Søgeresultater: 197

"Drømmen om en anden og bedre verden er som en kat – den har ni liv. I krise-Danmark er drømmen blevet forstærket og 1970‘erne har frembragt folkelige grupper og bevægelser, der har påtaget sig at fungere som samfundsmoralens vogtere – det er fra græsrødderne kritikken af og korrektivet til vanviddet omkring os er kommet.

Græsrødderne defineres ikke ved, hvad de er, men ved hvad de gør. Med den opfattelse lægger jeg ikke afstand til traditionel klasseteori, jeg udtrykker kun med ord, det vi oplever i praksis, at det ikke er samfundets herskende lag og grupper, der kæmper for at give hverdagen en mening for mennesker."

– Forfatterens forord.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

DEN HEMMELIGE SOCIALDEMOKRAT er en insider-beretning om kliker og kammeratskab i landets store arbejderparti. En bog fuld af sandheder og sejlivede rygter, forfattet af et anonymt medlem af Socialdemokratiets folketingsgruppe, der med humor og bid gør status over sit parti efter ni år med Helle Thorning-Schmidt. "Til festen efter kommunalvalget var regeringen kun repræsenteret af statsministeren og den nye forsvarsminister Nicolai Wammen, der havde smurt mundlæderet med vaseline og fortsatte sin charmeoffensiv over for Helle i håbet om at presse sig selv og sine nærmeste længere op i partihierarkiet. Men Wammens indbydende hvisken rungede i den mennesketomme sal. Aftenen var en regulær ydmygelse, og vi få, der var mødt frem, fik ubehagelige mindelser om valget i 2005, hvor Lykketoft blev ladt alene med hele partiets fiasko. Resten af partitoppen havde endnu en gang demonstreret, hvor stærkt sammenholdet var i nederlagets stund. Var det en slags generalprøve på sidste akt i dramaet om Helles afgang, vi var vidner til?"

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.

I et verdenshistorisk perspektiv er det europæiske statssystem og den vedvarende europæiske magtbalance enestående – og reelt en undtagelsesfortælling. Professor og forfatter Jørgen Møllers bog er fortællingen om de lange linjer i, hvordan det europæiske statssystem fra middelalderen og frem blev et konglomerat af konkurrerende stater og ikke et imperium.

I denne bog gør SF‘s tidligere formand Gert Petersen op med dem, der taler om venstrefløjens svigt under den kolde krig, og som sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme.

Det er bogens hovedtese, at den kolde krig blev drevet frem af gensidig frygt. Ingen af parterne – heller ikke Sovjetunionen – planlagde at angribe den anden, men i gensidig mistro oprustede både øst og vest og satte menneskehedens overlevelse på spil. Først da fredsbevægelsen i 1980‘erne gendrev vanetænkning og stereotype fjendebilleder, og Gorbatjov af egen drift indledte den fredelige afvikling af diktaturet, erkendte man på begge sider, at frygten for "de andre" var lige så uberettiget som "de andres" frygt for en selv.

Fremstillingen gennemgår hele forløbet af den kolde krig og er baseret på hundredvis af amerikanske og russiske forskningsresultater og på hidtil utilgængelige dokumenter fra de sovjetiske arkiver.

På denne baggrund fremstår 1980‘ernes demokratiske bestræbelser på at ændre dansk og vestlig udenrigspolitik i en mere forsonlig retning ("fodnotepolitikken") som betydeligt klogere end koldkrigernes bevidstløse og farlige oprustningsræs.

Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

Bølgen og Strømmen handler om populisme som et fænomen i den moderne, digitaliserede verden. Centralt er spørgsmålet: Hvem definerer virkeligheden, som vi møder den gennem medierne? Er der overhovedet noget tilbage i vores fælles virkelighed, som ikke skaber splid i vores forståelse af, hvem vi er, og hvad der gælder? Hvilke argumenter og referencer anvender vi, når vi forsøger at forstå verden og os selv, og hvordan kan vi vide, at disse er gyldige? I sidste ende handler det om dannelse, værdier, identitet og bevidsthed. Uden evnen til refleksiv tænkning og kritisk fortolkning af den information, vi møder i den digitale og globaliserede virkelighed, er vi prisgivet populismen, som samler os i den laveste fællesnævner, hvor alle fordomme og stereotyper mødes i opfattelsen af en splittet og truende verden. Aktuelle udviklinger i hverdagstemaer som stress, arbejdsmarkedsforhold, klimakrise, flygtningestrømme og politisk populisme bliver taget under lup og placeret i en større sammenhæng, som er gjort nærværende med fortællinger, eksempler og anekdoter, så det også bliver underholdende at læse om både os selv og de andre anno 2018. Bogens påstand er, at vi rider på en bølge, både sammen og hver for sig, og dens mål er at give stof til eftertanke og inspiration, så vi frem for at blive opslugt i bølgen kan nå til en forståelse af de understrømme, der fodrer og styrer den, og skabe nye og troværdige syn på virkeligheden.

