Søgeresultater: 4

Karikaturtegningerne af Muhammed krænkede mange muslimers følelser. Og de islamistiske fanatikeres mordtrusler og ambassadeafbrændinger krænkede demokratiet. I bogen argumenteres for at de voldsomme reaktioner i den islamiske verden ikke er udtryk for et sammenstød mellem civilisationer, men et sammenstød mellem religiøs fundamentalisme på den ene side og demokratisk humanisme på den anden side. Mens profeten er omdrejningspunktet for islam, er ytringsfriheden altafgørende for demokratiet. Vi har en ubetvivlelig ret til at sige, hvad vi mener. Men vi behøver ikke gøre det. At tænke sig om fordi man ikke vil krænke andre, er ikke det samme som uacceptabel selvcensur. Tværtimod er respekt og forståelse en altafgørende kvalitet i en demokratisk kultur. I sagen om Muhammed-karikaturerne er ønsket om tolerance og kravet om ytringsfrihed tørnet sammen. Selvom islamistiske fundamentalister ude i verden og den nationalistiske højrefløj i Danmark ønsker mere provokation, mere kulturkonflikt og mere hårdt mod hårdt, er der intet alternativ til dialog.

Det moderne Danmarks succes som samfund bygger på tre vellykkede alliancer, skabt gennem de sidste 200 år: Alliancen med bønderne, alliancen med arbejderne og alliancen med kvinderne. I dag skal det danske samfund gøre plads for en helt afgørende fjerde alliance: mellem muslimske indvandrere og resten af samfundet. Problemet er bare, at vi fornægter de religiøse værdier og misforstår dem som verdensfjerne og demokrati-fjendtlige, skriver BT's chefredaktør.

Med Morgenavisen Jyllands-Postens offentliggørelse af Muhammed-tegningerne i 2005 blev Danmark centrum for en global strid om ytringsfrihed. Flemming Rose forsvarede de 12 tegninger, mens verden stod i brand, og han blev hurtigt en central aktør i debatten om ytringsfrihedens grænser i det 21. århundrede.

Bogen analyserer Muhammed-krisen ud fra et demokratisk og en sikkerhedspolitisk synsvinkel. Muhammed-krisen ses desuden i forlængelse af debatten om muslimer i Danmark siden terrorangrebet på USA d. 11.9.2001. Alf Ross og Hal Koch, der begge er nævnt i den danske demokratikanon, lægger vægt på kompromisvillighed og hensyntagen til mindretal som væsentlige værdier i demokratiet. Det analyseres om forløbet i Muhammed-krisen og debatten om muslimer siden 11.9.2001 lever op til disse værdier. Dernæst analyseres Muhammed-krisen ud fra et sikkerhedspolitisk perspektiv. Der argumenteres for at det sikkerhedspolitiske fokus efter 2001 flyttes til den samfundsmæssige sikkerhed, hvor det handler om at sikre "vi"-identiteten og sammenhængskraften i samfundet, samt den politiske sikkerhed, der handler om bevarelsen af de demokratiske institutioner.