark og Verden. I denne bog kan du læse om Grundloven og dens betydning for det danske demokrati.

I dag tager vi ofte retten til at udtrykke sig for givet. Og vi glemmer, at der bag samfundets love og normer ligger mange kampe og ophedede diskussioner. I årene 1835-1848 gik Trykkefrihedsselskabet forrest og var med til at sætte dagsordenen på den politiske front. Selskabets medlemmer spillede en central rolle i ideen om en fri forfatning og i tankerne om dansk nationalitet, der førte til enevældens fald og borgerkrig i 1848 – og til grundloven i 1849. Fra at have været loyale over for enevælden kom selskabets medlemmer lidt efter lidt i opposition og blev markante fortalere for en fri forfatning. Selskabets medlemmer debatterede emner, som også i dag er aktuelle – ytringsfrihed, medier, traditioner, danskhed, politik, agitation og nationalisme. Selskabet udgav folkeoplysende skrifter, og her kunne danskerne læse, hvad mændene mente om politik og nationalitet. Bogen har ikke kun fokus på det nationale i Trykkefrihedsselskabets oplysningsvirksomhed, men også på kvinder, bønder og religion i en meget spændende og dramatisk tid i danmarkshistorien.

Mellemkrigstiden bliver brugt som skræmmebilledet på en mørk tid. Det er det hele tiden den periode, vi refererer til, når vi er bange for, om nutidens demokratier er på vej til at bryde sammen pga. højredrejninger, radikaliseringer og populistiske politikere.

Forfatterne opruller historien om mellemkrigstidens demokratier og hvilke faktorer, der havde betydning for, om de brød sammen eller klarede sig – og diskuterer, hvorfor historien ikke ukritisk kan bruges som et spejlbillede. Hvad enten det er historien eller nutiden, er der en sammenhæng mellem problemer og deres samtid, som ikke kan isoleres fra diskussionen.

I Danmark har vi et vidtforgrenet net af frihedsrettigheder, der historisk har været samlet under begrebet ”åndsfrihed”. Vi har frihed til at tro, mene og sige, hvad vi vil, så længe vi respekterer andres ret til det samme. Alligevel stiller vi i dag spørgsmål, der berører åndsfrihedens kerne: Skal ytringer være frie? Må man bruge demokratiets goder til at forsøge at undergrave demokratiet? Hvad er forskellen mellem at tale og at handle frit? Og hvordan er forholdet mellem stat og borger? I Åndsfrihed diskuterer forskere fra teologi, filosofi, pædagogik, idéhistorie og samfundsvidenskab begrebets historie, idé og aktualitet og giver et indblik i åndsfrihedens vilkår i det moderne samfund.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?

"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.