Søgeresultater: 30

En af de mest fremtrædende profiler fra Dansk Folkeparti, Martin Henriksen, holdt en skelsættende tale ved partiets årsmøde 18. september 2021. Talen fik Pia Kjærsgaard til surt at vende tomlen nedad. Ikke desto mindre blev Henriksen samme aften valgt til partiets hovedbestyrelse med flest stemmer af alle kandidaterne og stillede senere op til et dramatisk formandsvalg mod Morten Messerschmidt. Formålet med bogen her er at få Martins verden frem. Han er et intenst bekendtskab. Hans historie er turbulent og viser ham som loyal partisoldat, men også som kriger i en egen kamp for politisk overlevelse efter sit stormfulde exit fra Dansk Folkeparti. Han er ikke en mand, der har tænkt sig at give op, og i denne bog fortæller han uden filter om sit syn på sit tidligere parti og om sin dybe bekymring for den højrefløj, han ser som en livsnødvendighed for Danmark.

"På Slotsholmen" er beretningen om det politiske spil bag de lukkede døre. Hans Engell fortæller om dramatiske oplevelser, om skandalesagerne, om de politiske slagsmål – også bag scenen. Han går tæt på de centrale personer i dansk politik og besvarer spørgsmålet: Hvordan kunne Tamil-sagen få det katastrofale forløb, den fik?



En veloplagt øjenvidneberetning fra en spændende periode i dansk politik.

Hans Engell (f. 1948) blev valgt ind Folketinget i 1984, og frem til sin tilbagetræden fra politik i 2000 nåede han både at være formand for Det Konservative Folkeparti og forsvars- og justitsminister. Efter Hans Engell forlod politik, blev han chefredaktør på Ekstra Bladet og har sidenhen skrevet en lang række anmelderroste bøger om dansk toppolitik.

"I strømmen af politiske biografier, erindringsbeskrivelser og portrætbøger er Hans Engells "På Slotsholmen" uden sammenligning årets bedste." – Børsen



"Masser af replikker, mange kig ind i ministermøder, fortrolige samtaler – alt skildret med sans for humor og selvironi." – Ekstra Bladet



"Hans Engells nye bog giver et underholdende, kompetent og varieret indblik i politiske beslutningsprocesser foran og bag kulisserne, i ministerier og i den konservative folketingsgruppe." – Berlingske Tidende

Hvordan bliver man, når man vokser op med 1. verdenskrig i baggrunden?

I "Bladet i bogen" ser forhenværende Venstre-statsminister og FN's flygtningehøjkommissær, Poul Hartling, tilbage på et virksomt liv – fra lærerhjemmet på Amager, der prægede hans udsyn og så på hans valg allerede i en ung alder at gå ind i politisk arbejde, valget af teologistudiet og ansættelsen af ham som rektor på Zahles seminarium.

Poul Hartling (1914-2000) var dansk politiker og Danmarks statsminister (1973-75). Efter statsministerembedet forlod dansk politik og var FN's flygtningehøjmissær fra 1977-85. Hartling udgav sine erindringer om dansk politik i bøgerne Bladet i bogen (1980), Politisk udspil (1981), Godt vejr og dårligt vejr (1983).

Efter Svend Auken kom i Folketinget i 1971, var han en central figur i dansk politik. Først som minister i Anker Jørgensens regeringer, siden som partiformand og offer for det socialdemokratiske formandsopgør i 1992 og som magtfuld miljøminister i Nyrup-regeringen. I 2008 fortalte Auken, at han led af kræft, og han døde i august 2009.

I Dét, Svend mener, er udfolder Svend Auken over for Hans Mortensen denne vision og giver sit bud på Socialdemokratiets historiske rolle, partiets grundlæggende idé og dets fremtid. Derudover fortæller han om sit eget livssyn – herunder den kristne tro, der har præget hele hans liv. Og om sin politiske rejse fra barn af borgerlige modstandsfolk over en tid som socialdemokratisk EU-modstander til overbevist internationalist og europæer. Han taler endvidere om prisen for politik – om skuffelser, nederlag og håbet om nye sejre.

