Søgeresultater: 10

Ingen kan løse alle problemer, men hvis alle lader 5 og 7 være lige, går alting i selvsving. De voldsomme forandringer siden årtusindskiftet har påvirket os – ikke mindst har de færre fødsler, aldringen, indvandringen, EU’s ageren, sikring af mindretallene, udflagningen samt centraliseringen indenfor erhverv og offentlig administration påvirket os dramatisk. Vi kan nå frem til, at alt er blevet forkert, eller vi kan nå til den konklusion, at noget er blevet bedre – meget kan forbedres dog ikke "over night". Det tager længere tid. Udkants Danmark, dobbeltskiltning i Sønderjylland, omdannelse af Kristendemokraterne til en lobbyorganisation, samt en sikring af, at Venstre ikke går op i sømmene, prioriteres højt. Det betyder, at grænseland ikke kun er et spørgsmål om fysiske grænser mellem nationer, men også om interne grænser. Hvis vi ikke gør noget, er der stor risiko for brøndforgiftning med det omskrevne citat af Bismarck. Det må vi så gøre.

Den 2. oktober 1972 stemte vi danskere os ind det daværende EF. Det betyder, at Danmark i 2022 fejrer guldbryllup med EU. Det er værd at fejre. For ægteskabet mellem Danmark og Europa har været en succes. Til et guldbryllup er det normalt sådan, at ”næste generation” står for en æresport eller en festtale. Til denne særlige lejlighed har vi fire i stedet valgt at skrive denne antologi. Her anviser vi fra hvert vores ståsted fire forskellige veje for Danmark i fremtidens Europa. Vi peger på udfordringer og løsninger, når det gælder kontinentets vigtigste og mest komplekse samfundsdagsordner som digitalisering, klima, arbejdspladser og skat. Hvis det gode ægteskab mellem Danmark og EU skal holde de næste 50 år, er der brug for gennemarbejdede og proteinrige indspark i debatten. Denne antologi er vores bidrag til at sende Danmark på ret kurs i fremtidens Europa.

Håbets politik fører læseren gennem Europas stormfyldte historie og bogen viser, hvordan muterende megakriser i de sidste årtier skaber dybe rystelser i samfundet, der ændrer spillereglerne for europæisk politik og økonomi. I en dybtgående og levende journalistisk analyse undersøger den fhv. direktør for Tænketanken EUROPA, Bjarke Møller, hvordan frygten og vredens psykologi overvindes, og hvordan der kan skabes nyt håb i Europa: EU kan i 2020´erne forandres til en grøn supermagt og en demokratisk styret netværksstat med egne skattekilder. EU kan sikre velfærdssamfundet i en æra med hård global konkurrence. Bogen rummer opdaterede analyser af coronakrisen, finanskrisen, terrorkrigene, migrationskrisen og nationalismens nye nostalgi. Samtidig er den fyldt med referencer til filosofi, historie, psykologi, populære film, musik og kulturliv, der kaster nyt lys ind over europæernes brydningsfyldte jagt efter en ny identitet i det 21. århundrede. "Et uvurderligt bidrag til den kommende Europadebat”. Poul Skytte Christoffersen, fhv. EU-ambassadør. "En kraftpræstation." Connie Hedegaard, fhv. EU-klimakommissær. "En fantastisk bog. Et sandt festfyrværkeri." Steen Gade, SF og Nyt Europa.

For eller imod. Ja eller nej. Frihandel og fred eller selvstændighed og suverænitet. Motor for velfærdsstaten eller en trussel mod den. Den danske befolkning har været splittet i debatten om dansk engagement i Europa – først Det Europæiske Fællesskab (EF), siden Den Europæiske Union (EU). Den svære dans – Danmark og det europæiske samarbejde giver baggrunden for de stærke debatter, hvor skeptikere og proeuropæere har krydset klinger. Danskerne sagde ja til EF ved en folkeafstemning i 1972, men 20 år senere rystede det mange i Europa, at danskerne stemte nej til Den Europæiske Union. Krisen lurede, men blev løst i 1993, hvor det blev til et dansk ja – med forbehold. Unionen overlevede, men de danske diskussioner fortsatte, og folkeafstemninger om EU-temaer vendte tilbage i 1998, 2000, 2014, 2015 og 2022. Det danske forhold til Europa drejer sig dog ikke kun om EF og EU. Bogen trækker lange linjer tilbage i historien og viser, hvordan Danmarks skæbne altid har været tæt knyttet til Europa politisk, økonomisk og kulturelt. Bogen handler også om Danmarks forhold til verden uden for EU: FN, NATO og Norden.

Folkeafstemningen den 2. juni 1992 sendte chokbølger igennem Europa – 50,7% af vælgerne havde stemt nej til Den Europæiske Union. Bekymringer og jubel blev erstattet af hårde forhandlinger og vanskelige kompromiser. 350 dage senere ændrede danskerne holdning, og Unionen var alligevel reddet. Dog kun med fire forbehold for Danmark – og ikke uden at brok og brosten fløj gennem luften. Det europæiske samarbejde har splittet befolkningen både før og siden. For står EU for fred, frihandel og indflydelse – eller for tab af national suverænitet, selvbestemmelse og identitet? Eller måske for begge dele? Meningerne er delte, og kampen om Unionen er stadig i gang.

