Søgeresultater: 45

"Action, Mand! Rockerliv i Danmark" er den samfundsorienterede fortælling om rockerfænomenet. Bogen går tæt på livet i det danske rockermiljø med fokus på rockernes aktiviteter og selvopfattelse, og hvordan miljøet fungerer i det danske samfund.

Henrik Krüger er en dansk forfatter, der fik sin bogdebut med værket "Action, mand! Rockerliv i Danmark" i 1976. Han er kendt for sine mange forskellige værker (både faglitteratur og fiktion), som tager udgangspunkt i samfundsrelevante emner – såsom rockerfænomenet og Christiania.

Efter militærkuppet i Tyrkiet i 1980 blev mange politiske modstandere af styret fængslet. Deriblandt Hüseyin Duygu, som på det tidspunkt var 20 år gammel. I et år var han tilbageholdt og dagligt tortureret. Han overlevede, men efter sin løsladelse måtte han gå under jorden, indtil han i 1984 flygtede til Danmark og fik asyl. At komme til Danmark var hans redning, men også indledningen til en lang, smertefuld fysisk og psykisk rehabilitering.

Hüseyin Duygu fortæller usentimentalt sin historie om opvæksten i Tyrkiet og det politiske engagement, der førte til fængslingen og torturen. Om flugten til Danmark og om hvordan det er at blive integreret i en fremmed kultur. Hans personlige erfaringer giver en forståelse af den baggrund, mange flygtninge i Danmark kommer fra. Det store mod og viljen, der skal til for at komme videre i livet, og afhængigheden af andre menneskers accept, tolerance og respekt.

"Jeg lever stadig" er Jørn Jønke Nielsens fjerde selvbiografi. Danmarks mest kendte Hells Angels-medlem, forfatteren, foredragsholderen og magtelitens foretrukne skurk, har overlevet adskillige attentater og fortæller her sin historie fra midten af 1990’erne og 15 år frem i tiden. Han er elsket og hadet og har om nogen været med til at præge billedet af rockere og bikere, såvel herhjemme som internationalt.

"Jeg lever stadig" er også beretningen om Hells Angels MC Denmarks udvikling og overlevelse. Fra "Store Nordiske Rockerkrig" over fredsaftaler til nye konflikter med politi, presse samt statsadvokater, og dramatiske konfrontationer med andengenerationsindvandrergrupper. For første gang fortæller et ægte og nuværende Hells Angels-medlem historien om, hvad der skete, og hvorfor det skete.

"Jeg lever stadig" tager os med indenfor i miljøerne, hvor Jønke færdes. På gaden, hvor kampen for overlevelse kan koste dyrt, de lange køretur, som betyder så meget i en HA’ers liv, om medgang og modgang og oprettelsen af det forkætrede AK81, retssystemet og livet bag tremmer, Sjakalmanifestet, der bragte sindene i kog, og sindssygehospitaler.
Jørn Jønke Nielsen er forfatter og foredragsholder, født i Gladsaxe 1960 og opvokset i Kongens Lyngby nord for København. Jønke var gennem 40 år medlem af motorcykelklubben Hells Angels og har afsonet flere lange fængselsstraffe, herunder 11 år for drabet på lederen af en rivaliserende rockerklub. Han er kendt for sine selvbiografier, men har også skrevet flere romaner; ungdomsromanen "Fængslet" (1989), den humoristiske roman "Elgen Helge" (1990), spændingsromanen "Korpsånd" (1994), thrilleren "Arresten" (2002) og senest fremtidsromanen Hundrede Byer (2020).

Den 13. er Maria Hirses fødselsdato - og datoen, hvor hun forsøgte at begå selvmord.

Hvert fjerde danske skolebarn har været udsat for mobning, og hvert femte danske barn eller ung under 16 år har på et tidspunkt overvejet at begå selvmord - især mange piger forsøger at begå selvmord på grund af lavt selvværd.

Maira Hirse har prøvet begge dele. Dette er hendes personlige historie om mobning og selvmordstanker. Men det er også en beretning om at komme ud på den anden side med styrke og livsmod.

I Den 13. fortæller Maria Hirse forhistorien til Æblekinder, hendes bog om anoreksiens helvede.

Maria Hirse, (1971), er forfatter, foredragsholder, psykoterapeut og studievært. Hun har tidligere bl.a. skrevet tre selvbiografiske bestsellers.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

Se mor, jeg danser er en hyldest til livet. Det er også fortællingen om en ukuelig tro på, at man kan vælge sin egen vej på trods af en udfordrende barndom. Puk Elgård fortæller historien om at komme til verden som erstatningsbarn, om at kæmpe med angst og om den livsvigtige beslutning om at bryde tavsheden.

Da Puk Elgårds forældre mistede deres syvårige datter Pia var lægernes eneste råd: "Få et andet barn med det samme." Lige efter begravelsen blev Puk undfanget og kom til verden som det, hun selv kalder et erstatningsbarn. Selvom Puk kun var seks år, da hun opdagede sandheden om sin søster, forstod hun langsomt familiens tab og påtog sig opgaven med at forsøge at holde forældrene på fode. Men sorgen havde slået dybe revner i fundamentet. Opvæksten var præget af forældrenes store forbrug af alkohol og piller og af farens ludomani og morens skrøbelige psyke - og den tavshed, sorgen havde lagt over familien.

Puk Elgård har gennem hele sit liv været fast besluttet på at være en mønsterbryder. På en rejse til New Mexico får hun muligheden for at gennemgå nogle ældgamle og hemmelighedsfulde indianerritualer. Under trommedans og fuldmåne kommer minderne krybende frem, og pludselig er hun tættere på tragedien end nogensinde før.

