Søgeresultater: 109

Asser Amdisen er historiker og giver en opsang til alle tilhængere af demokrati. For vi er ved at sætte flere hundrede års udvikling over styr. Bogen vil forandre dit syn på det samfund, du er en del af, og gør dig klogere på, hvordan vi er havnet, hvor vi er.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2018

Ugens kulturanbefaling: Asser Amdisen sætter fingeren på et ekstremt ømt punkt, nemlig om vi er ved at kaste folkestyret over bord og dermed gøre vold på den måde, vi dybest set taler sammen på og organiserer os sammen på. – Adam Holm, P1, 4. division

Det er en meget skarp, kritisk og vidende bog, der meget velunderbygget og velskrevet lægger op til en meget nødvendig debat. – DBC Medier

Asser Amdisens bog kan med fordel læses af alle med interesse for samfund – og for demokrati. For nok er den subjektiv, hvad han heller ikke lægger skjul på, men den giver også store mængder af viden. Og netop indsigt er en fordel for det levende demokrati, der – hvis det skal blive en velsignelse for alle – kræver borgere, som engagerer sig i samfundet, ikke kun ud fra egne interesser, men for at tjene hele samfundet.
****** (seks ud af seks stjerner) danmarksbloggen.dk Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, været i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og sidder i bestyrelsen for Brandbjerg Højskole. Han har været højskoleforstander i Ryslinge og har holdt talrige foredrag om historiske emner rundt om i landet. Siden 2012 har han været direktør for stiftelsen bag skoleskibet Georg Stage.

Et demokrati er en måde at styre et land på. Det vil sige en styreform. I et demokrati er det folket, der bestemmer. Folket betyder alle over 18 år. De kan stemme til alle slags valg, fx til Folketinget. I et demokrati kan man også sige, hvad man vil. Det er fx o.k. at kritisere landets statsminister. Vi har haft demokrati i Danmark i over 150 år. Der er 22 lande i verden, som har demokrati som os. Men der er mange flere, som lever i lande, hvor de ikke kan stemme og tale frit. Det er udemokratiske lande. Dette er bogen om demokrati. Lix: 27 Bogen tilhører serien Fakta 4. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

Hvem bestemmer i Danmark? Dronningen, dig selv eller din far? Hvad er politik egentlig for noget, og hvad bruger man det til? br br Bogen om politik forklarer børn på en åben og anderledes måde, hvad politik er: Hvordan er et demokrati skruet sammen, hvad er skat, folketingsvalg osv. osv. br br Andre bøger i serien: br Til de nysgerrige: En bog om døden br Til de nysgerrige: En bog om krop, sex, og hvordan man får børn br br Fra 6+ Marie D. Christiansen er uddannet visuel kommunikator fra Danmarks Designskole i 2006.

”Med fremtiden har vi det som de fulde mennesker i den muntre studentersang om Sundturen: De stirrer mod Hveen, men ingen kan se’en.” Således indleder og slutter Per Stig Møller denne bog, der analyserer og diskuterer mange af vore grundforestillinger og forhåbninger - ud fra den opfattelse, at det i virkeligheden er menneskets projektskabende bevidsthed, der afgør håbets, krisens og teknologiens fremtid.

I sine tidligere bøger har Per Stig Møller påvist ideologiernes magt og advaret mod antihumanisme og ekstremisme. I sin nye bog optegner han det landskab mellem ekstremerne, hvor man kan samle i stedet for at sprede - og hvor størsteparten af danskerne efter forfatterens mening befinder sig. Herigennem fremstår et billede af den aktive humanisme med borger-lighed, hvor det etiske engagement bestemmer politikken og ikke omvendt. Han fremhæver de væsentlige ligheder, der kan binde socialdemokrater, konservative og venstremænd sammen, hvis de vil beskæftige sig med konkreter i stedet for teorier.

Per Stig Møller viser en vej bort fra den afgrund, særinteresser, ideologier og utopier har bragt os på kanten af.

Det danske samfund hviler solidt på tre ben: Den offentlige sektor, det private marked og civilsamfundet. Og selvom civilsamfundet er stærkt i Danmark, har det mistet indflydelse over de seneste mange år. Civilsamfundet analyserer årsagerne til denne udvikling.

Den tyske filosof og sociolog Oskar Negt er blandt vor tids mest betydningsfulde tænkere. I Dannelse og demokrati genpolitiserer hdebatten om dannelse og læring.

Vi befinder os i et valgår i Danmark. For mange er valg synonymt med demokrati. Men vores holdning til demokratiet er ambivalent. Alle synes at ønske det men kun få tror for alvor på det længere.

I denne bog søger David Van Reybrouck frem mod nye måder at revitalisere vores demokratier på ved at trække os mere aktivt ind i alt hvad der angår os som samfundsborgere.

Imod valg er et forsvarsskrift for demokratiet. Den er samtidig en insisterende opfordring til at foretage grundlæggende forandringer i den måde vi organiserer styringen af vores samfund på.

Vores vestlige demokratier synes at være angrebet af en svækkelse som for det meste er karakteriseret ved én fremherskende følelse: mistillid. Borgerne nærer mistillid til politikerne men politikerne nærer også mistillid til borgerne. Det synes faktisk at dreje sig om gensidig mistillid.

Skønt et stigende antal borgere er vrede på politikere partier og parlamenter er de næsten aldrig vrede på valgene. De foragter de valgte men dyrker valgene. Men hvad nu hvis valg er en del af problemet? Hvad hvis valg som en demokratisk procedure med henblik på at lade folk tale er blevet forældede? Hvad hvis valg ikke længere er synonymt med demokrati? Når det kommer til stykket har vi eksperimenteret med demokrati i næsten 3.000 år men kun i 200 år med valg.

David van Reybrouck (f. 1971) er belgisk kulturhistoriker arkæolog og prisbelønnet forfatter. På dansk udkom i 2012 hans store prisbelønnede og internationale bestseller Congo Historien om Afrikas hjerte. En milepæl i den politiske og historiske reportage som overalt blev modtaget med begejstring.

Hvad mister samfundet og demokratiet, hvis religionen ikke længere spiller en rolle i det højmoderne samfund? Sådan spørger Hartmut Rosa i denne lille bog om resonans og religion

D

anmark rangerer som nummer tre på listen over terrortruede lande i verden – efter USA og Israel. Det kræver tilsvarende forholdsregler, bl.a. fleksibel efterforskning og forøget overvågning. Men midlerne, der gribes til for at sikre det frie samfund, kan risikere at begrænse netop de borgerlige frihedsrettigheder, så retsstatens fundament trues.

Er faren så stor, som det hævdes? Er udviklingen inden for den nye overvågningsteknologi en fare i sig selv? Hvem kontrollerer terrorbekæmpelsen? Og elsker PET-chefen Jakob Scharf »tuneserloven«? Niels Barfoed har skrevet en bog om sikkerhedens pris.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.