Søgeresultater: 18

"En køn historie om elektronikarbejde" er en ph.d.-afhandling om det kønsopdelte arbejdsmarked. Den pointerer, at det nogle steder meget klare skel mellem mande- og kvindearbejde har ført til uligheder i blandt andet lønforholdene med kvinderne som tabere. Ph.d.-afhandlingen giver et spændende billede af status på debatten om ligestilling på arbejdspladsen i slutningen af det tyvende århundrede. Vibeke Kold er cand.mag. i historie og kultursociologi og har endvidere skrevet ph.d. om køn på arbejdsmarkedet. Hun har været ansat som ligestillingskonsulent i Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt og har blandt andet udgivet sin ph.d. som bog med titlen "En køn historie om elektronikarbejde".

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.

170 års argumenter imod kvinder. Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som kvinder har mødt på deres vej mod magt og indflydelse i det offentlige liv.

"Vi skrev i Danmark verdenshistorie tilbage i 1989, da vi som det første land i verden gav par af samme køn mulighed for at få papir på hinanden – kaldet registreret partnerskab.

Fra først at være opfattet som en trussel og senere som outsidere fik bøsser og lesbiske med indførelsen af det registrerede partnerskab herhjemme for første gang samfundets accept og anerkendelse. Det var endelig gået op for politikerne, at homoseksuelle også lever sammen og har brug for grundlæggende juridiske rettigheder som alle andre i samfundet."

"Partnerskab. Historien om homoægteskaber" fortæller om de store fremskridt i Danmark inden for homoseksuelles rettigheder, fra man fik mulighed for at gifte sig med en person af ens eget køn i 1989, frem til 2014. I bogen udtaler fremtrædende danskere sig om deres oplevelse af at være homoseksuelle i Danmark, og hvordan forholdene har ændret sig siden de sprang ud og frem til 2014, hvor bogen udkom første gang.

Bjarne Henrik Lundis er en dansk journalist, forfatter og foredragsholder. Han står blandt andet bag biografier om store danskere og har også udgivet bøger om LGBTQ+-personer og deres plads i den danske kultur- og samfundshistorie.

"Da kvinderne måtte gå under jorden" er historien om den engelske kvinderettighedsbevægelse, suffragetterne, som kæmpede for, at nationens kvinder kunne opnå stemmeret på lige fod med mændene.

Men tidsånden var på mange måder imod kvinderne, og mellem 1903-1914 steg volden mellem myndighederne og bevægelsens medlemmer. Perioden fremstår i dag som et brutalt kapitel i engelsk socialhistorie.

Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

Bogen At se med egne øjne er en sprudlende personlig beretning om en af de mere løsslupne feministiske bølger, nemlig begyndelsen af 3. bølge i starten af 1990’erne og de mange unikke projekter med afsæt i KVINFOs bibliotek. Samtidig er bogen et fuldflæsket og velargumenteret angreb på den ideologiske iver, der i disse år rammer overalt i det danske samfund i form af nedskæringer, lukninger og udflytninger. I tilfældet KVINFO udstilles kulturminister Mette Bocks slagtning af institutionens næsten 60-årige virke med vidensindsamling og -formidling punkt for punkt som populistisk symptom på afmontering af velfærdsstaten.
At se med egne øjne dokumenterer og behandler perioden fra Nynne Koch for første gang i 1964 registrerede kvinderelevant litteratur på Det Kgl. Bibliotek over KVINFO som genopfinder af 8. marts, arnested for Årets Pikhoved og vigtige mentorordninger for indvandrerkvinder til efterspillet om KVINFO som politisk kampplads i 2017.

Et vigtigt stykke Danmarkshistorie om tjenestepigerne og alle de andre arbejdende kvinder, der tog kampen op for bedre rettigheder og retten til at stemme og på den måde udvidede det danske demokrati radikalt.

Dette er vores erindringer om vores politiske arbejde og arbejde med at lede Landsforeningen og dermed vores personlige vinkel på foreningens historie. På den ene side skriver vi om vores egne oplevelser, de politiske debatter vi deltog i, de udvalg og kommissioner vi var med i, møder og samarbejder med politikere, embedsmænd og andre beslutningstagere samt det samfund, som Danmark var dengang. På den anden side skriver vi om det indre liv og de mange aktiviteter, som Landsforeningen dengang var præget af og som vi også var del af. Vores historie har fokus på perioden fra midt i 1970erne frem til 2002 med enkelte tråde både længere tilbage og længere frem i tiden.

