Søgeresultater: 13

OMRIDS-trilogien gjorde Rachel Cusk verdenskendt som en blændende observatør og stilist. I denne bog vender hun blikket indad og beskriver sine oplevelser med at blive mor – på godt og ondt. I ET LIVSVÆRK følger vi forfatteren gennem sit første år som mor, fra de sidste måneder af graviditeten til datteren er et år gammel. Resultatet er en slags dagbog fra fronten; en usentimental, dramatisk og smerteligt ærlig fortælling om at sige farvel til søvn, personlig frihed og tid til at skrive, og om at få en lektion i ydmyghed, hårdt arbejde og afgrundsdyb kærlighed.

Solo er en debatsparkende personlig beretning om at være kvinde – eller rettere: om ikke at kunne finde ud af at være kvinde.

Historien skrives af sejrherren lyder et gammelt ord. Oftest med vægt på sejr. Det med -herren er jo underforstået! Men i DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN giver Lisbeth Smedegaard Andersen den traditionelle historieskrivning et vægtigt modspil, når hun lader slægtens kvinder vise, hvordan Danmark udviklede sig i 1800- og 1900-tallet. DET BEGYNDTE MED JOMFRU SØRENSEN trækker tråde. Tråde mellem mennesker, tråde gennem historien. I begyndelsen af 1800-tallet forlod Jomfru Sørensen sit barndomsland i marsken og blev gift med en glasmester på Holmegaard. Samtidigt levede Ane Marie Jespersdatter det meste af sit liv nordenfjords, hvor hun fik otte mere eller mindre uægte børn. I tidens fylde flettedes trådene sammen, og to familier blev til én. Slægtens kvinder og tidens kvinder - forfattere, kunstnere, meningsdannere - mødes i denne bog, så man får fortalt danmarkshistorie og kvindehistorie af både høj og lav. Ved hjælp af breve, debatter, litteratur og kunst fra hele perioden viser Lisbeth Smedegaard Andersen, hvad kvinder var gjort af, stod model til og kæmpede for gennem to århundreder. Det begynder med Jomfru Sørensen, og det ender med forfatterens egen mor, som gjorde næsten hele 1900-tallet med. En personlig, varm, smuk og indsigtsfuld historie om kvindeskæbner gennem 200 år.

”En pragtfuld, nødvendig bog.” – New York Times

Det er rart at være kvinde i det nye årtusind: Vi har både stemmeret og p-piller, og der er ingen, der har brændt os på bålet som hekse siden 1727. Men et par spørgsmål trænger sig dog stadig på … Hvad er ideen med botox, brazilians og silikonebryster? Hvorfor spørger alle, hvornår man har tænkt sig at få børn? Og hvordan kan det være, at mange trusser er så bittesmå?
I denne vidunderligt rablende debatmemoir følger vi Caitilin Moran fra hendes katastrofale trettenårs fødselsdag forbi teenageårene og ind i voksenlivet. Hun tackler alt fra kærlighed, overvægt og arbejdsliv til aborter, tøjkriser, onani og moderskab i dette feministiske livtag med det moderne kvindeliv.  

”bogen der vil definere feminisme for denne generation af kvinder.” - Politiken
 

SANDHEDER FRA EN LØGNER er en uimodståelig bog om den allersidste cigaret, om at lyve for bankrådgivere og uskyldige børn, om modebranchens kindkyssende hær af løgnere – og om de få ting i tilværelsen, der er ægte.

Ærlige tanker fra en af landets skarpeste skribenter. HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? er en samling af Julia Lahmes allerbedste tekster.

HOLDER DU LIGE ØJE MED MIT DIADEM? handler om ligestilling og kønsroller og om, hvordan vi får vores hverdag til at gå op, helt nede blandt nullermænd, cykelhjelme, bleer, indkøbslister og kalenderplanlægning. Den handler om de krav, der stilles til en, der forventes at være voksen. Om de idealer, vi synes, vi skal leve op til – for hvis idealer er det egentlig? Er det vores egne? Vores veninders? Vores mænds? Julia skriver også om at holde op med at ryge. Og om en periode, hvor hun var så stresset, at hun blev diktator i sin elskede familie, fordi hun ikke havde overskud til at lade ting tage den tid, de tager.
 