Hans Mortensen (1958) er politisk reporter på Weekendavisen. Han skrev i 2005 bogen De fantastiske fire om Svend Auken, Ritt Bjerregaard, Mogens Lykketoft og Poul Nyrup Rasmussen. Dét, Svend mener, er udkom oprindeligt 2009.

Holger K. Nielsen – eller Holger K. som alle kalder ham – fortæller om sin udvikling fra at være ung mand med partisantørklæde til at blive familiefar og parcelhusejer, uden at han af den grund har givet køb på sin drøm om en socialistisk, demokratisk verden. Holger K. valgte tidligt SF som sit parti. Socialisme var efter hans opfattelse garantien for et retfærdigt samfund, men det skulle vel at mærke være en demokratisk socialisme. Sidst i 70‘erne tog han som arg modstander af EF til EF-Parlamentet for at arbejde, men han erkendte hurtigt, at det, der skete i Europa, var noget, danskerne måtte forholde sig til. Det ville ikke forsvinde, bare fordi vi lukkede øjnene. EF og siden EU blev en væsentlig del af Holger K.s liv. Hans tro på, at vejen til en bedre verden går gennem det internationale samarbejde, og hans trang til at dæmme op for de stores mulighed for at handle hen over hovedet på de små har drevet hans EU-politik. Det har også gjort ham til en central figur, der på afgørende tidspunkter har formuleret væsentlige dele af Danmarks Europapolitik.

Lars Løkke Rasmussen har skrevet en original og tankevækkende erindringsbog, som vil appellere til alle, der interesserer sig for samfund og politik – uanset overbevisning.

Danmarks første kvindelige partiformand, vicestatsminister, generalsekretær og kommandør af 1. grad. Det er ikke fine titler, der har manglet i Mimi Jakobsens liv. Bag det imponerende CV gemmer der sig et varmt, karismatisk og resultatorienteret menneske med en usædvanlig politisk tæft, men også med en usvigelig manglende selvtillid, som hun har formået at skjule for offentligheden. Et menneske, der har oplevet store vendepunkter, både privat og karrieremæssigt. Mimi Jakobsen har med lige stor naturlighed færdedes på de bonede gulve og blandt folk, der kender til livets bagsider, og hun har først og fremmest søgt at holde fast i nogle grundlæggende værdier som ligefremhed og menneskekærlighed; også selvom det til tider har kostet dyrt. Her er hendes egen fortælling om det politiske liv bag kulisserne, om de mange op- og nedture både arbejdsmæssigt og privat, om hendes opvækst i Gladsaxe med en kendt far, og hvad den kom til at betyde livet igennem. Alt sammen i bedste Mimi-stil berettet med humor og selvironi, men også med den ærlighed, der gjorde hende kendt og beundret igennem flere årtier.

Erhard Jacobsen fik allerede øje på det i starten af 1970'erne: Socialdemokratiet var splittet mellem at være et arbejderparti og et elitært, venstreorienteret parti. Efter lange overvejelser drog han i 1973 konsekvensen, brød med partiet og dannede Centrum-Demokraterne. Og hvilket brud! Den populære borgmester fra Gladsaxe havde ikke problemer med at skaffe de nødvendige underskrifter, og resultatet blev jordskredsvalget i 1973, hvor Erhards nye parti stormede ind i dansk politik. I biografien ”Erhards sofa” fortæller Erhard Jacobsen med sin velkendte entusiasme og iver selv historien. Han skriver om sin baggrund, om bruddet med Socialdemokratiet, om den til tider hetz-lignende mediedækning af hans person og om den lange kamp for at skaffe det lille midterparti indflydelse. Den danske politiker Erhard Jacobsen (1917-2002) var oprindeligt medlem af Socialdemokratiet, men stiftede i 1973 Centrum-Demokraterne og var formand for partiet frem til 1989. Erhard Jacobsen var medlem af Folketinget 1953-95 og borgmester i Gladsaxe 1958-74. Han har desuden været medlem af Europa-Parlamentet og minister for økonomisk samordning i Poul Schlüters anden regering 1987-88.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

