Søgeresultater: 159

Louise Frevert var under sin tid i dansk politik en af de mest kontroversielle politikere i folketinget. Med "Grib chancen" giver hun os et indblik i livet bag facaden som offentlig person og kendt ansigt. Det er den personlige historie om Louise Freverts interessante og brogede liv, der har budt på en masse spændende eventyr; lige fra barndommen på Frederiksberg, forsøget på at slå igennem som danser både i ind- og udland til hendes forhold og forkærlighed for mavedansen og hendes tid som bramfri politiker for Dansk Folkeparti. Alt sammen muligheder og oplevelser, der kun kan lade sig gøre, hvis man griber chancen!

Louise Frevert (f. 1953) er mest kendt for sin tid inden for dansk politik, men oprindeligt uddannet balletdanser og koreograf. I årene 1988-2001 drev hun Danmarks Mavedanserskole samtidig med, at hun i stigende grad blev aktiv inden for dansk politik. I 2001 blev hun medlem af folketinget for Dansk Folkeparti, hvor hun var indtil sin udmeldelse i 2007. Frevert har desuden udgivet den selvbiografiske bog "Grib chancen" (2007) om både sin barndom, om drømmen om at blive danser og om sin tid i dansk politik.

Oliekrisens og Jordskredsvalgets tid var også Poul Hartlings tid. Gennem 14 turbulente måneder stod han i spidsen for et land på afgrundens rand, i et parlament i opløsning efter folketingsvalget i 1973. Den 14. februar 1975 var han fortid i Statsministeriet. Men det var nu heller ikke her, han satte sit vigtigste aftryk. Peter Brixtoftes personlige portræt af Poul Hartling er en fortælling om partiet Venstre og den benhårde og geniale partistrateg, der tog livtag med baglandet og forvandlede det gamle bondeparti til det moderne Venstre. Det var ham, der skabte et sted, hvor unge politiske talenter kunne føle sig hjemme – folk som Henning Christophersen, Uffe Ellemann-Jensen, Claus Hjort Frederiksen, Birthe Rønn Hornbech, Anders Fogh Rasmussen, Thor Pedersen – og forfatteren selv. Peter Brixtofte blev 23 år gammel valgt ind i Folketinget ved Jordskredsvalget og fulgte fra første parket Hartlings korte og turbulente tid på magtens tinde. Som politikerlærling i 1960erne og 1970erne oplevede Brixtofte, hvordan formand Hartling målrettet formede sit parti og dets talenter og støbte fundamentet under det Venstre, som i dag har overtaget førstefødselsretten til den politiske magt i Danmark.

Roald Als og hans trofaste makker, Poul Einer Hansen, ser tilbage på de seneste fem år i dansk politik, hvor Helle Thorning har stået med den uløselige opgave mellem på den ene side at være ”en god socialdemokrat”, bare en lille smule, og på den anden side at skaffe 90 mandater til en politik, der i disse år ikke kan blive andet end en eller anden nuance af blå. Bogen gennemgår alt det, som regeringen har tacklet mere eller mindre godt – i flæng kan nævnes betalingsringen, SF’s kollaps, fair forandring, ”arbejd 12 minutter mere” – og ikke mindst salget af DONG.

"Jeg er ikke i politik for ikke at have holdninger. Jeg er der heller ikke kun for at være miljøbureaukrat. Som politiker er jeg med – med hele min sjæl i en eller anden forstand, og derfor må jeg også indimellem sige, at ‘det her, det mener jeg altså‘.

Også selv om det kan være rigtig besværligt." – Connie Hedegaard

Gennem en lang række interviews og omfattende research tegner Kurt Strand et portræt af den konservative politiker Connie Hedegaard. Vi hører om en pige, der altid gjorde sig umage i skolen og til spejder, og som blev en kvinde, der ikke bare nåede til tops som journalist, men også som politiker, da hun blev miljøminister. Den danske journalist Kurt Strand (f. 1955) blev uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1980 og har siden da arbejdet inden for flere forskellige journalistiske områder. Han var ansat ved Danmarks Radio i 25 år, men har siden 2010 været freelancejournalist. Han har blandt andet holdt foredrag, skrevet bøger og været vært for TV 2 NEWS‘ mediemagasin "Presselogen". Kurt Strand har udgivet flere bøger om journalistik og politik.

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.

Kajs grønlandskrønike fortæller de sidste 65 års grønlandshistorie, fra koloni til Selvstyre, som den ser ud med grønlandske øjne. Kajs grønlandskrønike er ikke en traditionel erindringsbog, men en moderne historiebog skrevet til dem, der vil forstå Grønland i dag og i fremtiden.

I "Borgerlige brydninger" får vi tidligere kulturminister Grethe Fogh Rostbølls førstehåndsberetninger om de personer, der var hovedaktører i Poul Schlüters regering. Inklusive hende selv.

