Søgeresultater: 28

"Drømmen om en anden og bedre verden er som en kat – den har ni liv. I krise-Danmark er drømmen blevet forstærket og 1970‘erne har frembragt folkelige grupper og bevægelser, der har påtaget sig at fungere som samfundsmoralens vogtere – det er fra græsrødderne kritikken af og korrektivet til vanviddet omkring os er kommet.

Græsrødderne defineres ikke ved, hvad de er, men ved hvad de gør. Med den opfattelse lægger jeg ikke afstand til traditionel klasseteori, jeg udtrykker kun med ord, det vi oplever i praksis, at det ikke er samfundets herskende lag og grupper, der kæmper for at give hverdagen en mening for mennesker."

– Forfatterens forord.

Den danske forfatter Inge Eriksen (1935-2015) debuterede i 1975 med "Kællinger i Danmark: agitationer fra ingenmandsland", og siden da udgav hun en lang række romaner i forskellige genrer såsom science fiction, realisme og kærlighedsromaner. Inge Eriksen var kendt som både værdikritiker, samfundsdebattør og feminist.

I denne bog gør SF‘s tidligere formand Gert Petersen op med dem, der taler om venstrefløjens svigt under den kolde krig, og som sætter lighedstegn mellem kommunisme og fascisme.

Det er bogens hovedtese, at den kolde krig blev drevet frem af gensidig frygt. Ingen af parterne – heller ikke Sovjetunionen – planlagde at angribe den anden, men i gensidig mistro oprustede både øst og vest og satte menneskehedens overlevelse på spil. Først da fredsbevægelsen i 1980‘erne gendrev vanetænkning og stereotype fjendebilleder, og Gorbatjov af egen drift indledte den fredelige afvikling af diktaturet, erkendte man på begge sider, at frygten for "de andre" var lige så uberettiget som "de andres" frygt for en selv.

Fremstillingen gennemgår hele forløbet af den kolde krig og er baseret på hundredvis af amerikanske og russiske forskningsresultater og på hidtil utilgængelige dokumenter fra de sovjetiske arkiver.

På denne baggrund fremstår 1980‘ernes demokratiske bestræbelser på at ændre dansk og vestlig udenrigspolitik i en mere forsonlig retning ("fodnotepolitikken") som betydeligt klogere end koldkrigernes bevidstløse og farlige oprustningsræs.

Den danske politiker og journalist Gert Petersen (1927-2009) var i 1959 med til at stifte Socialistisk Folkeparti (SF) og var i mange år formand for partiet. Gert Petersen blev af mange set som personificeringen af folkesocialismen, og han har i gennem sin karriere som politiker skrevet en lang række bøger om politisk ideologi.

- Fyr Hækkerup, var det eneste råd, Jens Otto Krag gav til Anker Jørgensen, da han overlod ham statsministeriet i 1972.

Per Hækkerup (1915-1979) fik dog en central placering i Anker Jørgensens regering, men det er karakteristisk, at Hækkerup gennem hele sit politiske liv vakte stærke følelser, både hos modstandere og tilhængere.

Per Hækkerup var som politiker en meget karakteristisk type, som i dag er forsvundet fra dansk politik – berømt og populær for sin rappe replik, sine store cigarer og mange tynde whiskysjusser. Han var en usædvanlig politisk begavelse og en eminent taktiker, som trivedes som en fisk i vandet i Christiansborgs korridorer og gennem mere end tre årtier stod centralt i dansk indensrigs- og udenrigspolitik.

Dette er historien om politikeren Per Hækkerup, hans vilje til magt – og hvorfor han ikke nåede helt til tops, som han egentlig gerne ville.

"Bogen er rig på oplysninger, detaljer og anekdoter... Det er rigtig godt gjort af Nikolaj Bøgh." - Information Nikolaj Bøgh (f. 1969) er cand.scient.pol. og arbejder som presserådgiver. Han har tidligere blandt andet udgivet bogen "Jens Otto Krag: Man har et standpunkt... Taler og artikler 1948-78".

Islamismen bliver i disse år i Vesten af mange opfattet som en trussel mod den vestlige verdens interesser, værdier og sikkerhed. Dette gælder i høj grad også for den palæstinensiske Hamas-bevægelse. I stedet for at opbygge stereotyper om en monopolitisk islamisme er det nødvendigt at analysere den. For at komme til en øget forståelse af islamismen og dens gennemslagskraft undersøger Michael Irving Jensen blandt andet, hvorledes de islamistiske ledere arbejder for at implementere den islamiske utopi, samt hvorledes sympatisørerne begrunder deres engagement i islamiske sammenhænge. "Hamas i Gazastriben" giver for første gang på dansk en omfattende redegørelse for den islamiske Hamas-bevægelse og dens aktiviteter i det palæstinensiske civilsamfund.

Michael Irving Jensen (f. 1964) er ph.d. i arabisk og arbejder som leder for International Media Supports afdeling for Mellemøst- og Nordafrikastudier. Han var i en årrække ansat på Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) og er medstifter af hjemmesiden Palæstina-Info.dk.

