Søgeresultater: 11

Bogens kapitler: Demokrati - som styreform og ideologi ; Demokratiets vugge : Athen ; På vej mod demokrati i Danmark ; Danmark får en grundlov ; Et land i bevægelse - om bonde-, arbejder- og kvindebevægelsen ; Skal folket styre eller styres - om Hal Koch og Alf Ross ; Dagens Danmark : velfærdsstat og demokrati folder sig ud ; Krigen, der aldrig blev helt varm, øst-vest og EU ; Demokrati i skolen ; Fremtidens demokrati : skal vi stemme mere? ; Demokratiske dilemmaer

Et demokrati er en måde at styre et land på. Det vil sige en styreform. I et demokrati er det folket, der bestemmer. Folket betyder alle over 18 år. De kan stemme til alle slags valg, fx til Folketinget. I et demokrati kan man også sige, hvad man vil. Det er fx o.k. at kritisere landets statsminister. Vi har haft demokrati i Danmark i over 150 år. Der er 22 lande i verden, som har demokrati som os. Men der er mange flere, som lever i lande, hvor de ikke kan stemme og tale frit. Det er udemokratiske lande. Dette er bogen om demokrati. Lix: 27 Bogen tilhører serien Fakta 4. Der findes frit tilgængelige opgaver til bogen på www.turbine-undervisning.dk.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Vi elsker demokrati, men ingen af os kan rigtig sætte ord på kærligheden. Det er nok derfor, diktatorer kan udråbe sig selv som sande demokrater. Og derfor deres undersåtter bilder sig ind, at det er svaret på deres bønner. Men et folkestyre fører ikke altid til fornuftige beslutninger; det er både omstridt og uretfærdigt og løser ikke verdens problemer på magisk vis - undtagen det med tyranni. Heldigvis er Svend-Erik Skaaning, demokratiforsker ved Aarhus Universitet, ikke bange for at hæve stemmen: Vi er vilde med demokrati, fordi det er den mindst dårlige styreform.

Magtens Bog sætter fokus på den mørke side af magtens Janusansigt, idet den foretager en systematisk gennemgang af den magtudøvelse, der praktiseres i det skjulte og tilsyneladende får stadigt bedre betingelser.  
Bogens analyser tager afsæt i ’Magtens Galleri’, en satirisk udstilling af en række centrale dokumenter fra store danske skandaler og opererer ud fra tesen om, at et udbredt kendskab til demokratiets skævskud og fejltagelser kan blive blot et lille skridt på vejen til en mere åben og demokratisk samfundsudvikling.  
Magtens bog sætter indledningsvis kritisk-satirisk lys på magtudøvelsens instrumenter, mønstre og psykologi, for derefter i bogens centrale del at udfolde en række magtforløb i et dybere perspektiv. De 30 konkrete historier der her gennemgås repræsenterer først og fremmest sager, hvor det senere har været muligt at gå slagkraftige magtprocesser efter i sømmene og se dem i en større sammenhæng. Afslutningsvis krydres de analytiske forløb med en gengivelse af de originale katalogtekster fra udstillingen ’Magtens Galleri’.  
Magtens bog er en moderne klassiker inden for journalistiske publikationer og er blevet til i et samarbejde mellem 35 journalister. Den foreligger nu som digital genudgivelse.

Syv myter om demokrati tager de væsentligste påstande om demokratiets væsen, udvikling og tilstand under kritisk behandling og viser, hvordan disse udbredte forestillinger helt eller delvist savner et solidt grundlag. Ved at aflive disse sejlivede myter om demokrati opnår vi et mere retvisende billede og bliver klogere på demokratiets natur, historie og evne til at håndtere politiske udfordringer. Ikke mindst, når det kommer under angreb.

I denne bog tager danske forskere pulsen på det globale demokrati. De viser, at den demokratiske virkelighed af i dag er en mangfoldighed og undertiden en sammenblanding af demokratier og såkaldte autokratier, hvor magten er placeret hos én gruppe, der bruger og udhuler de demokratiske spilleregler til at sikre sig fortsat magt. Bogen sætter ord på de udviklinger, der truer med at kvæle det levedygtige demokrati.

Fra 1870 og frem til århundredeskiftet var Københavns gader skueplads for et vigtigt slag i kampen for demokrati. På grundlovsdag og andre vigtige mærkedage gik Socialdemokratiet, Venstre og Højre på gaden for at erobre København og få deres stemme hørt. Det tog mange år, før man endelig fik tilkæmpet sig retten til frit at forsamles, en hjørnesten i et moderne demokrati.

Jens Toftgaard fortæller om kampen om København, hvilke virkemidler demonstranterne tog i brug, og hvad begivenhederne har betydet for det danske demokratis udvikling. Jens Toftgaard er en dansk forfatter og kulturarvschef hos Odense Bys Museer. Han har en ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om dansk historie.

Europas nyere intellektuelle historie fortalt af en af Europas førende intellektuelle. Jan-Werner Müller blander både intellektuel, politisk og kulturel historie og kaster lys over de ideer, der formede perioden kendetegnet af ideologiske ekstremer før 1945. En periode som vi i lyset af nutidens samfundsudvikling i den grad kan lære af. Hvilke personer, kulturelle strømninger, ideologiske nybrud og generelle samfundstanker prægede Europa op til, under og efter de to store krige, som rystede Europa, og som vi indtil for nylig aldrig troede, vi skulle frygte igen?

Unless democracy is critically defined, dictators can pose as democrats and the oppressed can see despotism as the answer to their prayers. Democracy, however, will not automatically solve the world’s problems. It is contentious and unfair, even as it keeps tyrants at bay. In Democracy, Svend-Erik Skaaning defines democracy, charts its rise, revival, and resurgence across history and nations, and discusses when democracy has made a difference—and when and why it has failed.