Søgeresultater: 24

Malte Frøslee Ibsen tegner et øjebliksbillede af det politiske verdensbillede, som det ser ud lige nu. Fire krisetendenser hans især opmærksomhed: Demokratiets krise, den stigende ulighed, klimakrisen og flygtningekrisen. Hans påstand er, at vi kun kan tage hånd om disse fire kriser gennem et langt mere demokratisk EU, og at den europæiske venstrefløj skal stifte en ny Internationale, som kan demokratisere det europæiske samarbejde.Den Første Internationale blev grundlagt i 1864 af blandt andre Karl Marx. Den havde til formål at organisere den spirende arbejderbevægelse på tværs af landegrænser og hvilede på den overbevisning, at arbejderbevægelsen kun kunne bekæmpe en internationalt organiseret kapitalisme gennem en international faglig og politisk organisering. Bogen argumenter for, at vi i dag står over for udfordringer, der ligner dem, der oprindeligt motiverede idéen om en internationale. Håbet ligger i dag i internationalismen – i grænseoverskridende civilsamfundsorganisationer, i faglig organisering over landegrænser, i europæiske modoffentligheder og i dannelsen af slagkraftige politiske alliancer på tværs af det europæiske kontinent.

Der er ikke før skrevet om de danske sysselledere i Danmarks National Socialistiske Arbejder-Parti, DNSAP, i et samlet værk. Bogen giver også et sammenhængende indblik i partiorganisationen DNSAP og disse personers fællesmøde i historien. Hvordan var hverdagen for dem før, under og efter 2. verdenskrig? Hvem var de, og hvad fik disse mænd til at gå ind i DNSAP? Var de politiske idealister, opportunister eller blot aktører, der spillede den rolle, der var dem tildelt af situationen og de begivenheder, hele Europa, ja, hele verden, var kastet ud i. Det er det, denne bog vil forsøge at give et svar på ved hjælp af en omfattende gennemgang af ellers utilgængeligt arkivmateriale. I dette bind fortælles om de 42 sysselledere i Jylland og på Fyn. I bind 2 følger de sidste 33 fra Sjælland og Bornholm. Uddrag af bogen Syssellederens hovedopgave blev indgående beskrevet i DNSAP’s Organisationsplan fra 1936: ”… han har det fulde ansvar overfor partiføreren for organisationens ydre og indre trivsel indenfor sysselet. Han træffer den politiske afgørelse efter partiets program i alle spørgsmål, hvis rækkevidde ikke overskrider sysselets grænser … Syssellederen skal hver måned give partiføreren en indberetning om arbejdet indenfor syslet.” Han skulle også holder stabslederen for partiorganisationen (Th. Larsen) og landslederen for partiorganisationen (Philip Hoffmann-Madsen) underrettet om sit arbejde. Det er muligt, at det er blevet overholdt, men ikke alle rapporter findes i dag i arkiverne. I forbindelse med den første udnævnelse i januar 1936 skrev Frits Clausen på samme tid i DNSAP’s Månedsbreve, at de udpegede sysselledere kun skulle sidde på posten til udgangen af 1936. Men udskiftningerne kom helt af sig selv. Det skulle snart vise sig, at Clausen ingen grund havde til at bekymre sig om, at en sysselleder skulle blive gammel på sin post. Nogle sysler havde flere magtkampe end andre. Fyn og Storkøbenhavns syssel var helt klart i toppen, når det gælder magtkampe og udskiftninger. I alt nåede 75 personer igennem perioden fra 1936 til 1945 at kunne kalde sig sysselleder. Om forfatteren Henrik Asferg (f. 1967) er uddannet cand.mag. i historie og informationsforvaltning i 2018.

SJÆLDENT HAR SOCIALDEMOKRATER næret så store håb til deres formand, som de gør til Mette Frederiksen. Hun er partiformand, statsminister, arbejderklasse i fjerde generation, personificeringen af den socialdemokratiske sjæl og taler lige ind i partifællernes hjerter. Men hvem er kvinden, der er Danmarks yngste statsminister – og har hun det, der skal til? METTE F. er historien om en socialdemokratisk bevægelse i forandring og indre konflikt. Og det er historien om en ung kvinde, der vokser op, mens Danmark bliver et andet. Fra Aalborg SØ til Slotsholmen, fra sluthalvfjerdserne med Anker Jørgensen og til tiden med Helle Thorning-Schmidt. Findes der overhovedet i dag et Socialdemokratiet classic? Bogen beskriver Mette Frederiksens personlige og politiske op- og nedture. Morens død, datteren, der kom på privatskole, kampen med embedsværket og forholdet til partifællerne. Og den spørger, hvad der blev af oprøret – kampen for ligestilling, for et multikulturelt Danmark? I dag er de kompromisløse røde slagord skiftet ud med velforberedte taler. Kan man flytte sig så langt og stadig bevare troværdigheden? Bogen er en opdateret udgave af biografien af samme navn fra 2016.

