Søgeresultater: 16

Hvor taler du flot dansk! er et dynamisk, humoristisk og bevægende indspark i den skarpladte debat om indvandrere og integration. Med udgangspunkt i sine egne og sin families erfaringer efter 30 år i Danmark sætter Abdel fokus på alt fra sin mors desperate forsøg på at lære de danske naboer at kende til det tragikomiske i konstant at blive rost for sin fine udtale.

Kristina Aamand er et omvandrende kultursammenstød: dansk mor, palæstinensisk far, kristent døbt og muslimsk opdraget. Hun er gift med en mand med pakistanske rødder og sammen har de fem børn. Det er et succesfuldt interkulturelt ægteskab. Parret udgiver en bog sammen, debatterer og holder foredrag om integration, bor i designtegnet bofællesskab og har VIP-venner. Men da Kristina Aamand fylder fyrre, får hun en nagende tvivl. For passer hun overhovedet ind i en pakistansk svigerfamilie? Og er det muligt at leve sammen på tværs af kulturer uden at miste sig selv? Når frie danske normer møder svigermors traditioner, er det så ikke dynamit dømt til at eksplodere? Det er nogle af de spørgsmål, hun stiller og besvarer i sin nye erindrings- og debatbog, På tværs. Kunsten at overleve en pakistansk svigermor.

"Khader.dk" er en førstehåndsberetning om integration. Det er Naser Khaders erindringer om barndommen i Syrien, ankomsten til Danmark, skolen, de dårlige indvandrerjob og det ulykkelige arrangerede ægteskab med kusinen fra hjemlandet. Bogen er både en personlig beretning om det at være muslimsk indvandrer i Danmark og et indspark i integrationsdebatten, som Naser Khader aldrig har været bleg for at deltage i.

"En kvalificeret førstehåndsberetning, som overskrider den fastlåste debat ... Et tiltrængt og væsentligt indslag."
- Politiken

"En overordentlig veloplagt debatbog."
- Jyllands-Posten Naser Khader blev født i Syrien i 1963. Efter han flyttede til Danmark, uddannede han sig til cand.polit. ved Københavns Universitet. Han gik tidligt ind i politik og sad i mange år i Folketinget for Det Radikale Venstre, som han senere forlod for at medstifte partiet Ny Alliance. Efter et par år skiftede han til Det Konservative Folkeparti, hvor han har været en stor stemme i blandt andet integrationsdebatten. Naser Khader har desuden været initiativtager til stiftelsen af Foreningen Demokratiske Muslimer.

Hvordan opdrager man sit barn, når man ikke har noget godt forbillede at kigge på fra sin egen barndom? Og hvordan gør man op med fortiden, hvis man ønsker et mere nært forhold til sine børn, end man har haft til sin egen far? Fædre er en universel fortælling om fædre og sønner, og den arv og de værdier, vi ønsker at give videre til vores børn – og til det større fællesskab. Bogen giver samtidig et indblik i den del af det stadig mere multietniske samfund, som er allermest privat og svært tilgængelig: forholdet til vores børn. Fortællingerne i bogen illustrerer forskellene i opdragelse mellem forskellige generationer og dermed også, hvilket fremtidens Danmark vi bevæger os hen imod. Fem markante fædre beretter i bogen om skilsmisser, arv, forbilleder, tilhørsforhold, død og udødeliggørelse i familien. Tilsammen tegner de et portræt af den første generation med etnisk minoritetsbaggrund, som for alvor er rundet af Danmark. Som nogle af de første journalister, skuespillere, foreningsledere og markante debattører med minoritetsbaggrund herhjemme har de på hver deres måde betrådt nye veje og været frontløbere i samfundet. På ærlig og modig vis deler de historien om deres fædres rolle og betydning for, hvordan livet har formet sig for dem på godt og ondt – og deres egen tvivl og ønsker angående deres egne børn, som vokser op med markant andre forudsætninger, end de selv gjorde.

En skæbnefortælling og debatbog om vellykket integration.

Razan Haugaard blev som kun 13-årig gift med en kurdisk frihedskæmper. Hun måtte forlade sin hjemby i Irak og flytte til hans tilhørssted i bjergene. Her føder hun sit første barn. Men kort efter må den lille familie flygte, fordi Saddam Husseins tropper efterstræbte kurderne. De kommer først til fods til Iran, hvor deres andet barn bliver født, og senere ved hjælp af menneskesmuglere til Europa – til Nykøbing Falster.

For Razan var en stor lykke at komme til Danmark. Hun lærte hurtigt sproget, kom i skole og begyndte at uddanne sig. Det var sværere for hendes mand. Han trivedes ikke med den udadvendte kone, og deres ægteskab udviklede sig efterhånden til et mareridt.

Parret bliver skilt og Razan begynder for alvor udvikle sig som menneske. Hun bliver både gift, mor og skilt igen og ligner på den måde mange af de danske kvinder, hun omgiver sig med. Men hun bærer på en tungere bagage end de fleste. Bogen fortæller om flugt, kærlighed, svigt, sorg og familie samt om at stå delt mellem to kulturer.

Razan arbejder i dag selv med at integrere flygtninge- og indvandrerkvinder i det danske samfund. At bruge sine egne erfaringer og sin stærke livskraft til at hjælpe andre kvinder er i dag Razans store glæde.

b>Hjemland er skrevet til den almindelige medborger, som gerne vil have større indblik i flygtninges liv og hverdag. Samtidig er håbet, at den kan anvendes af studerende og praktikere, som beskæftiger sig med den aktuelle integrationsindsats, så disse erfaringer kan hjælpe både det danske samfund og de nye flygtninge, som kommer til landet i dag.