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

BARACK OBAMA inspirerede en hel nation, da han i 2007 trådte ind i den amerikanske præsidentvalgkamp. Faktisk inspirerede han en hel verden med sit budskab om håb og forandring i vanskelige tider, troen på fremtiden, troen på, at verden kan blive bedre. Med sit sjældne oratoriske talent, hvis lige ikke er set siden Kennedy, greb han hele verden om hjertet. Denne bog samler tyve af hans største taler fra hans to perioder som den frie verdens leder. Talerne giver et godt indblik i en særlig amerikansk politisk kultur og den patos, hvormed den formidles. Samtidig viser den, hvem Obama i eftertiden gerne vil ses i forlængelse af: de amerikanske forfatningsfædre. For Obama var ikke samfundsomstyrter og revolutionær. Han så sin rolle som forvalter af en arv: den fortsatte og evige opgave med at bringe USA stadigt tættere på den fuldkomne union, som den amerikanske forfatning fra 1787 stillede det amerikanske folk i udsigt.

Kold, mørk og beskidt, præget af overtro og brutalitet. Faktisk lige til historiens mødding. Sådan tænker vi tit på middelalderen. Men den lagde ifølge Jørgen Møller, professor i statskundskab ved Aarhus Universitet, brostenene til nutidens Europa. For uden periodens genstridige adelsmænd, magtbegærlige paver og griske købmænd ville demokratier, retsstater og frie markedsøkonomier aldrig have set dagens lys i Europa. Og Europa ville ikke være en mirakuløs undtagelse fra historiens regel om korruption, elendighed og diktatur. Men nok bare en by i Rusland.

Ulvetider og skiftespor er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Poul Smidt skriver om de politiske angreb på fagforeningernes liv og virke, men også om nogle af de interne kampe, der svækkede fagbevægelsen, mens de gode græd, de onde lo – og de gule fagforeninger fik flere medlemmer. Vi hører om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet, et af de skarpe hjørner i den nyere danmarkshistorie, men også en betingelse for det nye samarbejde mellem faglærte og ufaglærte fra LO og funktionærerne fra FTF. Det er en bog om Danmarks nyere faglige historie i en globaliseret verden, om lønkampe, kvindekampe, magtkampe, afskeden med eksklusivaftaler og arbejdsmiljøet som politisk kastebold. Og om LO, der nåede at blive 117 år, inden man fik Lizette Risgaard som sin første – og eneste – kvindelige formand. Undervejs kastes der lys på nyere dansk politik set fra den faglige kant med fokus på statsministrene Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Og det er ikke lige kønt alt sammen.

Uanset om det er flygtningepolitik, klimaforandringer eller mangfoldighed, så er det altid det samme mønster: De mangfoldige og miljøbevidste akademikere fra storbyen kender svaret og har intet til overs for dem, der er uenige. I De selvretfærdige gør det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht op med livsstilssocialisterne, den del af venstrefløjen, for hvem politik er blevet et spørgsmål om livsstil og moralske attituder. De har ikke blik for dårligt lønnet arbejdskraft, kontraktarbejdere og indvandringens problemer og ødelægger derfor den sociale samhørighed, hævder hun. Wagenknecht skriver så underholdende og satirisk, at man næsten glemmer, der er tale om politik. Bogen er en udfordring for alle, der vil teste deres egen overbevisning, uanset om man betragter sig selv som venstreorienteret, liberal eller konservativ.

Anker Jørgensen (1922-2016), som blandt meget andet var forbundsformand og statsminister, fortæller ud fra et foto fra et givent år om en begivenhed, en person eller en oplevelse, og skriver dermed sine erindringer i stikordsform.

Bogen går kronologisk frem, men har ikke hvert eneste årstal med. Den spænder over årene 1922-2008, og der er fotos af bl.a. familien, svømmepigerne, FDB, Stauning, Frits Clausen, PH, LO-kongressen, Knud Jespersen, John F. Kennedy, månelandingen, bilfrie søndage, Thomas Nielsen, Glistrup, Poul Hartling, Knud Heinesen, Auken og Nyrup, Gorbatjov og som det sidste Barack Obama.

Bogen udkom oprindeligt i 2010.