Jackie Siwens startede som gadeprostitueret på halmtorvet og fortsatte som massagepige, stripper, pornomodel og escortpige. Hun fortæller om kunderne og deres til tider bizarre ønsker, om selvmordsforsøg, spiritusmisbrug, om ikke færre end 13 ægteskaber og om de store, personlige sorger, der har ramt hende og hendes fire børn.

Jackie Siwens fortæller om sit arbejde med verdens første fagblad for prostituerede, og hun argumenterer for en afkriminalisering af prostitution og for at prostituerede bør have samme rettigheder som andre erhvervsaktive.

KØBT OG BETALT er en usædvanlig erindringsbog, der tegner et usminket portræt af en ukuelig kvinde og hendes turbulente liv som prostitueret.

Det skrev anmelderne:

"Frygtelige, underlige og morsomme ting har hun været ude for, men hun skildrer det meste galgenhumoristisk og ganske usminket" - Elsa Gade, B.T.

Pæne piger gør det ikke, frække piger gør det, og de bedste piger tager penge for det ...

Dette er en førstehåndsberetning om en callgirls liv og den virkelighed, der lurer under overfladen af såvel aftalte som tilfældige seksuelle møder. Hun vælger selv at sælge sin krop, men får vanskeligheder med at kombinere sit virke med en ellers yderst forstående kæreste. Hun har gode, nære venner og familie, men tør ikke fortælle dem alle, hvad hun lever af. Klarer hun at skille kroppen fra sindet og overleve som helt menneske? Belle appellerer til kvinder på grund af sit mod og sin ærlighed – og til mænd fordi hun afslører, hvad callgirls i virkeligheden tænker ...

"Belle de Jour – en callgirls intime bekendelser" er oprindelig udgivet som en blog med 15.000 daglige læsere. Bogen er blevet en litterær sensation, perfekt placeret som en videreudvikling af Sex and the City/Briget Jones-bølgen. Tv-serien af samme navn er baseret på den populære bog.

Belles bekendelser på nettet uddybes i bogen med:
- Belles egne nymfomane sexpræferencer
- Det destruktive SM-forhold til W
- Hvordan dagbogsforfatteren blev luksusprostitueret
- Hvordan du kan få den bedste intimbarbering
- Hvad du bør have i håndtasken

Louise Frevert var under sin tid i dansk politik en af de mest kontroversielle politikere i folketinget. Med "Grib chancen" giver hun os et indblik i livet bag facaden som offentlig person og kendt ansigt. Det er den personlige historie om Louise Freverts interessante og brogede liv, der har budt på en masse spændende eventyr; lige fra barndommen på Frederiksberg, forsøget på at slå igennem som danser både i ind- og udland til hendes forhold og forkærlighed for mavedansen og hendes tid som bramfri politiker for Dansk Folkeparti. Alt sammen muligheder og oplevelser, der kun kan lade sig gøre, hvis man griber chancen!

Louise Frevert (f. 1953) er mest kendt for sin tid inden for dansk politik, men oprindeligt uddannet balletdanser og koreograf. I årene 1988-2001 drev hun Danmarks Mavedanserskole samtidig med, at hun i stigende grad blev aktiv inden for dansk politik. I 2001 blev hun medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, hvor hun var indtil sin udmeldelse i 2007. Frevert har desuden udgivet den selvbiografiske bog "Grib chancen" (2007) om både sin barndom, om drømmen om at blive danser og om sin tid i dansk politik.

For tre år siden trådte dengang 24-årige Geeti Amiri ind på scenen, som pragteksemplet på en mønsterbryder. Selvom hun var opvokset i en flygtningefamilie på kontanthjælp, var det lykkedes hende at klare sig godt, komme ind på en videregående uddannelse og hun kunne pænt smile til fotografen.



Men billedet var et glansbillede, uden alle de mørke sider af hendes fortid: volden i hjemmet, der sendte hende på krisecenter og efterfølgende ud på en lang rejse på egen hånd, hvor hun har måttet kæmpe mod den ydre verdens fordomme og sin egen indre arv.



Kort tid efter krakelerede glansbilledet og den rigtige Geeti Amiri tog bladet fra munden. Siden har vi kendt hende som kontroversiel blogger og debattør, der har taget et opgør med det "rådne kvindesyn" hun mener hersker i danske minoritetsmiljøer, og med det dysfunktionelle system-Danmark, der ser passivt til.



Glansbilleder er hendes personlige beretning om en opvækst som flygtning i Danmark. Om kultursammenstød og kampen for at vinde retten til eget liv. Om frihedsberøvelse, vold og tvangsfjernelse. Om flugten fra Afghanistan og ankomsten til Danmark. Om at finde sine rødder og lære af sine fejltagelser og tro på at det gode sejrer – trods alt. Geeti Amiri, født 1989 i Kabul i Afghanistan og kom til Danmark med sine forældre, som var politiske flygtninge, da hun var fire år. Hun er vokset op i København og arbejder i dag som debattør og blogger på Berlingske og Ekstra Bladet.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

Gennem det meste af sit liv kæmpede politiker Jens Møller målbevidst for sine idealer, der først og fremmest tog udgangspunkt i medmenneskelighed og anstændighed. Det var en kamp, der udspillede sig på flere niveauer – dels som politiker, men også som modstandsmand, lærer, forstander, missionær og familiefar. I bogen "Sejre og nederlag" ser han tilbage på et langt og spændende liv. Jens Møller (1921-2015) var en dansk politiker. Han var formand for Kristeligt Folkeparti fra 1973-1979 og repræsenterede i samme periode partiet i folketinget. Derefter sad han to perioder i Kolding byråd. Han er forfatter til erindringsbogen "Sejre og nederlag".