Søgeresultater: 27

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

Mogens Lykketoft og Mette Holm fortæller engageret om deres tid i New York under Mogens’ formandskab for den 70. generalforsamling i FN, 2015-2016. Vi følger deres arbejde og deres hverdag som henholdsvis formand og first lady. Samtidig giver de en introduktion til organisationen, og de udfordringer verdenssamfundet står over for – ikke mindst set i lyset af de seneste års terrorhandlinger, miljøudfordringer og chokerende valgresultater.

Mette Holm og Mogens Lykketoft er begge vokset op med forældre, der oplevede besættelsen og frygtede en ny Verdenskrig. De fandt i FN håb om en verden, der kunne samarbejde om fred, skabe udvikling og respektere det enkelte menneskes rettigheder. Det er med denne ballast, de to er rejst til New York. Med visheden om, at man ikke løser verdens problemer ved at isolere sig eller nøjes med at tale med dem, man i forvejen er mest enige med. For dem er det indlysende, at de største udfordringer for menneskeheden – klimaforandringer, miljøkatastrofer, rystende fattigdom og ulighed, krige og terror – helt enkelt ikke kan overkommes uden et meget stærkere internationalt samarbejde. Og her er FN helt afgørende.

I verdens tjeneste giver et unikt og dugfriskt indblik i FN’s vigtige arbejde for menneskerettigheder, miljø og verdensfred, både i et historisk perspektiv og med fokus på de udfordringer vi står over for.

Den tidligere amerikanske OL-løber Suzy Favor Hamilton fortæller i sin selvbiografi om sin besættelse af at skulle være den bedste. En besættelse, der gjorde hende til en af verdens bedste løbere, men som også var et udslag af hendes psykiske sygdom, som hun først blev diagnosticeret for mange år senere. Efter løbekarrieren blev hun luksusescort i Las Vegas, indtil hendes hemmelige dobbeltliv blev afsløret i 2012 i en verdensomspændende nyhedshistorie. I bogen skildres Suzy dobbeltliv som en af USA's mest populære atleter og samtidig en af Las Vegas’ bedste og dyreste escortpiger. Bogen stiller spørgsmål ved, hvordan det amerikanske skolesystem presser sportstalenter fremad, konsekvenserne ved den brutale sportsverden og det hårde liv i offentlighedens søgelys.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

Hvorfor får nogle fædre en svær depression og angst i forbindelse med en familieforøgelse? Hvordan er det at være kommende og nybagt far, når forventningens glæde og følelsen af lykke pludselig mod forventning erstattes af stor tvivl, mismod, bekymring og frygt? Hvilke tanker, følelser og handlinger er typiske for mænd med fødselsdepression? Og hvordan forebygger, opdager og afhjælper fædrene, deres pårørende og det offentlige sundhedssystem bedst problemet? Det er blot nogle af de spørgsmål, jeg forholder mig til og forsøger at besvare, når jeg i denne bog hudløst ærligt og dybdegående fortæller om, hvordan jeg selv oplevede at blive ramt af en fødselsdepression og angst, dengang jeg blev far første gang. Her fortæller jeg bl.a., hvorfor jeg blev ramt, hvordan det kunne være undgået, hvilken hjælp jeg havde brug for, hvordan min omgangskreds kunne hjælpe mig og hvilke konsekvenser den lange psykiske nedtur fik for mig og min familie.

Bydelen Vollsmose i Odense rummer en kulturrigdom og mangfoldighed uden lige. I denne bog fortælles 22 livshistorier fra områdets ældre, som er vokset op så forskellige steder som Tyrkiet, Bosnien, Danmark, Vietnam, Jordan, Libanon, Somalien og den kurdiske del af Tyrkiet. Men deres veje mødes i Vollsmose.
Livshistorierne rummer både adskillelsens længsel og krigens sorg, men også glæden ved familien, naturen og livet. Bogen er skrevet for at give en forståelse for de ældres baggrund, som er nødvendig inden for ældreplejen, for at personalet kan give den rette omsorg og pleje. Men de skæbner som udfoldes i beretningerne er vedkommende og interessante for enhver.

MED VERDEN I LOMMEN er beretningen om den unge Suzanne Gieses indre trang til at erklære behagesygen og flinkeskolen krig og gøre oprør mod kvinders lave status i slut-60ernes Danmark. Suzanne bliver hurtigt en del af kvindebevægelsen, der udspringer af studenteroprøret og de første rødstrømpedemonstrationer omkring 1970. I pressen og ved offentlige møder bliver hun en markant stemme i debatter om kvinders rettigheder, nedværdigende kvindeidealer og forkæmper for en ny kvinderolle.