Bendt Bendtsen har som byrådsmedlem, partiformand, økonomi- og erhvervsminister og EU-parlamentariker haft en fornem politisk karriere. Modsat mange andre toppolitikere har han dog også haft en lang karriere i det civile liv, som har haft dyb indflydelse på hans politiske mærkesager, hvad enten det har drejet sig om retspolitikken, bæredygtighed eller gunstigere vilkår for erhvervslivet. I denne erindringsbog fortæller Bendt Bendtsen med egen pen om opvæksten som bondedreng på slægtsgården i Allesø nord for Odense, tiden på Odense Friskole, arbejdet i landbruget og glæden ved naturen og jagten. Efter en tur i Livgarden kom han til politiet, hvor han gjorde tjeneste i 25 år. Den politiske interesse havde altid været der, så det faldt naturligt at engagere sig i Det Konservative Folkeparti og gå ind i kommunalpolitik i Odense. Derefter gik der stærkt, og han valgtes til Folketinget, blev formand for partiet og endelig vicestatsminister samt økonomi- og erhvervsminister. Efter landspolitikken blev det til ti år i Europa-Parlamentet. Fra bondedreng til vicestatsminister fortæller historien om, hvordan en politisk ildsjæl blev til, og hvordan et dybt personligt engagement i lokalsamfund og politiarbejde endte med at ændre Danmark på det rets- og skattepolitiske område. Bogen er dog ikke mindst et levende selvportræt af mennesket Bendt Bendtsen, krydret med et væld af anekdoter fra både det private og det offentlige liv. Uddrag af bogen ”23-01, 23-01, kør til danserestauranten pa hjørnet af Jagtvej og Vibenhus Runddel, der er skudt i lokalet.” Jeg kørte med gamle Thomsen – også kaldet 1101 Thomsen – han kørte bilen, og jeg sad ved siden af og meldte tilbage til HS på Politigården, at vi var på vej. Pulsen hamrede afsted, da Thomsen satte horn og lygter på, og speederen blev trykket i bund. Da vi passerede Søerne, trak Thomsen sin tjenestepistol og smed den over i skødet på mig og sagde: ”Få en bønne i kammeret, knægt” – en gang politislang for at få en patron i kammeret. Jeg ladede hans pistol og sikrede den, hvorefter han ganske roligt fik den og satte den i hylstret, mens vi bragede med langt over 100 km/t ud ad Øster Allé. Om forfatteren Bendt Bendtsen er født 1954 i Odense. Efter realeksamen på Odense Friskole arbejde han ved landbruget indtil indkaldelsen til Den Kongelige Livgarde. Ansat i Københavns Politi 1975. Tjeneste ved kriminalpolitiet i Odense fra 1984-99. Valgt til byrådet i Odense i 1989-99, Folketinget i 1994. Vicestatsminister, økonomi- og erhvervsminister 2001-08. Europa-Parlamentet fra 2009-19.

En af Danmarks mest markante politiske profiler, Ritt Bjerregaard, skriver nu sine erindringer. De er ikke bare et underholdende og tankevækkende selvportræt, men også et billede af de seneste 70 års danmarkshistorie, som den store efterkrigsgeneration har oplevet den og set den gennem et socialdemokratisk temperament.

Søren Pind trækker i Frie ord tråde fra 70'ernes kaos over frihedsrusen efter '89 ind over vreden over tårnenes fald i 2001 og helt ind i migrationens og populismens årti. Efter 30 år i dansk politik ses her hans personlige beretning, der både fortæller historierne fra det levede liv og analyserer de dybereliggende politiske bevægelser og de jordskælv, der har forandret verden i en hidtil uset hastighed. Fra ungdomspolitik på Bornholm til lokalpolitik i København til national politik i Folketinget og til verdensscenen som frihedsminister m.m. opridser Søren Pind et portræt af en dramatisk tid, der er vedkommende for enhver, der er optaget af Danmarks historie, og hvordan fremtiden tegner.