Gennem fem generationer har Mette Frederiksens familie været socialdemokrater, og hun kan følge partiets historie fra strejker og arbejdskampe til de store folkelige og politiske gennembrud gennem sin egen families historie. Socialdemokratiet er hendes dna.

Men det er også fortællingen om Mette Frederiksens rolle i Socialdemokratiet. Hvordan hun som 27-årig blev opfordret af Mogens Lykketoft til at efterfølge ham som formand efter valget i 2005 – og sagde nej. Om at stå klar med ministerliste og regeringsprogram i 2014, da alle troede, at Helle Thorning-Schmidt ville få en toppost i EU. At blive valgt i 2015 uden modkandidater som den oplagte efterfølger. I bogen fortæller hun for første gang om de erfaringer hun høstede fra regeringssamarbejdet S/SF/R i perioden 2011-2015.

Endelig er det historien om en socialdemokratisk partiformand, der er konfronteret med sværere udfordringer end forgængerne i en tid, hvor globalisering, teknologi, indvandring og ulighed får vælgere til at flygte fra de gamle partier og flokkes om nye bevægelser.

Der kan være mange grunde til at læse brevvekslingen fra slutningen af 1800-tallet til efter Den russiske Revolution mellem vor egen internationalt berømte litterat, Georg Brandes, og den ligeså navnkundige russiske anarkist og adelsmand, fyrst Peter Kropotkin, som Det Poetiske Bureaus Forlag for første gang har udgivet i dansk oversættelse (de skrev sammen på fransk) ved Vagn Lyhne & Lis Norup, der også har udstyret bogen med forord og noter. Alene dette forord, med beskrivelse af de to mænds respektive baggrunde og fortællingen om det politiske mord, der første til korrespondancen, er spændende som en, ja … kriminalroman. Brevene beskriver både de to mænds politiske tanker og overvejelser og de hændelser i dags-pressen, som de tager farve af. En del af problemstillingerne ligner vor tids: "Det eneste, som har undret mig en smule i Deres skrifter, er Deres ubetingede tillid til folkets visdom. Jeg ville ønske, jeg kunne dele den. Man siger som regel, at der kun er én russer, som har så høje tanker om folket, nemlig Leo Tolstoj. Men der findes jo da i hvert fald to, eftersom De også er russer." Foruden den historisk vigtige og interessante litterære og politisk-filosofiske udveksling mellem de to store ånder, giver bogens breve anledning til mødet med en verden, hvor postvæsenet – med adskillige daglige omdelinger – ordnede det, man i dag har sms’er til.

Tidligere landsstyreformand Kuupik Kleist overtog regeringsmagten i Grønland i 2009. Netop i de dage, da selvstyret blev indført.
Kuupik Kleist satte sig efter en historisk valgsejr i spidsen for en omkalfatring af landet: Reformer skulle på skinner, de udstødte skulle løftes ud af fattigdom, der skulle gang i råstofindustrien og gøres op med vennetjenester og voksende racisme i landet. Fremfor alt var ambitionen at give Grønland en stærk stemme på den internationale scene. Den voksende interesse for det høje nord skulle udnyttes til at forbedre oprindelige folks levevilkår i hele Arktis.
Med Kuupik Kleist som guide belyser denne bog alle aktuelle Grønlands-temaer: Selvstændighedskampen, forholdet til stormagterne, klimakrisen og de endnu åbne sår mellem Grønland og Danmark. Samtidig er bogen et fascinerende blik ind i magtens maskinrum. Med brug af insider-kilder afdækkes hidtil ukendte forløb, blandt andet fordækte forsøg på at påvirke grønlandske beslutningstagere, når milliarder var på spil.
På det menneskelige plan personificerer Kuupik Kleist de udfordringer, hans generation måtte kæmpe med. Som ung røg han ind i et misbrug og en eksistentiel krise. Men han rejste sig og tog ansvar, ikke kun for sig selv og sin familie, men for landets udvikling. Livet igennem har han holdt fast i de værdier, han fik med fra sin kommunistiske far: Kæmp for din og landets ret – og værn om de svage.

Den politiske journalist Erik Meier Carlsen går helt tæt på det politiske liv i 1980'erne, der lagde fundamentet til en ny epoke i dansk politik.

