Søgeresultater: 12

På én gang veloplagt og køligt videnskabeligt beskriver og analyserer antropolog, dr.phil. Anne Knudsen danskernes adfærd og retter ikke mindst blikket mod vores nationale selvtilfredshed og negative syn på fremmede. Skarpt og ubehageligt præcist giver hun sit signalement af vores magelighed og manglende vilje til at påtage os ansvar - og af den intimisering og inderliggørelse af vores omgangsformer, der foregår i disse år, ikke mindst som følge af, at kvinderne og "de kvindelige værdier" vinder så stærkt frem i den offentlige sektor. "Det er forholdsvis sjældent her i sognet, at man får en så heftig debatbog i hånden og bagefter lukker den med følelsen af argumenteret sammenhæng i synspunkterne." - Information. "Det er nogle tankevækkende spørgsmålstegn - og provokerende udråbstegn - Anne Knudsen har sat ... Det er hele den demokratiske "Problemfamilien Danmark", den henvender sig til. Den laver virkelig rav i lykkesmedjen." - Jyllands-Posten.

HVIS VI VIL PRØVE PÅ AT ÆNDRE LIDT PÅ DET HELE, så:

La være med at lade som om I får orgasme.
Se andre piger i øjnene, prøv at snak med dem.
Stryg alle mindreværdskomplekserne.
Lad være med at gå rundt og rydde op og lave mad som en selvfølge.
La være med at lade som om I er interesseret i noget mænd siger, hvis I i virkeligheden ikke er.
Lad være at gi op hvis I ikke får de job I vil ha. Mas på.
Lad være med at la jeres bryster fotografere til Ekstra Bladet (kræv der er nøgne mænd med på billederne!)
Lad være med at bruge kroppen til at opnå fordele.
Lad være med at gøre jer økonomisk afhængige af mænd.
Lad være med at spille svage, vær praktiske og dygtige.
Aftal på forhånd hvem der skal ta sig overvejende af barnet, hvis I er i seng med nogen og I ikke bruger piller eller præservativer.
Lær at tro på at I kan udtrykke det I mener i stedet for at brænde inde med det.
La vær med at bruge ret megen tid og penge på jeres udseende, tøj, hår, sminke.
Lær at forstå at der er lige mange mænd og kvinder og at de allesammen er i færd med at leve, og at de simpelthen er mennesker. HELE BUNDTET

Lær at gøre det I har lyst til, uden at tænke på hvad man kan tillade sig.
Gå topløs og bundløs ligegyldigt hvordan fanden I ser ud.

Er far altid nummer to? Er moderskabet helligt? Er omsorg en almenmenneskelig egenskab? Hvad er biologi, og hvad er kultur, når det handler om, hvordan mænd og kvinder er - og bliver set - som forældre? KUN en FAR handler om de børn, vi får, og hvordan vi er forældre for dem. Det er en nysgerrig og til tider provokerende undersøgelse af et emne, alle synes at have en mening om.

I Mandegruppe Dagbog følger man livet i en mandebasis gruppe i Esbjerg 1976-77.

Bente Clods roste debutbog fra slutningen af 1970'erne om kvindekamp, kønsroller og de stereotype fremstillinger, som vi næsten umærkeligt reproducerer i det daglige liv.

Bogen består af en samling tekster, der spænder fra poesi til prosa og debatskabende kronikker.

Bente Clod (f. 1946) er en dansk forfatter, digter, underviser og debattør. Hun debuterede med "Det autoriserede danske samleje og andre nærkampe" i 1976, med digte, prosastykker og artikler om kvindekamp og kønsroller. Romandebuten fik hun året efter med den selvbiografiske "Brud". Sidenhen er fulgt mange bøger. Bente Clod vil belyse det underbelyste og synliggøre kvindens situation i dag og før i tiden. Hun har også gjort en stor indsats for kunstneres vilkår. Foruden sit forfattervirke har Bente Clod mange års erfaring inden for skriveundervisning og musikpædagogik.

Bente Clod fik Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat i 1983, senere modtog hun Edith Rode-legatet, Kate Fleron-legatet, og i 2009 Ragna Sidén-legatet. Blev i 1981 indstillet til den fornemme Nordisk Råds Litteraturpris og modtog Kulturministeriets Børnebogspris i 2002 for trilogien Englekraft.

