Søgeresultater: 59

"Vi har nemlig fået maskuliniseret tilværelsen, og må nu privat og offentligt leve på markedets præmisser. Men det er vi ved at dø af! Så der er grund til at være tændt. Og jeg kan ikke læne mig tilbage.

Endnu.

Når jeg er tændt, er det ikke fordi kvinder er ofre. Men fordi begge køn er i klemme. Efter min mening er der ingen oplagte vindere i den samfundsmæssige udvikling. Der er derimod tab hos alle parter."

Bente Schwartz gør status på ligestilling mellem kønnene og spørger samtidig, om det virkelig er til nogens bedste, at kvinder nu arbejder – tilnærmelsesværdigt – lige så meget som mænd og har måttet opgive sin kønslige identitet for at nå til dette punkt. Resultatet er, at begge køn smelter sammen til et køns- og identitetsløst væsen i et forsøg på at passe ind i det markedsøkonomiske paradis, uden at det fører til lykke eller selverkendelse for nogen af parterne. Bente Schwartz opfordrer til at se på hele mennesket, og hvad der skal til for at få markedet til at passe til mennesket, i stedet for at få mennesket til at passe til markedet.

Den danske forfatter Bente Schwartz (f. 1946) står bag en lang række bøger og artikler om køn, ligestilling, familie og kulturmøde. Bente Schwartz er oprindeligt uddannet skolelærer, og en del af hendes bøger kan bruges i undervisning på forskellige niveauer.

"En køn historie om elektronikarbejde" er en ph.d.-afhandling om det kønsopdelte arbejdsmarked. Den pointerer, at det nogle steder meget klare skel mellem mande- og kvindearbejde har ført til uligheder i blandt andet lønforholdene med kvinderne som tabere. Ph.d.-afhandlingen giver et spændende billede af status på debatten om ligestilling på arbejdspladsen i slutningen af det tyvende århundrede. Vibeke Kold er cand.mag. i historie og kultursociologi og har endvidere skrevet ph.d. om køn på arbejdsmarkedet. Hun har været ansat som ligestillingskonsulent i Arbejdsformidlingen i Frederiksborg Amt og har blandt andet udgivet sin ph.d. som bog med titlen "En køn historie om elektronikarbejde".

Danske piger vender i ekstrem grad ryggen til de ”hårde” fag, hvor kimen til store opfindelser og mange samfundsændringer ellers ligger. Lykkelig i Nørdland tager et nærmere kig på årsagerne dertil, men især på konsekvenserne - for kvinder, forskning, erhvervsliv og velfærd.

Tag for eksempel robotterne, der om 15-20 år vil være lige så uundværlige for mange af os, som pc’en er det i dag. Måske bliver slutresultatet lidt bedre, hvis kvinderne får lyst til at blande sig helt fra starten og ikke kun bagefter på sidelinjen. Det hævder i hvert fald en af de 12 kvinder, som også portrætteres i bogen – en ung mor til et handicappet barn. Hun er ingeniør og professor i robotik.

Alt tyder på, at det er pigernes mødre, der påvirker stærkest, hvad angår valg af uddannelse, men problemet er, at mødrenes generation selv fravalgte de ”hårde” fag såsom klassiske ingeniøruddannelser og længerevarende it-uddannelser. I bogen får pigernes mødre og andre voksne, der påvirker pigerne, imidlertid spændende stof til eftertanke.

Tidsåndens mantra er jo smukt, for det lyder således: ”Du skal blot vælge med hjertet”. Men hjernen er nu heller ikke at kimse af i den sammenhæng, så måske bør mantraet suppleres med et par ord.

Faktum er, at pigerne udgør 60 procent af dem, der tager en studentereksamen, og at der i Danmark er en skævvridning af uddannelsesønsker. Der udklækkes relativt set for mange kandidater inden for humaniora og samfundsvidenskab, og alt for få inden for naturvidenskab og teknik. Samtidig markerer Danmark sig ved at have et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder blandt sammenlignelige lande.

Fordelene er svære at få øje på, især nu hvor den langvarigt høje vækst er afløst af nedskæringer og  eksporttab. Der er sat et punktum for en periode med så utrolig lav arbejdsløshed, at stort set alle kunne få et job, uanset om de havde de faglige forudsætninger derfor eller ej.’

De ”hårde” fag er mere recessionssikre end de bløde, men det er blot én af mange faktorer, der tæller for dem, der udtaler sig i bogen. Kvinderne er simpelthen glade for et arbejdsliv med kreative udfordringer, mange privilegier og ikke mindst en vid udstrækning af selvbestemmelse. Og så påpeger alle de gode muligheder, som de har for at påvirke fremtiden.