Da en ung Souha ligger i hospitalssengen mellem sin lille, dødfødte pige og sin mor, vækkes en gnist af vrede i hende. Hele sit liv har hun tilpasset sig andres normer for, hvad en pæn pige er, hvordan man bør gå klædt, hvilken man man skal have, hvilken uddannelse man skal tage, og hvad der er ayb – skamfuldt. Nu ulmer oprøret i hende. Ikke kun mod den kultur, hun er vokset op i, men mod samfundet og medierne, som taler om hende uden at lytte. Dette er Souhas vrede, sårbare og meget personlige fortælling om at ville bestemme over sit eget liv. Ved at tale højt om udskamning gør hun op med problemet, og nu kalder hun til brun kvindekamp, så små piger aldrig mere skal fødes ind i ulighed. SOUHA AL-MERSAL (f. 1988) er journalist, podcastvært og foredragsholder. I 1990 flygtede hun med sin mor fra Libanon til Danmark. Siden har hun boet tre år i Mellemøsten, og i dag står hun bl.a. bag podcasten Skamløs, ligesom hun har været medinitiativtager til bevægelsen #deldinskam. FRA BOGEN: "En kvinde skal ikke fortælle om sin sårbarhed, ikke være til besvær, ikke provokere, ikke vise sine tårer, ikke dele sine tanker eller følelser, når livet gør ondt. Som kvinde skal man aldrig kritisere sin kultur, sine forældre eller sit bagland, for gør man det, bliver man stemplet som 'uopdragen' og sendt direkte i skammekrogen. Udadtil var jeg en pæn pige, som gik i moskeen hver weekendmorgen, og som om aftenen serverede for de gæster, vi fik på besøg. Men indeni var jeg ved at gå i opløsning."

I Fædreland åbner sangeren Isam B for første gang for sin samlede familiefortælling, der begynder med farens liv i en bjerglandsby i efterkrigstidens Marokko, tager os igennem Europas fabrikker som papirløs arbejder og derfra videre til sommeren 1967, hvor en ung mand ankommer til Hovedbanegården i København for at søge arbejde.

Fædreland er fortællingen om denne gæstearbejders søn, en genert og indadvendt dreng, der var med til at skabe en af de mest populære rap-grupper i Danmarkshistorien fra 90´ernes Vestegn, hvis sange rakte langt ud over landets grænser med sange som Aicha. Det er en fortælling om fædre og sønner, om at finde sin plads i dobbeltheden og om at give dette forhold videre til sin egen søn.

Den 11. november 1992 er en mærkedag i Suzan Daouds liv. Det var dagen, hvor hun og hendes familie landede i Danmark efter et liv som palæstinensiske flygtninge i en libanesisk flygtningelejr i Baalbeck. Den dag i november fik Suzan og hendes familie overrakt nøglerne til ikke bare en ny lejlighed ... men også et nyt liv. Siden da har Suzan Daoud opnået mere, end hun nogensinde drømte om ville være muligt for den lille pige fra flygtningelejren. Hun har fået sig en uddannelse og et arbejde, er blevet gift og har fået tre børn, har involveret sig i frivilligt arbejde i sit lokalmiljø og er ikke mindst folkevalgt byrådsmedlem i Fredensborg Kommune. Undervejs har hun forsøgt at finde "hjem" – en ikke helt nem udfordring, når man er vokset op i Libanon, føler sig som palæstinenser i hjertet, men har skabt rammen for sig selv og sin familie i Danmark. ANMELDELSER "Flot og modig bog om hendes vej fra flygtningelejren Baalbeck," skriver Frederiksborgs Amts Avis om Suzan Daouds "Vejen væk fra Baalbeck" - og tilføjer "rigtig god læsning." "[D]et er en lille fin bog om en vellykket integration, og om hvordan det er at vokse op i Danmark som flygtning, og det er en bog, som er god at få forstand af." -Anne Grete Jacobsen

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

„Det, jeg godt kan lide ved Rushy Rashid og hendes bøger, er, at hun på én gang har stor kærlighed til sin familie og familiens kultur. Samtidig med at hun hudløst beskriver det umulige ved at presse denne kultur ned over børn og unge, der vokser op i Danmark. Hendes beskrivelser af familietraditionerne, bryllupsritualerne osv. er farverige og kærlige, så man forstår rigdommen og skønheden i den pakistanske kultur. Samtidig med at hun ikke skjuler den absolutte nødvendighed i at bryde med familiens kollektive tænkemåde. I Danmark er det den enkeltes lykke, der er målet, også for familierne. I hjemlandet er det familiens tarv, der er afgørende. Hvad der er godt for familien, er også godt for den enkelte. Denne modsætning giver smertelige konflikter og blødende sår, når de unge må skuffe deres forældre og træffe valg, som familien i hjemlandet hverken forstår eller respekterer. Rushy Rashid har selv truffet sådanne smertelige valg. Hun har heldigvis ikke glemt sine forældreskultur. Hendes opgør er et kærligt opgør. Det er derfor, hun er værd at læse, også i genoptryk!“ Fra Bertel Haarders forord „Man kan læse stabelvis af tykke bøger fra biblioteket om indvandrere og integration. Det bliver man meget klogere af. Man kan også bruge tre timer på at læse Rushy Rashids bog. Den giver samme effekt.“ Orla Borg, Morgenavisen Jyllands-Posten Rushy Rashid Højbjerg (f. 1968) arbejder i dag som journalist, forfatter, foredragsholder, debattør og meget mere. Et løft af sløret er Rushy Rashids debutbog, hvori hun beskriver sin egen udvikling fra en ung pakistansk pige til en moderne „paki-dansk“ kvinde.