I "Min mosters migræne - eller Hvordan jeg blev kvinde" fortæller Hanne-Vibeke Holst om 100 års kvindeliv, som det er blevet formet (af mænd) og levet i hendes egen familie. I lyst, i nød - og ofte under tavs protest. Hendes beretning er en selvbiografisk odyssé i skarp sovs, en sørgmunter blotlæggelse af kvindekønnets evige bøjen af. Men hvorfor, spørger hun, finder selv de stærke kvinder efter emancipationens århundrede sig stadig i at blive betragtet som andenrangs? Hvor er oprøret? Vreden, gudinde, hvor blev den af?

Lillys danmarkshistorie tager afsæt i Pia Fris Laneths egen slægt; der indledes med oldemødrene Anna, Karen Marie og Johanne, alle født i 1870'erne, fortsættes over mormor Misse og farmor Gudrun til moderen Lilly, og bogens beretning ender i nutiden med Pia Fris Laneths egen tid og historie. Fokus er på kvinderne i Danmarkshistorien i almindelighed - og kvinderne i Laneths slægt i særdeleshed.

En datter kan som ingen anden konfrontere sin mor med de valg, hun har truffet, og de konsekvenser de har haft.
Camilla Lindemann blev i en alder af 37 år chefredaktør i en hård og på det tidspunkt mandsdomineret bladverden. Et karrierevalg, der kunne få store konsekvenser for hendes familieliv. Dog var det de valg, hun traf på den private front, som fik den største betydning for ikke mindst hendes datter, Caroline: Tre skilsmisser, flytninger og mistede relationer. Det førte til sorg, savn og en vrede, der først mange år senere slog ned som lyn fra en klar himmel.
Gennem Camilla og Carolines samtaler spejles to generationer og to forskellige kvindeliv. Bogen er en tour de force gennem hundrede års kvindeliv, for i samtalerne trækker de tråde til deres formødres vilkår. Bogen rejser et vigtigt spørgsmål om, hvordan vi som mor og datter forsones og frigøres og ikke mindst bliver os selv, samtidig med at vi bevarer nærheden og kærligheden i forholdet.
CAMILLA LINDEMANN er født i 1949. Hun har været chefredaktør først for magasinet IN og siden også for ugebladet Femina og magasinet Psykologi,
som hun selv udviklede. Hun er mor til to børn, hvoraf Caroline er den ældste.
CARO LINE LINDEMANN er født i 1973, cand.mag. arbejder som freelancejournalist og har tre børn.

Hvad gør en forfatter, der ikke kan sove? Funderer. Midt i den mørke nat står sanser, følelser og eftertanke parat til at glide sammen i et kaotisk virvar. Anerkendelse af forfatterens egne værker løber side om side med en usikkerhed omkring, hvad de egentlig er værd. Og verdenslitteraturens hovedværker blander sig med rollen som mormor og tanker om, hvad der skal serveres til middag næste dag.

Ragnhild Agger tegner i "En forfatters natbog" et tidsbillede over perioden 1963-93 og giver et indblik i en forfatters liv og arbejde.

Ragnhild Agger blev født i Østjylland i 1918, hvor hun voksede op under fattige vilkår. Hendes store interesse var at læse bøger, men der var ikke meget tid til den slags i dagligdagen. Efter konfirmationen kom hun ud at tjene, og de oplevelser og den erfaring, det førte med sig, har hun beskrevet i debutromanen "Pigen", som hun udgav i 1971 under pseudonymet Rigmor Hansen. Ragnhild Aggers forfatterskab kredser især om landbolivets skæbner og hun har givet en stor stemme til tidens tavse og undertrykte kvinder.

Lysende beretning om kvindeliv i det 21. århundrede. I Noter til mig selv fortæller Emilie Pine om hændelser, der har formet hendes liv: infertilitet, forholdet til hendes syge far, kvindekroppens tabuer, utilpasset ungdom, ufrivillig sex og overskridelse af egne grænser. Noter til mig selv består af seks dybt personlige essays - rå, modige, bevægende og på samme tid forunderligt opløftende. Tilsammen tegner de et portræt af et moderne kvindeliv, som med sit personlige udgangspunkt har ramt en hel generation.