Søgeresultater: 14

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

Med sit helt særlige talent for at gøre fortiden levende, fortæller Pia Fris Laneth i 1915 historien om, hvordan kvinder og tyende blev borgere. Det er historien om, hvordan det danske folkestyre blev demokratisk, fra Enevældens afskaffelse i 1849 og frem til 1915 - 66 års hårdt arbejde for opnåelsen af retten til at uddanne sig, drive selvstændig virksomhed, organisere sig og deltage i politik samt juridisk ligestilling i ægteskabet. Rigt illustreret.

Lars Tvede tager i denne bog læseren med på en fascinerende rejse gennem økonomiens historie og præsenterer de mest centrale teorier om økonomiske konjunkturer. Lige siden John Law indførte papirpenge i Europa i 1700-tallet, har eksperter prøvet at forstå, hvad der skaber de store udsving, og hvordan regeringer og centralbanker kan styre nogenlunde sikkert gennem høj- og lavkonjunkturer. Hvor tæt er vi nu på en viden, der kan afbøde de største skader?

FN befinder sig i en imagekrise. Den organisation, Kennedy kaldte ’vores sidste, bedste håb’, bliver påhæftet ord som papirtiger og bureaukratijungle. Ingen er imidlertid uenig i, at FN fortsat er en vigtig global spiller. Ligesom politikere rundt om i medlemslandene taler om behovet for et stærkt og handlekraftigt FN. Så meget desto større er paradokset i, at det netop er medlemslandene selv, der forhindrer, at FN får den styrke, organisationen i sin tid var tiltænkt. I denne bog fortæller en række af verdens førende FN-kilder historierne om de afgørende begivenheder og problemstillinger, der har formet FN de første 70 år. Det er historien om den ide, alle fortsat er enige om er god og nødvendig. Men samtidig også historien om paradokset i at ønske et stærkt FN, men være tøvende i forhold til at give FN den fornødne styrke. Samtaler om FN gennem 70 år med Mogens Lykketoft Hans Blix Michael Møller Jack Matlock Lars R. Møller Nigel Hamilton Elisabeth Lindenmayer Roger Lipsey Stanley Meisler Niels Bjerre-Poulsen Stephane Dujarric Alastair Smith Scott Barrett Alan Doss Dirk Salomons

"Gullaschbaronen" er dramaet om Harald Plum, Det Transatlantiske Kompagni og Landmandsbanken. Bogen beretter den fantastiske historie om Harald Plum, der blev centrum for Danmarkshistoriens største erhvervsskandale med Landmandsbankens kollaps i 1922.

Verdens orden er Henry Kissingers hovedværk, som med stor autoritet samler hans personlige erfaringer og analytiske iagttagelser som realpolitiker og historiker. Bogen gennemgår verdens orden og ikke mindst uorden gennem de seneste 400 år. Hvilke kræfter og idealer har drevet verdenshistorien frem mod vore dage?

Et vigtigt stykke Danmarkshistorie om tjenestepigerne og alle de andre arbejdende kvinder, der tog kampen op for bedre rettigheder og retten til at stemme og på den måde udvidede det danske demokrati radikalt.

Den 20 april 1908 blev en demokratisk milepæl plantet i dansk politik. Efter over 20 års følelsesladet diskussion blev det vedtaget ved lov, at kvinder kunne stemme til de kommunale råd. Året efter blev 127 kvinder stemt ind ved valget den 12. marts. Det var en banebrydende ændring i dansk demokrati, der åbnede op for vedtagelsen af den almindelige valgret til Folketinget i 1915. Før 1908 var det kun en begrænset del af befolkningen, der kunne stemme. Det var mænd over 25 år med egen husstand, som havde fast bopæl i kommunen og som betalte skat. Det var derfor ikke kun kvinderne, der var udelukkede, men også tjenestefolk og fattige. Kvinder hørte til i hjemmet, mente man, og valgret ville i værste fald skabe strid mellem mand og kone. Men tiderne var skiftet ude i den store verden, og langsomt nåede disse forandringer også til Danmark.

Moskvaguldet var i mange år et kontroversielt emne og en hemmelig viden. Med den kortvarrige åbning af de sovjetiske arkiver i 1990erne blev hemmeligheden delvist brudt. I 2010 og 2011 lod en række udtalelser fra den tidligere DKP-formand, Ole Sohn, ane, at der endnu er ubesvarede spørgsmål.

Bogen henvender sig til den almindeligt politisk interesserede dansker, der – på linie med forfatteren – har fulgt og undret sig over, hvordan 1980’ernes ledende regeringsparti: Det Konservative Folkeparti, måtte forlade ministerkontorerne i 1993, blot få år senere havne som en skygge af sig selv, uden nævneværdig parlamentarisk indflydelse og se sig selv i en hadefuld og voldsom indre splid, der i perioder har truet partiets eksistens.

Dette er historien om Danmarks længst levende statsminister og hans kampe som privat og offentlig person. Det er fortællingen om plejebarnet, der voksede op i et fattigt arbejderhjem, forlod skolen i 7. klasse og blev cykelbud, frihedskæmper og selvlært tillidsmand, inden han fik overladt statsministeriet og ansvaret for at samle det kriseramte Danmark. Dermed kom han i krydsild mellem modstandere og partifæller, der havde deres egne motiver til at bringe regeringschefen i knibe. Journalist Alex Frank Larsen har fulgt Anker Jørgensens liv og virke gennem 40 år og rapporterer om hans gribende og eventyrlige skæbne, om hans holdninger og udfordringer i krig og fred, om møder med verdens ledere og samfundets svageste, om politik og moral.