Chimananda Ngozi Adichie modtog for et par år siden et brev fra en barndomsveninde, der spurgte hende, hvordan hun kunne opdrage sin datter feministisk. Brev til en nybagt forælder er Adichies svar med femten råd til den nybagte forælder.
Adichies råd er en nuanceret og kærlighedsfuld påmindelse om, hvor vigtigt det er, at vi tager ansvar for de værdier, vi giver videre til den næste generation.

”Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?”

Esma Birdi fortæller om sin barndom og opvækst, om oplevelserne i et 17 år langt arrangeret ægteskab, en voldsom skilsmisse og efterfølgende brud med familien og om tiden frem til i dag, hvor hun er dansk gift og engageret i arbejdet som indvandrerkonsulent. En intens og dramatisk historie om at være splittet mellem to kulturer, om længslen efter frihed og om tilværelsens store valg.

Med sin personlige øjenvidneskildring af 1970’ernes kvindebevægelser giver forfatteren Vibeke Vasbo én lang forhistorie og hyldest til den kamp for ret til abort, ligeløn, antivold og minoritetsbeskyttelse, som vi måske først nu for alvor ser udfolde sig bredt i 2020’ernes retsligt skrøbelige demokratier.

Hvorfor tjener mænd i gennemsnit 82.000 kroner mere end kvinder om året? Og handler ligestilling ikke bare om, at kvinder skal tage sig sammen?

Disse og 28 andre spørgsmål om ligestilling svarer Gretelise Holm på i sin nye bog Hvorfor er feminister så snerpede?. En fyndig, skarp og inspirerende debathåndbog til moderne kvinder, der ikke gider høre på mere vrøvl. Bogen giver desuden et historisk tilbageblik på højdepunkterne i kampen for at sikre kvinderne lige adgang til demokratiske rettigheder i Danmark.

Om forfatteren: Gretelise Holm, født 1946, har været journalist siden hun var 17 år og har skrevet mere end 30 bøger. I dag er hun mest kendt for sine populære kriminalromaner om journalisten Karin Sommer, men Gretelise Holm står også bag en lang række fag- og debatbøger om køn og ligestilling, bl.a. Et Hjerteanliggende. Om kvinder, samfund og lokalpolitik, 1983. Udkommet i anledning af 75 års jubilæet for danske kvinders kommunale valgret og Kvindestemmer, 1990. En antologi i anledning af 75-året for kvinders valgret til Folketinget.

I denne bog kan du læse om kvindernes kamp for ligestilling, om den internationale kampdag for kvinder og om de budskaber, der knytter sig til denne dag. Lix 30 Voksen FaktaLet er en bogserie, der har til hensigt at bidrage med oplysning om vores samfund og verden, ved at formidle vigtige emner med et lavt lix-tal til voksne.

Det kan opleves som en selvfølge, at alle danskere over 18 år har valgret, og at vi sammen bestemmer, hvilken politik landet skal styres med. Men det er ikke en ret, der er kommet af sig selv. De rettigheder, der øger ligestillingen, er opnået gennem kamp. Sådan er det, og sådan har det altid været. Kvinders stemmeret blev skrevet ind i den danske grundlov for 100 år siden. Det var resultatet af mere end tredive års kamp for kvinders deltagelse i det politiske liv. Danmark var dengang et foregangsland. En position som vi har kæmpet for, men ikke altid har kunnet fastholde i de forgangne 100 år. Øjeblikke af frihed er et festskrift om kvindeliv. Om arbejdsliv, ligeløn, økonomi, politik, teologi, kvinder i medierne, i billedkunsten og i musiklivet. Og om vold mod kvinder, seksualitet og kvinders ret til egen krop. Kvinderådet har opfordret 23 personer i forskellige fag og professioner med en aldersspredning fra 23 til 89 år til at skrive en grundlovstale. Alle er blevet bedt om at tage udgangspunkt i sig selv og egne erfaringer og derfra beskrive den udvikling, de har været igennem, stadig arbejder på og håber på for fremtiden. Der er langt fra enighed blandt forfatterne i alle spørgsmål om kvinders samfundsmæssige stilling og de ligestillingsudfordringer, som venter i fremtiden – men det er læsning til eftertanke.

Gennem en imponerende række studier og beretninger fra hele verden afslører Usynlige kvinder, hvordan verden er designet af og for mænd og kaster lys over, hvordan kvinder er blevet glemt, og hvilken gennemgribende effekt, det har på os alle.

170 års argumenter imod kvinder. Forfatteren og historikeren Birgitte Possing kaster med et imponerende historisk overblik lys over den strukturelle modstand, som kvinder har mødt på deres vej mod magt og indflydelse i det offentlige liv.