"Michael Irving Jensen har produceret en yderst læseværdig bog, der giver empirisk materiale til et emne, som er aktuelt og væsentligt, men alligevel forbigået i forskningen. Som sådan har han produceret ny og nyttig viden. Denne viden har han ydermere evnet at anvende som et korrektiv til den hidtidige forskning i Hamas og islamismens socialaktivisme og dens forbindelse til bredere befolkningsgrupper." – Bjørn Olav Utvik, lektor i Mellemøststudier, Universitetet i Oslo

Den politiske journalist Erik Meier Carlsen går helt tæt på det politiske liv i 1980'erne, der lagde fundamentet til en ny epoke i dansk politik.

Bogen kigger nærmere på de økonomiske, sociale og politiske forhold, der lå til grund for det meget abrupte skifte i de politiske magtforhold, og kommer samtidig ind på begreber som monetarisme, keynesianisme, græsrodsbevægelser og EDB-prognoser. Den danske journalist og forfatter Erik Meier Carlsen (f. 1947) har siden 1970‘erne var en stærk spiller inden for den danske journalistik. Han arbejdede i over ti år på Information og har desuden været politisk redaktør på Det Fri Aktuelt og senere for ugebrevet Mandag Morgen. I årene 2000-07 bestred Carlsen posten som chefredaktør for B.T. Igennem sit forfattervirke har Erik Meier Carlsen udgivet bøger om samfund og politik, heriblandt "Konger uden land" (1996), "Politik i firserne" (1986) og "Plads for dem alle?" (1992).

De seneste 30 år er det blevet mere og mere almindeligt at acceptere, at forståelsen af økonomi og forståelsen af staten er alt for kompliceret til at overlade til befolkningen. Embedsmænd, politikere og forskere spytter store mængder papir ud, som er skrevet uforståeligt, og fordi der er enighed om at fremstille det hele enormt indviklet, slipper de godt fra det. Dermed er demokratiet sat ud af kraft, for selvom vi ikke alle behøver at vide alting, så er forudsætningen for et demokrati, at vælgerne, borgerne, pøblen – det vil sige dig og mig – har bare en nogenlunde fornemmelse af, hvad der foregår.
I denne bog tager Asser Amdisen idéer om penge og økonomi gennem tiderne under behandling, han diskuterer ulydighed, vækst og velfærd herhjemme og i resten af Europa og advarer mod den antagelse, at vi er færdige med at tænke nyt.

Bogen blev oprindeligt udgivet i 2020

Det er fremragende, når allerede omslaget på en bog angiver dens tone og indkredser dens indhold ... Forfatteren Asser Amdisen har den desværre sjældent forekommende kvalitet, at han på én gang er historiker og en fremragende historiefortæller. Haase Forlag sammenligner ham med Palle Lauring og Erik Kjærsgaard, og det er i den masterklasse, vi befinder os. – Kaare R. Skou, historie-online.dk

Tankevækkende, fremragende og underholdende formidling af økonomiens historie, hvor ellers komplicerede begreber som fx børskrak og bobleøkonomi formidles så alle kan forstå det ... et must på alle større biblioteker. – DBC-medier

Det er altid en fornøjelse at læse denne vidende og sprudlende forfatter, som er så dygtig til at formidle sit stof på en måde, så det både beriger og underholder – og ikke mindst giver nye indsigter ... et vægtigt bidrag til de kommende års diskussioner om hvilket samfund, som vi ønsker. ****** (6 ud af 6 sølvmønter) – Danmarksbloggen

Asser Amdisen (f. 1972) er cand.mag. i historie med speciale i 1700-tallets idéhistorie. Han har arbejdet på en lang række museer, siddet i bestyrelsen for Organisationen af Danske Museer og er i dag bestyrelsesformand for Brandbjerg Højskole. Han er desuden en populær foredragsholder, tv-vært, debattør, konsulent og senest Go’ Morgen P3’s helt egen hushistoriker.

Mediemogulen og fodboldkongen Silvio Berlusconi erobrede regeringsmagten i Italien i 1994 med en storstilet kampagne, der var uden fortilfælde i både italiensk og europæisk politik. Journalist Martin Burcharth tegner i denne biografi et billede af manden og hans parti og af den historiske proces, der gjorde det hele muligt. Martin Burcharth (f. 1955) er journalist og forfatter. Han har læst historie og polsk på Københavns Universitet (1975-81) og journalistik på New York University (1982-84), men hans journalistiske karriere begyndte allerede at tage fart under et studieophold i Italien i slutningen af 1970‘erne, hvor landet oplevede voldsomme politiske forandringer. Burcharth har skrevet flere bøger om Italien og italiensk politik.

