Søgeresultater: 7

Enestående indblik i dansk politik. Som SF-formand, minister og mangeårig folketingspolitiker har Holger K. Nielsen gennem flere årtier spillet en centralrolle i dansk politik. Han giver i Det var det værd et enestående indblik i det maskinrum, hvor magten udøves og idealer udmønter sig i konkret politik. Han fortæller ærligt om egne sejre og nederlag, og lægger ikke fingrene imellem når omkostningerne har været høje og tilliden bliver brudt. Holger K. Nielsen stiller skarpt på idealer og dilemmaer, på sejre og på den magt, der er nødvendig for at opnå dem. Under SF’sdeltagelse i Thorning-regeringen 2011-2014 vandt SF magten over idealerne, og partiet blev - helt berettiget, selv om der selvfølgelig er nuancer - straffet hårdt af vælgerne. Sene natteforhandlinger på Christiansborg, weekend efter weekend brugt på diskussioner om partiets strategi, møder i halvtomme forsamlingshuse, nærgående medier og politiske og personlige nederlag. Når Holger K. Nielsen her ser tilbage på 40 år med dansk politik helt inde under huden, er svaret klart: Ja, det var det værd. Det var det værd er også en historie om SF’s udvikling siden starten af 1970’erne,om interne opgør på den yderste venstrefløj i dansk politik, om først nej og så ja til unionen og meget mere.

Ulvetider og skiftespor er fortællingen om de 20 turbulente år i dansk fagbevægelse fra storkonflikt og pinsepakke i 1998 til fusionen mellem LO og FTF, der i 2019 blev til Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH. Poul Smidt skriver om de politiske angreb på fagforeningernes liv og virke, men også om nogle af de interne kampe, der svækkede fagbevægelsen, mens de gode græd, de onde lo – og de gule fagforeninger fik flere medlemmer. Vi hører om bruddet mellem LO og Socialdemokratiet, et af de skarpe hjørner i den nyere danmarkshistorie, men også en betingelse for det nye samarbejde mellem faglærte og ufaglærte fra LO og funktionærerne fra FTF. Det er en bog om Danmarks nyere faglige historie i en globaliseret verden, om lønkampe, kvindekampe, magtkampe, afskeden med eksklusivaftaler og arbejdsmiljøet som politisk kastebold. Og om LO, der nåede at blive 117 år, inden man fik Lizette Risgaard som sin første – og eneste – kvindelige formand. Undervejs kastes der lys på nyere dansk politik set fra den faglige kant med fokus på statsministrene Poul Nyrup Rasmussen, Anders Fogh Rasmussen, Lars Løkke Rasmussen og Helle Thorning-Schmidt. Og det er ikke lige kønt alt sammen.

"Kampen om socialdemokratiet" er Karl Hjortnæs' erindringer om livet som socialdemokrat gennem årene. Karl Hjortnæs var medlem af Folketinget i 21 år og besad adskillige ministerposter under Anker Jørgensen i 70'erne og 80'erne. I sin erindringsbog fortæller han sin personlige historie, samtidig med at han giver læseren et fascinerende indblik i hans elskede partis nyere historie, der i høj grad er præget af interne magtkampe og hårdtprøvede formænd. "Kampen om socialdemokratiet" viser Socialdemokratiet indefra og fortæller om partiets nyere politiske og personlige kampe.

"Hvilken retning skal Danmark tage efter valget? Den nationalkonservative, hvor Dansk Folkeparti svinger taktstokken, eller en åben og frisindet, som er rodfæstet i det oprindelige Venstre, Danmarks liberale parti. Jan E. Jørgensen er ikke i tvivl. Han har været liberal, siden han var 14 år, synes, at de konservative er kommet til at fylde for meget, og er noget så sjældent som en politiker, der siger sin mening. WTF – What The Fuck – skrev han på Twitter, da partifællen Marcus Knuth havde rost det højreorienterede AfDs fremgang i Tyskland. Han var imod forbud mod burka og niqab og fandt det ufølsomt, da Inger Støjberg fejrede 50 udlændingestramninger med en kage. Smykkeloven betød, at han havde svært ved at se sig selv i spejlet. Som politiker skal man tale til kongen frem for til stodderen og ikke lade sig styre af en frygt for terror, som er blæst ud af proportioner. Juristen Jan E. Jørgensen går ind for fri hash, en afskaffelse af værnepligten, korsang og meget mere, som han argumenterer nøgternt for i interviewbogen, der også beskriver en københavner og rådmand på Frederiksberg, der elsker sin by. Han satte stor pris på den retning, som Uffe Ellemann-Jensen og Peter Brixtofte trak partiet i – væk fra halmballerne og ind på stenbroen, hvor der er frihed til at være den, man er. Kirsten Birgit fra Den Korte Radioavis mener, han er Superman. Selv beundrer han den franske præsident Macron, men håber ikke, det bliver nødvendigt at stifte et nyt parti i Danmark."

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Ovenpå er fjerde og sidste bind i Ritt Bjerregaards anmelderroste erindringer.

”Hvis man bliver skrækslagen den dag, man får tilbudt del i magten, så hører man til nederlagets mænd.” Sådan sagde Aksel Larsen, SF's stifter. Da det efter mere end 50 år lykkedes SF at komme i regering i 2011, blev det en dramatisk oplevelse og en lige så dramatisk afsked. I mellemtiden er to formænd skiftet ud, og en række ledende personer – herunder fire tidligere ministre – har forladt partiet. Hvad er det, der gør, at SF har det så vanskeligt med magten? Partiets historie tilbage fra 1958 rummer en del af svaret. "SF – Magtens pris" er en redigeret og opdateret version af "Den røde tråd – SF og vejen til magten", der udkom efter valget i 2011.