DEN FØRSTE DANSKE UDGIVELSE DER OMFATTENDE DOKUMENTERER OG FORKLARER BAGGRUNDEN FOR DEN AKTUELLE EU-KRISE OG DEN GRÆSKE KRISE Det var ikke en nødvendig følge af Den Økonomiske og Monetære Union at den skulle blive en økonomisk ulykke for store befolkningsgrupper i Europa men den er blevet det. Hovedårsagen er den specielle tyske økonomiske tankegang der måske nok grundet landets traumatiske nyere historie kunne fungere i Tyskland men ikke i Sydeuropa. Stabilitets- og Vækstpagter og Finanspagten har yderligere grundfæstet denne specielle tyske økonomisk-politiske tankgang i EU. Grækenland udsættes nu for hvad Tyskland efter 1. verdenskrig blev udsat for med den ukloge Versailles-traktat. Dette førte dengang til nazipartiets magtovertagelse og hvad heraf fulgte. Politisk ekstremisme er nu igen på vej i Europa forårsaget af en uklog og alt for hårdhændet sparepolitik der netop føres efter tysk opskrift. Christen Sørensen viser med udgangspunkt i dels historiske eksempler især fra mellemkrigsårene og dels med udgangspunkt i den aktuelle situation i især Euro-landene at den tysk inspirerede økonomiske politik må opgives hvis Euro-samarbejdet skal kunne fortsætte med de nuværende medlemmer. Fokus er ofte på situationen i Grækenland og til dels i Spanien Italien og Portugal. Men i denne bog fremhæves at det ikke mindst er udviklingen i Frankrig der kan blive afgørende for den fremtidige Euro-konstruktion. Høj ledighed krav om store finanspolitiske stramninger og social uro har givet medvind til politisk ekstremisme i Frankrig. Hvis det regerende socialistparti i Frankrig skal undgå den skæbne som har samt tilsvarende partier i Grækenland og Spanien er det nødvendigt med et opgør med den tysk inspirerede økonomiske sparepolitik.

UD AF RUINERNE er en fascinerende fortælling om det moderne Europas fødsel. Bogen følger visionen om at skabe et forenet Europa. Den giver et nuanceret og dybdegående indblik i den europæiske integrations gennembrud i årene efter Anden Verdenskrig.

På et ødelagt kontinent leder europæere efter fælles løsninger, der fører væk fra verdenskrigenes blodsudgydelser. I Frankrig og Tyskland søger man især efter forslag, der kan erstatte aggressiv nationalisme med forsoning og samarbejde. Løsningen kommer fra en tidligere fransk cognacsælger, Jean Monnet, som foreslår at grundlægge en union for at forhindre nye katastrofer.

I en tid, hvor Europa atter er truet af splittelse og krig, bidrager bogen med en vigtig forståelse af vores fælles historie som europæere.

Tredje bind af Ritt Bjerregaards erindringer er en beretning om bureaukrati, magt og alliancer, men også med personlige overvejelser om livet som politiker.
Udenfor begynder med formandsopgøret i Socialdemokratiet, hvor Poul Nyrup Rasmussen tog over efter Svend Auken. Med skiftet ændredes også Ritt Bjerregaards position i partiet, og da Nyrup dannede regering efter ti år i opposition, måtte hun konstatere, at hun trods et højt personligt stemmetal ikke kom med på ministerholdet.
I stedet blev hun udpeget som EU-kommissær, og fortællingen om de knap fem år i Bruxelles fra 1994 til 1999 er en øjenåbnende og aktuel insider-beretning om bureaukrati, magt og alliancer – og om vigtigheden af at værne om det fællesskab, der giver lille Danmark muligheder i en stor og kompleks verden. Vi hører selvfølgelig også om forløbet omkring Kommissærens dagbog, der endnu en gang bragte hende i modvind. Men først og fremmest handler det om kampen for miljøet – et område, hun havde været optaget af gennem 1980’erne, og som hun kom til at arbejde videre med som fødevareminister, da hun vendte tilbage. Hvorfor blev jeg aldrig statsminister? lyder det provokerende spørgsmål, Ritt stiller sig selv, og svaret rummer selvindsigt og refleksioner over magtens væsen og kvinders stilling i politik.
Ritt slutter sin fortælling med tanker om det at blive gammel – om at holde af sin 78-årige krop, som den ser ud, og om have det godt, selvom man er syg.

Divya Das og Kim Bildsøe Lassen fortæller engageret, medrivende og humoristisk om tre år med briterne i England, Skotland, Wales og Nordirland, om baggrunden for briternes udmelding af EU, og om hvordan det er gået, siden brexitaftalen blev godkendt i januar 2020.

Hvad nu EU? er en debatbog med mindst 10 forskellige bud på at redde Europa, og hvordan EU kan komme ud af sine mange kriser og videre efter Brexit. De velmente råd er forfattet i fællesskab af en gammel EU-modstander og en mangeårig tilhænger som et forsøg på at finde frem til, hvad der kan forene danskerne. Hvad skal Danmark spille ud med i Bruxelles? Hvad kan vi selv gøre for at inddrage borgerne i debatten om EU’s fremtid? Hvordan fjerne alle skattely og bekæmpe social dumping? Hvorledes kan Folketinget sikre demokratisk indsyn og styring af EU’s selvkørende lovmaskine? Hvordan rense ud i EU’s 144.000 love, regler, domme og standarder? Hvordan får vi som borgere indflydelse på EU ved valgene til Europa-Parlamentet? Får vi lov at stemme om, hvem der skal være den danske kommissær?