Suzanne Giese tegner et tidsbillede af en farverig og blomstrende hippietid og debatkultur i København i slut-60erne og 70erne med kollektiver, basisgrupper, musik- og filmmiljø, og de første diskussioner om EF og fællesmarkedet. Selvom mange mistede sig selv i kampen og levede efter paroler, gør hun op med myten om, at det var en fl ok snerpede, skingre,
mandefjendske matroner, der var frontkæmpere for kvinders ligestilling i 70erne og frem.

Suzanne Gieses erindringer fra dengang kvinder blev frie er et ærligt og utilsløret selvportræt af en kvinde, der formes af oprør mod det traditionelle kønsrollemønster og af kærligheden til mændene, til mødrene, til børnene og til lidenskaben i livet.

Robin er 42 år og lever et godt liv med sin mand igennem 18 år. Det eneste, hun savner for at være fuldkommen lykkeli, er et barn. Men hendes mand vil ikke have børn. Slet ikke. Han lader sig sterilisere uden at tale om det med Robin først, og det forandrer alting. Robin oplever, at hun og hendes mand ikke stræber mod et fælles mål men er mere optaget af, hvad de hver især kan få ud af livet. Hun stiller derfor ham et ultimatum; hvis deres ægteskab overhovedet skal have en chance, skal de i et år leve i et åbent forhold. Hvis hun ikke skal have børn, vil hun heller ikke leve monogamt. "The Wild Oats Project" er historien om dét år.

Et ærligt (og underholdende!) portræt af en kvinde i midtlivskrise, der bliver konfronteret med sine livsvalg, udfordrer sine forestillinger om sig selv og finder en ny vej i livet.

Nu er det endelig sket. Frem med Othellolagkagen! Min mor er blevet førtidspensionist (…) Jeg lider, derfor er jeg. Der er identitet i lidelse, og det er der mange, der glemmer. I hvert fald er min mor glad for sin nye titel, og hun fortæller det til alle, som gider lytte:-)

Helt ude i hampen er Karina Pedersens personlige rapport fra den danske ghetto-underklasse – der, hvor alle har det til fælles, at de iflg. forfatteren skal bruge en erfaren slægtsforsker for at finde frem til et familiemedlem, der har haft et almindeligt lønarbejde.

Forfatteren skåner ingen, heller ikke sin egen dysfunktionelle familie. Hun skriver om brødrenes endeløse fiaskoer, den pillemisbrugende mor og den fraværende far. En fortælling, hvor det eneste mønster, der brydes, er underklassens evne til at synke dybere, end den burde, fordi de mennesker, vi møder, vælger at gøre sig afhængige af ydelser fra det offentlige, og kun ser sig selv som ofre for tilfældigheder. Skrevet så råt og så sjovt, at man ikke aner, om man skal græde eller grine.

Dette er en kulturhistorisk beskrivelse af arbejdslivet på de største københavnske industriarbejdspladser i 1900-tallet, baseret på interviews med 31 smede og maskinarbejdere. Der berettes om de familiemæssige rødder, om værkstedsliv og sammenhold, om fagligt fællesskab og politisk engagement samt om fremtid og forandring.

Fayzas trygge og frie barndom i en marokkansk landsby og drømmen om en uddannelse stopper brat, da hun som 15-årig bliver tvunget til ægteskab med en fremmed, 24-årig marokkansk mand fra Amsterdam. En grum, ny hverdag venter. Voldtaget på bryllupsnatten, smuglet ind i Holland og tvunget til at gå tilsløret lever hun reelt som slave i svigerfamiliens hjem. Hun må ikke færdes alene uden for lejligheden,se TV, lære hollandsk eller have kontakt med sin egen familie. Hun føder to børn, hvoraf det ene får svære psykiske skader af svigerfamiliens mishandling. Det bliver otte år i helvede. Efter en dramatisk flugt slipper hun væk og begynder en lang, sej kamp for et nyt liv via både krisecenter og psykiatrisk afdeling. I dag er hun socialarbejder og hjælper andre såkaldte importbrude. Da bogen udkom på hollandsk, viste en undersøgelse, at Fayzas historie desværre ikke er enestående. Historien løfter sløret til en verden, de færreste kender, og giver andre, der kender den alt for godt, mod til at bryde ud.

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).