"Når kvinder har problemer, forsøger vi at ændre verden. Når mænd har problemer, forsøger vi - i det omfang, vi overhovedet interesserer os for dem - at ændre mænd." Aldrig din skyld, altid din skyld er en kritisk analyse af to fortællinger om køn, som ifølge forfatteren dominerer debatten og politikken om køn og ligestilling. Med eksempler fra de seneste 10 års ligestillingsdebat undersøger bogen, hvorfor fortællingerne eksisterer, hvordan de reproduceres, hvilke konsekvenser de har, og hvordan de kan nedbrydes. Analysen placerer en del af årsagen i den feministiske forestilling om patriarkatet og dennes betydning for det, forfatteren kalder den feministiske kirke og det feministiske økosystem. Men også politikere og medier tilskrives en del af ansvaret. Aldrig din skyld, altid din skyld er en debatbog, som forholder sig til en række af tidens ligestillingspolitiske aktører, idéer og diskussioner. Det er endvidere en personlig bog, i hvilken forfatteren inddrager sine erfaringer som deltager i debatten om køn og ligestilling.

Født i Tyrkiet, opvokset i Vollsmose, gift som 17-årig. Efter flere års glædesløst ægteskab bryder Halime Oguz ud og begynder den lange vej mod frihed: skilsmisse, uddannelse, universitetseksamen og politisk engagement. I dag er hun medlem af Folketinget, valgt for SF. En mønsterbryderhistorie, der handler om splittelse og kulturelle sammenstød, miljøets tvang og religionens magt og om en kvinde, der trods uhyre stærk modstand formår at kæmpe sig fri og leve med de konsekvenser, det har, når man lægger afstand til sin kultur og oprindelse.

Bogen ser nærmere på, hvorfor vi historisk set næsten har fået ligestilling mellem kønnene.

"Når jeg har valgt at betitle denne bog "Det uopdagede køn", er det dels for at antyde kønnets mange uopdagede ressourcer og muligheder, dels for at angive, at jeg helst vil begynde, hvor den hidtidige drøftelse af sagerne er hørt op… Om der er brug for flere kvindeord om situationen? Vistså."

Sådan indleder Elsa Gress sin samling af essays om de mange problemer, der florerede i forhold til kvindens position i samfundet i 1960‘erne. Var abort virkelig noget, man som samfund kunne bakke op om? Skulle kvinden have lov at realisere sig selv på arbejdsmarkedet, eller var det bedst for alle – inklusiv hende selv – at hun gik hjemme med børnene? Var homoseksualitet noget, man skulle finde sig i?

I dag er de fleste enige om svarene på disse spørgsmål, men da "Det uopdagede køn" udkom i 1964, var disse emner stadig kontroversielle, og det kaster et interessant lys over den debat, der stadig står på, at det, der i dag virker så åbenlyst, engang var meget kontroversielt.

GAD VIDE – hvordan MeToo ramte manden i forhold til magt, sex og nye grænser? Ud fra samtaler og interview med mænd i alderen 20-65 år og med inddragelse af bl.a. antropologi og kønsforskning viser forfatteren, hvordan mænd har oplevet og reageret på MeToo, og hvordan MeToo har skabt nye fronter i mandekulturen. Bogen handler om maskulinitet, magt, krænkelser, samtykke, flirt, lyst og seksuelle grænser. Er der stadig plads til at være maskulin, flirte og dyrke sine lyster? Og hvad er maskulinitet i det hele taget i vore dage? Hvad er de ’nye’ spilleregler for intimitet?

Forfatteren og kønsdebattøren Bertill Nordahl har i denne bog samlet 60 artikler, kronikker og interviews om kønsroller, kønspolitik og ligestilling fra perioden 1976-2010. Altså en tidsperiode på 34 år, dækkende 5 årtier, hvilket gør, at bogen giver et særdeles godt billede af køns og ligestillingsdebatten i denne periode.

I historien om bondelandet Danmark handler næsten alt om mænd, deres gerninger og deres rettigheder. Kvinderne møder vi kun sjældent, og pigerne stort set aldrig i beretninger om livet på landet i gamle dage. Men læser vi kilderne på den rigtige måde, er der masser at finde om dem – og i denne bog er det deres historie, det handler om. Pigerne var ikke bundet af stavnsbåndet, men til gengæld satte deres køn skrappe rammer. Bundet af kønnet fortæller om livet som pige på landet i 1700-tallets Danmark. Man kan læse om opdragelse, skolegang og tjenesteforhold, om arbejde og fritid og om klædedragt, kirkeliv og sexliv – også når det „gik galt“. I bogen kommer vi hele landet rundt, og vi møder både malkepiger, mejersker, fiskerpiger, ammer og mange flere. Bogen indgår i serien Kvinder i historien, som sætter fokus på kvinder og køn i danmarkshistorien.