I "At erobre ordet" fortæller Toni Liversage arbejderkvindernes historie i Europa og USA. Det er historien om kvindernes faglige og sociale organisering og placering i samfundet. En placering, der på mange måder udgjorde bunden og som hang sammen med kvindernes begrænsede rettigheder over eget liv og egen krop.

Toni Liversage (1935-2014) var en dansk forfatter og oversætter. Toni Liversage havde et stort socialt engagement og var i mange år en kendt feminist, fredsaktivist og socialist. Hun var uddannet mag.art i slavisk filologi og stod bag en del danske oversættelser af forfattere fra det tidligere Jugoslavien. Af Toni Liversages eget forfatterskab kan nævnes "Fædre og døtre: russiske kvinder i aktion mod zarismen" (1976), "At erobre ordet: kvinderne og arbejderbevægelsen" (1980), "George Orwell: en introduktion" (2000) og "Et lille stykke elfenben: om Jane Austens forfatterskab" (2009).

ELISABETH MØLLER JENSEN - NANNA KALINKA BJERKE - ANITA FRANK GOTH - EMILIA VAN HAUEN - KATRINA SCHELIN - LEONORA CHRISTINA SKOV - CAMILLA PETERSEN - CHRISTINE DREYER ALEXANDERSEN - ANNA DORTHEA KØSTER - ULRIK FROST - JYTTE NIELSEN Feminisme er hot. Emner som hverdagssexisme, kropsidealer, kønsstereotyper, privilegier og magt er igen en del af den offentlige debat, og de sociale medier agerer nutidens virtuelle basisgrupper. De kloge siger, at en fjerde feministisk bølge ruller ind over landet. Men for bare få år siden var ”feminist” et skældsord, og efter 1970’ernes kvindekamp var en ligestillingsdebat i årtier ikke til at banke op herhjemme. Nogle få feminister har dog løbende kæmpet kampen. ”Elitefeministerne – 25 års udskældt ligestillingskamp” giver ordet til en række af dem, der ofte har måttet bruge deres sparsomme taletid på at sige ”Jeg hader ikke mænd”, ”Jeg kan godt lide sex” og ”Jeg har da hørt min egen latter”. De har alle på et tidspunkt været en del af Kvindeligt Selskab – i dag Selskab for Ligestilling – der i nu et kvart århundrede stædigt har insisteret på en farverig ligestillingsdebat i Danmark – og fået hug for det. Hvordan har de kæmpet ? Hvad har forandret sig i Danmark og i ligestillingsdebatten? Og hvad har især ikke? REDIGERET AF CHRISTINE DREYER ALEXANDERSEN OG KIRSTINE DALSGAARD LARSEN

"Nu er VORES historiesyn kommet til, som afslører, at historien kan anskues under en helt anden synsvinkel, kønskampens, og at den hidtidige historieforskning har været gennemsyret af en maskulin ideologi, der ubevidst har drejet alle tolkninger i sin retning."

"Kvindens genmæle" fra 1978 er en anderledes historiebog, som ser tilbage på verdenshistorien fra kvindernes perspektiv. Den omhandler blandt andet kristendommens fordrejede kvindesyn, kvindens position i agerbrugssamfundet, romantikkens idealer, der gav nyt håb for kvinder og bønder, og kønsrollernes tilstand, da bogen blev skrevet i slutningen af 1970’erne.

Elin Appel (1913-1980) var en dansk politiker, historiker og kvinderettighedsforkæmper, der voksede op i det mandsdominerede grundtvigske højskolemiljø, som hun som voksen måtte bryde ud af. Under sin tid som folketingsmedlem for Venstre i perioden 1945-1950 oplevede hun en kønspolitisk vækkelse, der åbnede hendes øjne for de uretfærdige kønsroller, der gennem hele historien havde holdt kvinderne nede i samfundet som helhed, men også i den del af det, som hun selv var opvokset i. Det fik hende til at gå ind i kønskampen, hvori hun kom til at spille en stor rolle. Elin Appel fik døtrene Pil, Ulla og Drude Dahlerup, som alle har været vigtige stemmer i kvindekampen.