Grethe Rostbøll, født 1941, dansk politiker og forfatter. Uddannet lærer og mag.art. i litteraturvidenskab. Har været medforstander for Ryslinge Højskole, teater- og litteraturanmelder og formand for Modersmål-Selskabet. Fra 1990-93 var hun konservativ kulturminister i Schlüter-regeringen. Grethe Rostbøll er som forfatter især kendt for sine fine perspektivering i udgivelserne om Karen Blixen og om den romantiske britiske digter Lord Byrons liv.

Bogen beskriver den kontroversielle politikers skandaler, vilde drukture og kampe for tørlægning samt hans forhold til skiftende statsministre og politiske mod- og medspillere. Den tegner også et overraskende portræt af et lattermildt og musikalsk menneske, som for første gang giver sin egen åbenhjertige version af, hvad der skete bag de lukkede døre i de politiske skæbnestunder under løsrivelsen fra Danmark, da Grønland fik hjemmestyre. Lars-Emil Johansen havde fra ganske ung mange odds imod sig. Han klarede sig skidt i skolen, og det viste sig også tidligt, at han ikke egnede sig som fanger. Han hadede kulden og mørket. Alligevel kæmpede denne utæmmelige fangersøn sig op og blev en stålsat politiker. Lars-Emil Johansen har om nogen sat det dansk grønlandske forhold på prøve. Sammen med Jonathan Motzfeldt og Moses Olsen – »de tre isbjørne« – har Lars-Emil Johansen været en central skikkelse i Grønlands kamp for større selvbestemmelse og ultimativt en løsrivelse fra Danmark. De to andre ”isbjørne” er borte i dag, men Lars-Emil Johansen, der er tidligere partiformand for Siumut og regeringschef, er stadig i begivenhedernes centrum som formand for det grønlandske landsting. Og hans drøm om national frihed forbliver usvækket. Den utæmmelige fortæller desuden historien om udviklingen af det moderne Grønland og landets rolle i et stadigt mere spændingsfyldt Arktis, hvor stormagterne har optrappet deres magtspil. Om forfatteren: Niels Ole Qvist (f. 1967) er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole i 1991 og har arbejdet på B.T. og Jyllands-Posten. Siden 2011 ansat på Atuagagdliutit/Grønlandsposten, hvor han har ansvaret for den politiske dækning. Han er også forfatter til bestsellerbiografier om Stein Bagger, Brian Laudrup og Waage Sandø.

Sociologerne Christoph Houman Ellersgaard og Anton Grau Larsen har brugt fire år på at kortlægge mere end tusind bestyrelser, fonde, udvalg, vl-grupper og andre steder, hvor magtfulde mennesker mødes, og de kan nu sætte navn og ansigt på en inderkreds af erhvervsdirektører, fagforeningsbosser, toppolitikere og universitetsfolk m.fl., som kender hinanden på kryds og tværs og ved fælles hjælp sætter kursen for alle os andre. Denne bog er en fascinerende rejse ind i magtens inderste cirkler, og den afliver myten om, at vi lever i et egalitært samfund, hvor den brede befolkning bestemmer det meste.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Socialdemokratiets 150-årige historie fortalt gennem 30 af de mest betydningsfulde socialdemokrater.
Siden Socialdemokratiet i 1871 blev stiftet for at varetage den voksende arbejderklasses interesser og styrke den demokratiske deltagelse, har partiet været dagsordenssættende i dansk politik. I denne bog portrætteres 30 af de vigtigste socialdemokrater fra Louis Pio, Jeppe Aakjær og Thorvald Stauning til Anker Jørgensen, Svend Auken og Mette Frederiksen.
De enkelte fortællinger dykker ned i personernes drivkraft , svagheder, styrker og synspunkter og trækker tråde fra dengang til i dag. Portrætterne er rigt illustreret med fotos, som er med til at give et andet blik på politikerne, end vi er vant til.
Socialdemokratiets historie er ikke bare en historie om klassekamp. Det er også en historie om kvindekamp. Nina Bang blev den første kvindelige minister i 1924, Ingeborg Hansen den første kvindelige parlamentsformand i 1950, og Helle Thoning Schmidt blev den første kvindelige statsminister i Danmark i 2011. En anden vigtig del af partiet historie er de store kulturelle forkæmpere som digteren Oskar Hansen, forfatteren Jeppe Aakjær og folkeoplyseren Julius Bomholt.
Forfatterne til bogen er fremtrædende socialdemokrater, bl.a. Poul Nyrup, Astrid Krag, Sophie Hæstorp og Peter Hummelgaard. De fortæller Danmarks og Socialdemokratiets historie gennem de beslutninger og kampe, som de portrætterede var involveret i.