Bogen kigger nærmere på de økonomiske, sociale og politiske forhold, der lå til grund for det meget abrupte skifte i de politiske magtforhold, og kommer samtidig ind på begreber som monetarisme, keynesianisme, græsrodsbevægelser og EDB-prognoser. Den danske journalist og forfatter Erik Meier Carlsen (f. 1947) har siden 1970‘erne var en stærk spiller inden for den danske journalistik. Han arbejdede i over ti år på Information og har desuden været politisk redaktør på Det Fri Aktuelt og senere for ugebrevet Mandag Morgen. I årene 2000-07 bestred Carlsen posten som chefredaktør for B.T. Igennem sit forfattervirke har Erik Meier Carlsen udgivet bøger om samfund og politik, heriblandt "Konger uden land" (1996), "Politik i firserne" (1986) og "Plads for dem alle?" (1992).

Hvad er det egentlig, politikerne går og foretager sig i rygekabinerne, ved dronnningerunderne, i ø-udvalgene, finansudvalget og for enden af forhandlingsbordet? Henrik Dahl, Jakob Ellemann-Jensen og Nick Hækkerup har på tværs af partiskel fundet sammen om at kortlægge den ofte svært forståelige – og i hvert fald udfordrende – virkelighed, som er den politiske hverdag på Christiansborg. CHISTIANSBORG A-Å er et politiske leksikon, som med humor og slet skjult ironi, men først og fremmest demokratisk omhu, fører læseren ind i det politiske maskinrum og giver et sjældent indblik i livet, som det leves bag lukkede døre på Christiansborg. Tidligere udgivet under titlen "Sandheden kort".

Donald Trump er i alle henseender en kontroversiel og farverig personlighed, men få havde gættet, at han en dag ville bestride verdens mest magtfulde embede. Som forretningsmand og tv-stjerne blev han landskendt i USA, men ved præsidentvalget i 2016 viste han en overraskende evne til at sætte ord på millioner af amerikaneres politiske drømme og forhåbninger. I denne bog præsenteres Trumps livshistorie, fra barndom til Det Hvide Hus, og hvordan og hvorfor han bliver ved at med at begejstre og forarge det amerikanske folk.

I 1942 ankommer den unge læge Eddy til Westerbork, en lejr i det østlige Holland, hvor jøder venter på deportation til koncentrationslejrene. Her møder han sygeplejersken Friedel. De forelsker sig og gifter sig i lejren. I 1943 sendes de til Auschwitz i et godstog.

Vi lever i en tid, hvor mange er bekymrede for verden omkring os. Meget af det, man engang tog for givet, synes at være i opbrud. Klimakatastrofer, flygtningestrømme og skarpe opdelinger mellem "os" og "dem" er blevet en del af vores hverdagsretorik. "Mellem frygt og håb. 18 forfattere og tænkere om eksistens i det 21. århundrede" giver stemme til 18 tænksomme og inspirerende interviewpersoner, som kommer med deres bud på, hvor man kan finde glimt af tro, håb og fællesskab.

Forfatter Kirsten Jacobsen har skrevet denne bog med en enkel og klar ambition: At nå ind til de overvejelser, Lars Løkke Rasmussen har som statsminister og privatperson i ugerne op til et folketingsvalg, der vil afgøre hans politiske fremtid. Hvilke tanker gør han sig? Hvilke svære dilemmaer er han optaget af? Hvad mener han inderst inde om de politiske og personlige problemer, han har kæmpet med i de seneste fire år som regeringens leder? Og hvem bør tage de største og vigtigste beslutninger i den kommende valgperiode – fløjene eller den politiske midte? Kirsten Jacobsen og Lars Løkke Rasmussen samarbejdede tilbage i 2006 om en interviewbog, Løkkeland, da han var indenrigs- og sundhedsminister. De har i årenes løb talt om at lave en ny bog – og i midten af marts besluttede de med kort varsel at kaste sig ud i projektet.
Lars Løkke Rasmussen ryddede 22 timer i sin kalender i perioden fra 25. marts til 14. april 2019 og stillede sig til rådighed for en række usædvanligt frie og åbenhjertige samtaler, som fandt sted på Marienborg og på bagsædet af ministerbilen.
Statsministeren har ikke haft redigeringsret over manuskriptet. Han har læst det umiddelbart før trykstart, hvilket har medført nogle få rettelser af rent faktuel karakter, men ingen rettelser, der vedrører bogens indhold og substans.
Der er i forbindelse med projektet indgået en forfatteraftale med Kirsten Jacobsen. Lars Løkke Rasmussen modtager ikke honorar for sin medvirken.