Søgeresultater: 22

Siden Fyrsten blev udgivet 1532 (tyve år efter den blev skrevet), har værket været ombrust af stærkt følelsesladet debat, dybt forkætret og højt beundret, i lige grad til inspiration for Shakespeare som for Hitler.

Fyrsten er en lærebog i statsmandskunst, skrevet i en pessimistisk krisetid, og med opskrift på hvordan krisen kan løses. I bogen fremfører Machiavelli sin berømte og berygtede tanke om, at målet helliger midlerne, at f.eks. vold kan være berettiget til at opnå magt i en given situation.

Problemstillingen har levet siden, hvad historien kun taler sit alt for tydelige sprog om, og Fyrsten er stadig et at de mest kontroversielle værker i verdenshistorien.

Forfriskende, ny læsning af demokratiforkæmperen Hørups tanker – til de politisk optagede.

Den tyskfødte amerikanske filosof Hannah Arendt er populær som aldrig før. I Derfor skal vi læse Hannah Arendt indkredser Richard J- Bernstein en række grundlæggende politiske vildfarelser og problemer i vores moderne samfund og spørger, hvordan vi gennem Arendts tænkning kan forstå dem.

Hannah Arendt er en af den politiske idéhistories væsentligste tænkere, og hun har inspireret og provokeret flere generationer af læsere med sine tanker om frihed, vold, revolution, totalitarisme, moral og politik.

E-bogen er produceret på baggrund af den 2. reviderede udgave af historien om et gennembrud i den politisk-filosofiske tankeverden, der fandt sted i tolvåret 1748-59, først og fremmest i Storbritannien og Frankrig, ikke mindst fremskyndet af den betydelige vekselvirkning mellem britisk og fransk tænkning. De bøger, der blev skrevet inden for denne periode, kom, hvad enten vi taler om socialismen, kommunismen, liberalismen, konservatismen eller kapitalismen, til at præge den politiske tænkning frem til i dag. - Er oplysningens kilder nu tørret ud, eller er der fortsat vand i de bække, som begyndte at strømme i de tolv år, der flyttede verden?

Folkemord. Overfald. Terrorisme. Mord. Tortur.Begrebet om ondskab holdes i live af ondskabens konstante tilsynekomster i verden, fra ekstreme begivenheder og handlinger til mere trivielle tilbøjeligheder, vi alle møder hos os selv og andre, som ligegyldighed og hensynsløshed.I antologien belyses ondskabsbegrebet ud fra fire centrale spørgsmål: Hvordan kan vi forholde os til konkret ondskab, når aktiv handling ikke er mulig, fx i forbindelse med terrorisme? Hvordan bør vi handle moralsk og politisk, når vi konfronteres med ondskaben, som overtrædelser af menneskerettighederne? Hvordan anvendes ondskabsbegrebet inden for politiske diskurser til at skabe en radikal opfattelse af andre mennesker, fx i form af kriminelle? Og hvordan kan det onde begrebsliggøres i et moderne, sekulariseret samfund, hvor ondskabs-begrebet anvendes til at beskrive det ubeskrivelige?Følelsen af, at "verden er af lave", og at "ondskaben er over os", har altid været en del af menneskets bevidsthed og er ikke kun et moderne fænomen. Men i det moderne samfund er ondskabsbegrebet i høj grad gået fra at være et religiøst til at være et politisk begreb.

Parlamentarismens krise, der udkom første gang i 1923 og anses for at være en klassiker inden for det 20. århundredes tænkning, er en kraftfuld og tankevækkende kritik af det, som Schmitt mener, er det repræsentative demokratis indre inkonsistens, og værket er derfor ofte blevet læst som et forsøg fra Carl Schmitts side på at ødelægge parlamentarismen. Men faktisk er teksten, som oversætter Lars Christiansen er inde på i sin introduktion til bogen, Schmitts forsøg på at forsvare Weimar-republikken og i det lys, er bogen også et historisk indblik ind i Weimar-Tysklands politiske kultur. Carl Schmitt (1888-1985) var en kontroversiel og genial tænker, der er blevet beskrevet både som ’vor tids Hobbes’ og som ’nazismens filosofiske godfather’, hvis skarpsindige kritik af liberal-demokratiske idealer har gjort ham til en af de mest originale intellektuelle bidragsydere til moderne politiske tænkning.

Amerikanske tænkere er en velformidlet introduktion til de tænkere og bevægelser, der har haft størst indflydelse på det amerikanske samfund og den konkrete politiske udvikling i landet de seneste 150 år. Nogle som f.eks. Martin Luther King, Richard Rorty og Ayn Rand er mere kendte i Danmark end andre, som f.eks. teologen Reinhold Niebuhr eller den afroamerikanske borgerrettighedsaktivist W.E.B. Du Bois, men tilsammen giver udvalget et unikt indblik i USA’s idémæssige traditioner, historie og kultur.

Denne bog er en sammensmeltning af politik, filosofi, psykologi, videnskabelige erkendelser og spiritualitet. Den tænker i helheder og åbner for nye vinkler til vores politiske forståelse. Det er også en politisk vision, hvor kærlighedens helbredende kraft, tilgivelse og medfølelse er de bærende principper. Men endnu vigtigere, den er en rejse for din sjæl, og hvis du rejser med et åbent hjerte kan du møde og finde det højeste lys. Rigtig god fornøjelse.

Marsilius af Padua (1275/80-1342) regnes for en af middelalderens største filosoffer. Han brød radikalt med læren om kirken som centrum for det kristne samfund og så staten som samfundets midtpunkt og politiske autoritet. Med sit store værk, Defensor Pacis (Fredens Forsvarer), skabte han sin tids måske mest markante intellektuelle vidnesbyrd om en ny måde at begribe stat og samfund på. Værket blev en inspirationskilde for eftertidens statsteoretikere og for reformationerne i det 15. og 16. århundrede. Samtidig foregreb det oplysningstidens tanker om republik og demokrati.

Disse to essays af Hannah Arendt har vist sig særdeles relevante for samtidens politiske tænkning og er de seneste år blevet læst flittigt både i Europa og USA – hermed er de for første gang oversat til dansk.

"Demokratismen - vores nye religion" er en kritisk debatbog af Søren Fonsbøl. I bogen stiller forfatteren skarpt på nogle af de problemstillinger og paradokser, der udspringer af vor tids demokratiopfattelse. En opfattelse, der nærmer sig det religiøse, imens vi som samfund bevæger os længere og længere væk fra den dannelsesånd, der ligger til grund for selve styreformen.