JOHN F. KENNEDY. Hans ord skabte hans præsidentembede, hans ord var medvirkende til at skabe myten om ham, og hans ord er i dag hans vigtigste arv til eftertiden. Alle præsidenter siden Kennedy, bliver målt og vejet i forhold til ham, når de taler. Og det er store sko at fylde ud. I kulissen i arbejdet med talerne stod Kennedys faste taleskriver, Theodore C. Sorensen. Denne bog, fortæller historien om Sorensens og Kennedys unikke samarbejde. I Kennedys største taler – Fred til alle tider tegner Anders Agner Pedersen således et fængslende portræt af præsident Kennedy gennem hans offentlige ord i de tyve vigtigste taler. Dette er historien om de ord, der fortsat tales om, og historien om manden, der leverede dem – og manden, der skrev dem. Den sidste tale, Sorensen nogensinde skrev til Kennedy, nåede præsidenten beklageligvis aldrig at holde. Det var den tale, han skulle have holdt til frokostarrangementet den 22. november 1963 i Dallas. I Anders Agner Pedersens bog bringes denne og nitten andre af John F. Kennedys største og mest inspirerende taler. Ord, der inspirerer den dag i dag.

Da folketingsvalget i maj 1913 var afholdt, og der skulle dannes regering, begyndte et spil om magten, der i høj grad kom til at handle om bestræbelserne på en grundlovsændring. Det endte med, at Carl Theodor Zahle kunne danne en radikal mindretalsregering med støtte fra Socialdemokratiet.
I denne bog gør historiker Tage Kaarsted rede for den politiske baggrund for regeringskrisen og dykker ned i forhandlingernes og magtspillets mange detaljer. Tage Kaarsted (1928-1994) var en dansk historiker, der også ofte virkede som politisk kommentator. Han beskæftigede sig primært med dansk politiks historie op gennem 1900-tallet – et emne han også har skrevet en lang række bøger om. Tage Kaarsted har modtaget flere priser for sit arbejde. I 1971 blev han Ridder af Dannebrog, og ved sin død udnævntes han til Kommandør af Dannebrog.

"Det er ikke blot forfatterens – men også mange af aktørernes – kun let skjulte pointe, at det ikke var social nødvendighed, men netop ideerne der tog magten og formede det samfund, som stadig flere danskere blev så stolte over, at stadig flere syntes det kunne tjene som model for verden, hvis det bare var muligt at finansiere.

Men netop denne kompakte enighed – og netop om ideer – blev fremstillingens problem. Det er jo noget af en Sisyfos-opgave at lægge op til en fri, kritisk debat om et politisk idé-kompleks, som så at sige alle debattører på forhånd har accepteret."

Henning Fonsmarks anmelderroste bog sætter det danske velfærdssamfund og de ideer, der ligger bag det, under lup. Hvordan har demokratiet udviklet sig efter befrielsen i 1945? Skal statsmagten behandles som ven eller fjende? Hvad gjorde ungdomsoprøret i 1968 for udviklingen frem til 1990?

"Bogen anbefales på det bedste. Den bør være obligatorisk læsning for den, der vil forstå udviklingen siden krigen og situationen i dag." – Aage Trommer, Kristeligt Dagblad

"Han tænker usædvanlig klart og skarpt, og fremlægger komplekse forløb og ideer på en måde, der er inciterende og fængende fra den første til sidste side af denne store bog." – Tøger Seidenfaden, Weekendavisen Den danske forfatter Henning Fonsmark (1926-2006) var både kendt for sit forfatterskab og sit arbejde inden for den danske kultur og litteraturs verden. Han arbejdede blandt andet som redaktør for tidsskriftet Perspektiv i årene 1953-63, men også inden for journalistikkens verden slog Fonsmark sine folder. Han arbejdede blandt andet for Berlingske, hvor han var tilknyttet i otte år fra 1956. Henning Fonsmark skrev flere samfundsdebatterende bøger, hvori han diskuterede alt lige fra demokratiet, etik og uddannelse.

Det nye årtusinde begyndte med et økonomisk boom og wirtschaftswunder – så ramte krisen USA og forplantede sig som en chokbølge gennem resten af verden.

I Tilbage til arbejdet kortlægger Bill Clinton årsagerne til finanskrisen og analyserer de tiltag, der skal til, hvis vi igen skal opnå fremgang og skabe solid vækst for fremtiden. Én af spillerne i at få den kabale til at gå op er staten, og Bill Clinton viser, hvordan republikanernes indædte modstand mod statslig indgriben har været kraftigt medvirkende til krisen og den manglende vækst.

Løsningen ligger ikke i økonomien alene, den er i høj grad flettet sammen med en krise i det politiske system, en krise, der har ramt Barack Obama og demokraterne hårdt, og Clinton går i clinch med de spørgsmål, som har plaget hans eget parti siden midtvejsvalget i 2010.

Fra 1870 og frem til århundredeskiftet var Københavns gader skueplads for et vigtigt slag i kampen for demokrati. På grundlovsdag og andre vigtige mærkedage gik Socialdemokratiet, Venstre og Højre på gaden for at erobre København og få deres stemme hørt. Det tog mange år, før man endelig fik tilkæmpet sig retten til frit at forsamles, en hjørnesten i et moderne demokrati.

Jens Toftgaard fortæller om kampen om København, hvilke virkemidler demonstranterne tog i brug, og hvad begivenhederne har betydet for det danske demokratis udvikling. Jens Toftgaard er en dansk forfatter og kulturarvschef hos Odense Bys Museer. Han har en ph.d. i historie fra Syddansk Universitet og har udgivet flere bøger om dansk historie.